Coronavirus

Regeringen vil bekæmpe skattely, men reglerne omfatter kun 19 virksomheder i Danmark

En gennemgang viser, at kun 19 virksomheder kan afskæres fra hjælpepakker på grund af base i skattely. Eksperter mener, at regeringen er uambitiøs.

Salget af russisk vodka lider også under corona-krisen.

- Konfirmationerne blev jo aflyst, så jeg har ikke solgt så meget, som jeg plejer, forklarer direktør Erik Arthur Mortensen.

Han lever af at sælge importeret russisk vodka og champagne via hjemmesiden baltika.dk. Men selvom det går sløjt med salget, så kan han ikke få støttekroner fra de statslige hjælpepakker.

Erik Arthur Mortensens virksomhed er nemlig ejet af russiske investorer via et selskab på Seychellerne - og derfor er hans virksomhed én ud af blot 19 danske virksomheder, som falder under regeringens definition af at være ”baseret i et skattely”.

- Hvis der kun er 19 virksomheder i Danmark som ikke kan få hjælp, så er regeringen ude på dybt vand, kort og godt. Det chokerer mig, at det kun rammer så få virksomheder. Det er jo varm luft, som at skyde gråspurve med kanoner, siger Erik Arthur Mortensen, der dog ikke har planer om at ansøge staten om hjælp.

Det er det samme som at sige, at vi ikke gider bekæmpe skattely

Skatteordfører Rune Lund, Enhedslisten

Regeringen vil bekæmpe skattely

Den 18. april vedtog et enigt Folketing, at danske støttekroner i forbindelse med coronakrisen ikke må udbetales til ”virksomheder med base i skattely”. En beslutning som blev en international nyhed hos blandt andre nyhedsbureauet Reuters.

Få dage efter beslutningen understregede Socialdemokratiets skatteordfører Troels Ravn hensigten:

- Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen. Denne regering har - om nogen - sat sig i spidsen for at komme efter dem, som skatteplanlægger, sagde Troels Ravn.

I sidste uge kunne TV 2 fortælle, at der alligevel var udbetalt over en kvart milliard kroner til selskaber, som er helt eller delvist ejede af selskaber i lande, som eksperter definerer som skattely.

Fordi Folketinget besluttede at følge EU's såkaldte sortliste over skattely, har selskaberne alligevel kunnet få udbetalt penge fra hjælpepakkerne. Flere eksperter har kritiseret listen for at være mangelfuld, fordi den ikke indeholder en lang række lande, som ifølge forskere er kendte skattely.

Skatteminister Morten Bødskov gik efterfølgende ud og støttede brugen af listen.

- EU's sortliste over skattely har en langt større gennemslagskraft end separate nationale tiltag med individuelle kriterier, sagde han i en skriftlig udtalelse til TV 2.

EU's sortliste over skattely

De 12 lande på EU's sortliste over skattely, er:

Amerikansk Samoa

Caymanøerne

Fiji

Guam

Oman

Palau

Panama

Salomonøerne

Seychellerne

Trinidad og Tobago

De Amerikanske Jomfruøer

Vanuatu

Meget få virksomheder kan afskæres fra hjælp

TV 2 har i samarbejde med organisationen Oxfam IBIS gennemgået erhvervsregistret for at finde frem til, hvor mange virksomheder i Danmark som reelt er omfattet af listen.

Gennemgangen viser, at der blot er 19 virksomheder med ejerskab i Panama, Seychellerne og Caymanøerne, som optræder på EU's sortliste over skattely. Der er ingen virksomheder med ejerskab i de resterende lande på listen.

Den gennemslagskraft, som Morten Bødskov mener, at listen har, er altså udelukkelse af 19 virksomheder fra danske hjælpepakker.

- Jeg opfatter reglerne, som de er nu, som ren sminke. Det er tom snak og har ikke den effekt, som man ønsker. Det er en måde at vise befolkningen, at man prøver at gøre noget, uden at der er realitet i det, siger Michael Bjørn Hansen, som er skatteadvokat og tidligere kontorchef i Skat.

Oxfam IBIS er en organisation, som arbejder for at bekæmpe international skattespekulation. Skattespecialist Christian Hallum har forståelse for, at tingene er gået lidt hurtigt, men han kalder resultatet for ”næsten ubrugeligt”:

- Det er ikke ambitiøst nok, hvis man kun kan ramme 19 virksomheder, når vi ved, at skattely er et stort og alvorligt problem, som giver Danmark et årligt tab på syv milliarder kroner.

Caymanøerne er øgruppe i det caribiske hav og optræder på EU's sortliste over skattely.

Virksomhed ejet på Caymanøerne

TV 2 har været i kontakt med 13 ud af de 19 virksomheder. De fleste af dem er små virksomheder ligesom Erik Arthur Mortensens, hvor der kun er en enkelt ansat, nemlig Erik Arthur Mortensen selv.

Der er også nogle få større virksomheder imellem. Blandt andet Ageras, som er en platform, der blandt andet hjælper med at formidle kontakt til revisorer og jurister.

Virksomheden er hovedsageligt ejet af en kapitalfond på Caymanøerne.

- Jeg synes, det er helt forfærdeligt, som man går efter virksomheder, der er ejet i skattely. De virksomheder betaler skat af medarbejdernes løn, som igen bliver brugt til at gå ud og købe ting og betale moms. Det holder hjulene i gang, og det er vel netop pointen med hjælpepakkerne, siger direktør Rico Andersen til TV 2.

Han fortæller, at virksomheden ikke har søgt hjælpepakker, fordi ”de danske hjælpepakker er uduelige”.

Ejernes beliggenhed på Caymanøerne har intet med skatteforhold at gøre, forklarer Rico Andersen:

- Jeg tror, det handler om, at administrationen er nemmere på Caymanøerne end i andre lande som eksempelvis Danmark.

Gate Gourmet er en stor international virksomhed, som også har en afdeling i Danmark. Virksomheden har modtaget over 42 millioner kroner fra staten i lønkompensation.

Selskaber kan ikke afskæres fra hjælpepakker

Kritikere mener, at regeringen har valgt en meget snæver fortolkning af at være baseret i skattely. Hvis den havde været bredere, var langt flere end 19 virksomheder faldet under kriteriet.

Information har blandt andet beskrevet, hvordan virksomheden Gate Gourmet, som laver flymad og har modtaget over 42 millioner kroner fra staten i lønkompensation, ville være udelukket fra hjælpepakker, hvis regeringen havde en bredere definition af skattely.

Den definition, som regeringen har valgt, betyder ifølge juraprofessor på CBS Søren Friis Hansen, at en virksomhed skal være direkte ejet af et selskab med base i et land, som er på EU’s sortliste, før man kan afskære virksomheden i at få penge fra hjælpepakker.

Og at det er meget få virksomheder i realiteten, kommer ikke bag på professoren.

- Danmarks handlemuligheder er meget begrænsede, medmindre der er konkret mistanke om skatteunddragelse, siger Søren Friis Hansen.

Hvis der blot er ét selskab mellem virksomheden og den endelige ejer i skattelyet, er det ikke muligt at afskære virksomheden fra at få penge fra hjælpepakkerne, som reglerne er skruet sammen.

Gate Gourmet er ifølge Information i sidste ende ejet på Caymanøerne, som er på EU's sortliste over skattely. Men fordi der er en lang række selskaber mellem Danmark og skattelyet, blandt andet selskaber i Luxembourg og Schweiz, så kan selskabet få støttekroner fra staten.

Kritik af udmøntning

Da reglen om skattely i forbindelse med hjælpepakkerne blev vedtaget, fremhævede blandt andre Enhedslistens formand Pernille Skipper aftalen som en sejr.

Skatteordfører for Enhedslisten Rune Lund er i dag skuffet over, hvordan reglen bliver udmøntet. Han mener, at langt de fleste virksomheder, som benytter skattely, netop er organiseret i flere led – ligesom Gate Gourmet:

- Det giver jo ingen mening at sige, at det her ikke må omhandle selskaber i flere led, for det er det samme som at sige, at vi ikke gider bekæmpe skattely, siger Rune Lund.

Han fortæller, at det ikke var den aftale, de indgik med regeringen:

- Det er min klare forventning, at regeringen holder sig til det, som er aftalt. At bruge en definition, hvor det kun handler om direkte ejerskab i et land, ville være det samme som at sige, at det, der er aftalt, er fuldstændigt ligegyldigt, siger Rune Lund.

Andre lande har bredere definition

Oxfam Ibis fremhæver, at andre europæiske lande har valgt en bredere definition, og opfordrer regeringen til at være mere ambitiøs.

- For eksempel har Frankrig og Italien indført et skattelykrav i forbindelse med deres hjælpepakker, så det også gælder for både de direkte og indirekte ejere af selskaber i skattely, siger Christian Hallum.

Skatteadvokat Eduardo Vistisen er enig i, at det ifølge EU-retten er muligt at udvide reglen, så det ikke kun er direkte ejerskab i skattely, som kan udelukkes.

- Når man har valgt den definition, så virker det som om, at myndighederne er dovne. Man kan godt gå længere og afvise selskaber ejet i skattely gennem andre selskaber, hvis man kan redegøre for, at der ikke er reel drift i selskaberne imellem. Det kræver bare mere kontrol, siger Eduardo Vistisen.

Skatteminister Morten Bødskov afviser, at regeringen har oversolgt aftalen om at afskære virksomheder i skattely fra hjælpepakker.

Vil tage kampen op i EU

Skatteminister Morten Bødskov afviser, at det er tom snak når regeringen indgår en aftale om at afskære virksomheder med ejerskab i skattely fra hjælpepakker.

- Danmark er faktisk meget aktiv her. Det er regeringen helt generelt. Jeg kan sige, at vi lige har besluttet os for at ansætte 100 nye mand og kvinder til at styrke indsatsen i kampen mod skattely, siger Morten Bødskov (S)

Skatteministeren mener ikke, at regeringen har oversolgt aftalen.

- Det står jo meget klart i selve aftalen, hvilke rammer ordningen omkring lønkompensation skal udfoldes indenfor. Der står, at det skal ske under respekt for EU-retten og Danmarks øvrige internationale forpligtelser, siger Morten Bødskov.

Flere partier foreslog fredag, at Danmark skal tage kampen op i EU-domstolen om nødvendigt for at stoppe selskaber ejet i skattely fra at modtage penge fra hjælpepakker.

Den ide er skatteministeren ikke umiddelbart varm på.

- Jeg tror, det er ret klogt som minister, at man overholder sine EU-forpligtelser og det retsgrundlag, der er dér. Vi undersøger selvfølgelig alle spørgsmål. Men det er helt klart, at udgangspunktet for den her indsats, det er EU-rettens grundlag, og det er det helt centrale, afslutter skatteministeren.