Coronavirus

Eksperter forstår ikke SSI-udmelding: - Virus kan ikke allerede have ændret sig væsentligt

Det er ifølge Statens Serum Institut uklart, hvorfor der stadig ikke er registreret flere smittetilfælde efter første genåbning. Anton Vaganov / Ritzau Scanpix

Virusser muterer fra at være mindre smitsomme og mere sygdomsfremkaldende til det modsatte, men ikke på kort tid, siger virolog.

Ifølge en ny rapport fra Statens Serum Institut bliver biologiske forhold "som for eksempel svækkelse af sygdomsfremkaldelse – virulens – eller smitsomhed ved virus" fremhævet som en af de mulige årsager til, hvorfor den gradvise genåbning af Danmark siden april ikke har vist sig i smittetallene.

Det er børnelærdom for virologer

Søren Riis Paludan, professor på Institut for Biomedicin

Men ifølge blandt andre professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, er det ikke den mest sandsynlige forklaring.

- Set i den evolutionære sammenhæng er der gået for kort tid til, at vi skulle kunne se væsentlige ændringer i coronavirussens biologi, siger han.

Han bliver bakket op af professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

- En stor ændring af virulens (sygdomsfremkaldelse, red.) på fire uger sker ikke. Det er børnelærdom for virologer, oplyser han i en mail til TV 2.

Virus vil mutere på et tidspunkt

Allan Randrup Thomsen forklarer, at virusser med tiden vil mutere fra at være mindre smitsomme og mere sygdomsfremkaldende til det modsatte – at være mindre sygdomsfremkaldende og mere smitsomme. Men ifølge virologen vil der normalt gå år, før en virus vil mutere i en sådan grad, at der sker disse væsentlige ændringer i dens biologi.

Det ville svare til at sige, at man ophævede principperne i tyngdeloven

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Overført til Charles Darwins selektionslære gælder det nemlig også for virusser, at det er den stærkeste, der overlever. Og den stærkeste virus er den, som kan sprede sig.

For virus gælder det derfor som udgangspunkt om ikke at slå sin vært ihjel, fordi hele formålet er at sprede sig til nye værter.

- De virus, som immobiliserer deres værter, er ikke gode til at sprede sig. De virus, der holder folk mobile, vil sprede sig bedre. Derfor muterer den til at blive mindre sygdomsfremkaldende og mere smitsom med tiden, siger han.

Men det kan ifølge Allan Randrup altså ikke ske i løbet af de knap fem måneder, der er gået siden de første tilfælde af coronavirus i den kinesiske storby Wuhan. Eller i de fire uger, der er gået, fra sundhedsmyndighedernes beregninger af, hvordan smittetrykket og antallet af smittede ville udvikle sig med den første genåbning.

Her spiller den danske lockdown ifølge Allan Randrup Thomsen også en stor rolle. Det skyldes, at nedlukningen af det danske samfund siden 13. marts yderligere har forringet virussens evne til at sprede sig og mutere.

Kan forklaringen være, at denne virus adskiller sig væsentligt fra andre kendte virusser?

- Så skulle det være en helt exceptionel virus. Det har jeg svært ved at se. Det ville svare til at sige, at man ophævede principperne i tyngdeloven, siger Allan Randrup Thomsen.

Børn kan også spille en rolle

I rapporten skriver Statens Serum Institut:

- Det er således fortsat uklart, hvorfor der stadig ikke er registreret øget smitteaktivitet 4-4,5 uge efter første genåbning af Danmark. Vi ved ikke, hvorvidt dette skyldes høj efterlevelse af fysisk afstand og hygiejneråd, eller om det eventuelt skyldes biologiske forhold, som for eksempel svækkelse af virulens (sygdomsfremkaldelse ved smitte, red.) eller smitsomhed ved virus, lyder det.

Ifølge Allan Randrup Thomsen kan der være en anden mulig forklaring, nemlig børnene. Dem har der har været en del usikkerhed om i forhold til smittespredning. Der har været en frygt for, at genåbningen af dagtilbud og skoler for de mindste ville føre til flere smittefælde, men det er ikke sket.

Ved den almindelige influenza er børn ellers store smittekilder.

- Hvis man lukker 500.000 børn ud, og det ikke giver en stigning i antallet af smittede, så må det blandt andet være, fordi børn ikke smitter ret meget, siger han.

Han fremhæver, at han var blandt de eksperter, der kaldte beslutningen om at genåbne skoler og dagtilbud for ”et stort eksperiment", mens andre eksperter påpegede, at virussen ikke så ud til at bide på børnene.

- Vi havde ikke data, og set i en epidemiologisk sammenhæng synes jeg, det var et eksperiment. Men når der nu ikke er et øget antal smittede, kunne det tale for en bekræftelse af, at børn – ud over at de ikke bliver særligt syge – heller ikke smitter særligt meget.

Også ifølge Søren Riis Paludan er børnene en mulig forklaring.

- Man har også set i Sverige, at åbne skoler ikke har forårsaget mere smitte, skriver han i en mail.

Langsom mutering

Det har tidligere været fremme, at man blandt andet i Island så flere mutationer af covid-19, men ifølge flere udenlandske eksperter er den nye coronavirus indtil videre muteret ganske langsomt. På trods af at coronavirusser ellers generelt muterer hurtigt.

Det skriver blandt andet det tyrkiske medie Anadolu Agency.

- Disse mutationer ændrer ikke den generelle karakteristik af virus og forårsager kun små forskelle, siger Alpay Azap, der er professor i infektionssygdomme og mikrobiologi ved Ankara Universitet i Tyrkiet og medlem af Tyrkiets rådgivende organ om coronavirus.

Han fremhæver, at covid-19 er mere stabil end andre coronavirusser, og at den, på trods af at den nye virus spredte sig til flere hundredtusinder i løbet af de første få måneder, ikke er muteret nævneværdigt siden.

Samme budskab lyder fra amerikanske eksperter – virusser muterer, og det har den nye coronavirus også gjort, men ikke mere end normalt og i samme tempo, som man har set fra andre lignende virusser.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, der dog ikke har tid til at svare før efter weekenden på grund af stort arbejdspres.