Bagmandspolitiet efterforsker corona-svindel for millioner
Beslutningen om at udbetale hjælpepakkerne hurtigere har gjort det nemmere at lave svindel, mener TV 2s finanskommentator Ole Krohn.
Hjælpepakkerne under coronavirus-krisen, der støtter økonomisk med udbetaling af løn og kompensation for tabt omkostning, har også givet virksomheder muligheden for at svindle.
Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kaldet Bagmandspolitiet, i en pressemeddelelse torsdag morgen.
Ifølge Bagmandspolitiet har der, siden hjælpepakkerne blev etableret i marts, været anmeldelser om mulig svindel for mere end syv millioner kroner.
- Vi har et solidt og tæt samarbejde med både Erhvervsstyrelsen, Skattestyrelsen og de lokale politikredse om at forebygge og bekæmpe misbrug af hjælpepakkerne, siger chefpolitiinspektør hos Bagmandspolitiet Thomas Anderskov Riis.
Indtil videre har man beslaglagt 470.000 kroner i udbetalte midler fra hjælpepakkerne i sager om mistænkt svindel. I alt har Hvidvasksekretariatet modtaget 133 underretninger fra danske pengeinstitutioner om mulig svindel med hjælpepakkerne. Erhvervsstyrelsen og Hvidvasksekretariatet har politianmeldt 20 sager om svindel til Bagmandspolitiet.
Folketinget har vedtaget at skærpe straffene for svindel, der er relateret til covid-19. Dermed kan straffen i sidste ende flerdobles.
Fakta om anmeldelserne
-
2 anmeldelser om svindel med kompensation for faste indkomster
- 18 anmeldelser om svindel med lønkompensation
- 3 af anmeldelserne er rettet mod selvstændige
- Anmeldelserne vedrører et samlet beløb på 7.151.790,83 kroner
- Indtil videre er 470.736,57 kroner blevet beslaglagt
- Enkelte af anmeldelserne drejer sig om mulig svig med flere af støtteordningerne. Det fremgår ikke hvor mange.
Brancheforening nervøs
Hos brancheforeningen for de små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, frygter man, at yderligere tiltag med hjælpepakkerne kan betyde, at de små virksomheder ryger i svinget.
Ifølge SMVdanmark er det netop deres medlemmer, der har akut behov for at få udbetalt pengene, men det er samtidig også dem, der ikke har ressourcerne til at håndtere et stigende krav om kontrol og dokumentation. Det siger foreningens kommunikationschef Jon Arskog til TV 2.
- Det her kommer til at påvirke lovlydige erhvervsdrivende alt andet lige. Der skal selvfølgelig kontrolleres, men man skal huske, at hver eneste indberetning for små virksomheder er en ekstra byrde, siger Jon Arskog.
Ifølge ham sidder lederne i mindre foretagende med ansvaret for en lang række funktioner, der i større virksomheder er fordelt over flere afdelinger.
- Det er lederen, der har alle 27 kasketter på. Vi mener derfor, at det er vigtigt, man stadig udbetaler pengene hurtigt, og så bagefter efterforsker, om der er tale om svindel, siger Jon Arskog.
Whistleblower-ordning skal stoppe svindel
For at undgå udbredt svindel med regeringens hjælpepakker til erhvervslivet etablerede regeringen sammen med et politisk flertal onsdag en ny whistleblower-ordning.
Den giver medarbejdere, virksomheder og organisationer mulighed for at indberette oplysninger om mulig svindel med hjælpepakkerne.
Det sker, i takt med at regeringen med opbakning fra de øvrige partier har besluttet at udbetale støttekronerne til virksomhederne hurtigere.
Siden april har en række danske virksomheder samt blandt andet SMVdanmark efterspurgt hurtigere udbetalinger af frygt for, at små virksomheder kunne gå konkurs, hvis ikke deres ansøgninger blev hastebehandlet.
Men det er ikke uden risiko at skrue op for farten, mener TV 2s finanskommentator Ole Krohn.
- Når man åbner for sluserne og udbetaler de her mange milliarder på en hurtig måde, risikerer man også, at der ryger nogle milliarder ud til svindlere og plattenslagere ude i samfundet, sagde Ole Krohn onsdag.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udtalte samme dag, at langt de fleste virksomheder umiddelbart følger reglerne, men at der er en hårfin balance mellem at få udbetalt støttepengene hurtigt og forhindre svindel med hjælpepakkerne.