Coronavirus

Topforsker om manglende data: Som at bygge et supersygehus med grusveje til ambulancerne

Arkivfoto. Professor i infektionsmedicin Jens Lundgren fortæller, at han ved brug af avancerede programmer vil kunne gøre behandlingen og overvågningen af coronavirus langt mere effektiv. Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Statens Serum Institut og Sundheds- og Ældreministeriet kan ikke oplyse, hvad der står i vejen for, at forskerne får adgang til data.

Hvilke patienter er i størst risiko for at få det værre? Hvilken behandling er den helt rigtige af netop denne patient? Hvem og hvor mange patienter skal vi forvente indlagt på intensiv?

Sådanne overvejelser har læger og sygeplejersker hver dag, når de tilser Danmarks covid-19-patienter, og deres beslutninger træffes i høj grad på baggrund af den viden, man har fra tidligere patientforløb.

Men hvad nu hvis al denne viden blev samlet i ét fælles computerprogram i realtid - konstant opdateret uden forsinkelser - der ved hjælp af kunstig intelligens kunne hjælpe sundhedspersonalet med at træffe de til tider svære beslutninger.

Det er drømmen for en af de mest fremtrædende eksperter under coronakrisen, Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Situationen lige nu svarer til at have bygget et supersygehus, hvor ambulancerne kun kan køre til sygehuset på en grusvej

Jens Lundgren, professor på Rigshospitalet

Sammen med sin forskningsgruppe har han i flere år arbejdet med at udvikle driftværktøjer til sundhedsvæsenet baseret på kunstig intelligens.

Der er bare ét problem. Jens Lundgren og forskerne mangler adgang til flere centrale datakilder.

Kritik af manglende åbenhed

Fredag stod en række professorer frem på TV 2 med hård kritik af Statens Serum Institut (SSI). De er frustrerede over manglende adgang til den type data om covid-19-patienter, de har brug for i deres forskning – og som ifølge forskerne kun findes i SSI’s særlige database.

Også Jens Lundgren er frustreret. Det gav han og to andre forskere udtryk for allerede i sidste uge, da de i en kommentar i Berlingske efterlyste netop mere åbenhed i myndighedernes beregninger. Det gjaldt ikke mindst i metoden bag udregningen af smittetrykket, der er et udtryk for, hvor mange personer én smittet person i gennemsnit smitter.

Siden lød det fra regeringen, at al data ville blive lagt åbent frem, og det betød, at Jens Lundgrens forskere og andre nu har været i stand til selv at efterprøve og beregne tallet for smittetryk. Det har blandt andet gjort det muligt, at Berlingske har fundet frem til, at SSI beregnede smittetrykket forkert i marts.

Også de fleste af kildekoderne bag prognoserne for smittede og indlagte - som SSI’s ekspertgruppe udarbejder, og som regeringen og Folketinget i høj grad træffer deres beslutninger om genåbning efter - er blevet lagt frem.

Men realtidsadgang til data for covid-19-patienter fra SSI’s database, kaldet MiBa, er det fortsat umuligt at få fat i, lyder det fra Jens Lundgren og andre forskere.

Professor: Program kan fortælle, hvor mange der skal på intensiv

CATCH er navnet på et computerprogram, som Jens Lundgren og hans forskningsgruppe arbejder på, og som har brug for bedre data for at fungere optimalt, forklarer professoren.

- Potentialet er stort. Programmet vil blandt andet kunne komme med forslag til behandlingsplaner for den enkelte patient og identificere, hvilke patienter, der er i risiko for forværring, siger Jens Lundgren.

Tanken er at få adgang til data for personer, der testes positiv for covid-19 i det øjeblik, det indlæses i databasen, og at denne data køres sammen med oplysninger fra alle sygehusenes andre datakilder, samt sygehusenes kapacitet.

På den måde vil Jens Lundgrens program hele tiden blive opdateret med de nyeste data, der vil kunne knyttes til en lang række oplysninger om den enkelte patients sygdomsforløb og det samlede pres på sygehusene.

- Med programmet vil vi med data minut for minut for eksempel kunne udpege, hvilke faktorer, der har størst betydning for udvikling af svær sygdom for den enkelte patient, prognose for hvor mange patienter, der får behov for intensiv behandling, og på hvilke afdelinger, der derfor bliver behov for ekstra ressourcer, siger Jens Lundgren.

Programmet bygger på teknologi, som allerede bruges i håndteringen af andre patientgrupper på Rigshospitalet, og som hans forskningsgruppe har udviklet siden 2015 i forbindelse med en stor satsning med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond.

Jeg er i stand til at stille svære diagnoser hos cancerpatienter. Men jeg kan simpelthen ikke stille diagnosen for, hvorfor vi ikke kan få denne data

Jens Lundgren, professor på Rigshospitalet

- Det er helt sløret for mig

Arbejdet med CATCH har været i gang, stort set siden coronaepidemien ramte Danmark i slutningen af februar, og flere afdelinger på Rigshospitalet bruger allerede første version af programmet til at registrere nye covid-19-tilfælde.

I arbejdet hen mod de mere avancerede dele af programmet er det nødvendigt, at der hele tiden flyder data til en såkaldt datasø, hvor al data samles, hvilket danner grundlaget for programmets svar til sundhedspersonalet.

Ifølge Jens Lundgren selv har han igennem flere måneder efterspurgt adgang til data i realtid i SSI’s database - hidtil uden held. Han har svært ved at gennemskue, hvorfor det ikke kan lade sig gøre.

- Jeg er i stand til at stille svære diagnoser hos cancerpatienter. Men jeg kan simpelthen ikke stille diagnosen for, hvorfor vi ikke kan få denne data. Det kan godt være, det ikke er SSI, der træffer beslutningen alene. Men hvem det så er, er helt sløret for mig, siger Jens Lundgren.

SSI vil ikke kommentere yderligere

SSI har tidligere i et svar til TV 2 henvist til Forskerservice hos Sundhedsdatastyrelsen, hvor forskere kan søge om adgang til SSI's database. Men ifølge Jens Lundgren er denne adgang ikke tilstrækkelig til det, han ønsker at lave.

- Vi har kigget på løsningen hos Forskerservice, men det løser ikke vores problem. Hos dem skal man analysere data på deres servere, og den giver heller ikke adgang til den minut-for-minut-opdatering i realtid, vi skal bruge. Jeg ved, at denne data findes direkte hos SSI, men vi kan ikke få den, siger han.

En lignende problemstilling fortalte professor Christian Torp-Pedersen og Kasper Karmark Iversen om fredag.

TV 2 har igen spurgt SSI, hvorfor den efterspurgte adgang ikke kan leveres, men dette ønsker SSI ikke at kommentere yderligere.

Heller ikke sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) ønskede fredag at stille op til interview om, hvorfor forskerne ikke kan få adgang til data på den måde, de ønsker. Samtidig henviste ministeriet til SSI for spørgsmål vedrørende data.

Opfordrer til at finde løsning

Jens Lundgren understreger, at han og hans forskere allerede håndterer personfølsom data i andre sammenhænge, og at det derfor undrer ham, hvis dette skulle være problemet.

- Vi kan og bruger allerede data i realtid til overvågning af en række infektionssygdomme, så infrastrukturen til at levere data hurtigt og præcist eksisterer. Men vi har brug for at kunne identificere landets covid-19-patienter i realtid for at hjælpe med at håndtere epidemien.

- Situationen lige nu svarer til at have bygget et supersygehus, hvor ambulancerne kun kan køre til sygehuset på en grusvej, siger Jens Lundgren.

Skyldes det juridiske barrierer, opfordrer Jens Lundgren til at finde en løsning hurtigst muligt.

- Der er et kæmpe potentiale i kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, men det kræver, at der er vilje hos myndigheder, politikere og ledelser til at gøre det muligt. I en krisesituation som denne bør vi alle være omstillingsparate og finde løsninger, der hjælper os til at forstå og håndtere epidemien bedre, siger Jens Lundgren.