Neel Rønholt misbrugt i falsk reklame - sådan endte den på TV2.DK

- Lige da jeg så den, vidste jeg ærligt talt ikke, om jeg skulle grine eller græde, siger skuespiller Neel Rønholt til TV 2 om den besked, der sidste uge tikkede ind i hendes indbakke.

I beskeden var et screenshot af en reklame på TV2.DK, hvor hendes ansigt - med voldsomt røde kinder - optræder i en ansigtscreme-annonce over teksten "Er Neels R karriere færdig efter dette?".

Hun havde aldrig sagt ja til at medvirke i reklamen, og derfor tog hun kontakt til TV 2 for at få reklamen fjernet.

Men hvordan havnede den falske reklame overhovedet der?

Vi har spurgt Kenneth Brenøe, salgschef for digital reklame på TV 2, og Jacob Herbst, der er it-sikkerhedsekspert og teknisk chef for it-virksomheden Dubex, hvordan den falske reklame fandt vej til TV2.dk - og hvorfor de er så svære at undgå.

I grafikken herunder kan du se, hvordan de falske reklamer ender på sider som for eksempel TV 2.

De falske reklamer kan både være forklædt som nyhedsartikler, hvor de låner layoutet fra et ægte medie, eller ligne mere almindelige annoncer, der skal sælge slankemidler, gøre dig rig på bitcoininvesteringer eller sikre folk deres drømmejob.

Køberne er anonyme, og den højestbydende vinder reklamepladsen, hvor reklamen viser sig med det samme. Fordi svindlerne bruger de samme platforme som de reelle købere, er det umuligt at lukke auktionssiderne, fortæller Kenneth Brenøe.

- Vi bliver lige ærgerlige hver gang, vi ser en falsk annonce. Selv om vi kan blokere den enkelte reklame og melde det til politiet, er det utopisk at ville stoppe dem alle - det er som at ville stoppe alle indbrud, siger han.

En nål i en høstak

Uanset hvordan snydereklamerne er designet, er det er særligt tempoet, der gør det svært at fange dem, fortæller Jacob Herbst.

- Det er ikke ligesom i gamle dage på en avis, hvor annoncerne blev sat op i ro og mag. Det kører helt automatiseret nu, siger han og peger på, at "lige så længe, der har været annoncer, lige så længe har der været svindel."

Kenneth Brenøe sammenligner processen med, at man optager et live-tv-indslag, hvor en person løber ind i baggrunden og heiler. Han kan blive fjernet, kameraet kan slukkes eller drejes væk, men først, når den heilende mand er opdaget.

Det samme gælder reklamerne, der først er synlige - endda kun for nogle - i det øjeblik, de er købt.

- Vi kan ikke nå det, før de er ude. Vi kan tage vores forholdsregler, men det er som at lede efter en nål i en høstak, siger Kenneth Brenøe.

Mange eksempler og meget magtesløshed

Eksemplet med Neel Rønholt er langtfra enestående: Blandt andet er 'X Factor'-værten Sofie Linde blevet misbrugt i en reklame for slankepiller, og skuespiller Kim Bodnia har guidet folk på jobjagt.

Komikeren Anders Matthesen havde ifølge en annonce vendt en konkurs til overskud gennem investeringer i kryptovaluta, og i samme falske artikel stod også, at tv-vært Jes Dorph-Petersen tjente 3069,27 kroner på tre minutter ved at bruge Anders Matthesens tip.

I den forbindelse kunne forbrugerrådet Tænk bekræfte, at man oplevede et stigende antal svindelnumre, hvor kendte danskeres navn og ansigt bliver misbrugt.

Også skuespilleren Nicolai Coster-Waldau har været offer for de falske reklamer - han blev i februar erklæret død i en falsk artikel, der skulle ligne, at den stammede fra TV 2 Lorrys hjemmeside.

Det er heller ikke første gang, Neel Rønholt har oplevet at lægge navn og ansigt til en falsk reklame. Sidste gang var det i en annonce for et slankemiddel.

- Der reklamerede jeg for noget, jeg slet ikke kunne stå inde for, og jeg fik beskeder fra folk, der troede, at jeg virkelig var med i dem. Det var ubehageligt, siger hun.

Alligevel føler hun, at det var ubehageligt at se sit ansigt i endnu en falsk reklame. Mest af alt, fordi hun føler sig magtesløs.

- Den store frustration ligger i, at jeg ikke kan stille så meget op. Jeg forstår godt de tekniske forklaringer, men det føles lidt vildt, at det skal være sådan, siger Neel Rønholt.

Jo ringere, des bedre

Selv om reklamerne kan se rimelig amatøragtige og suspekte ud, virker de.

- Det findes jo, fordi det kan betale sig, siger Kenneth Brenøe.

Faktisk er en af teserne, ifølge Jacob Herbst, at jo dårligere bannerreklamerne er lavet, des bedre virker de set fra de kriminelles synspunkt.

- Hvis folk ikke er i stand til at gennemskue det i første omgang, så er de muligvis endnu mere tilbøjelige til også at give deres kontooplysninger, når de er klikket videre, siger han. Og dermed har de kriminelle fået fat i dem, som er nemmest at narre.

Herunder er fire tips til ikke at falde i de falske reklamefælder: