Erhvervsstyrelsen vil undersøge dansk eksport til krigen i Yemen

Den danske forsvarsvirksomhed Terma har leveret udstyr krigen i Yemen, der ifølge FN er verdens værste humanitære katastrofe.

Erhvervsstyrelsen går nu ind i sagen om dansk eksport til krigsførelse i Yemen.

Det sker som reaktion på, at TV 2 i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch, hollandske Lighthouse Reports og NOIR - Nordic Reports søndag kunne afsløre, at virksomheden Terma har leveret militært udstyr og vedligehold til De Forenede Arabiske Emirater, der fører krig i det fattige land.

Fakta om krigen i Yemen

  • En koalition af arabiske og afrikanske lande gik i marts 2015 i krig i Yemen som reaktion på, at houthi-oprørsgruppen i januar 2015 væltede landets regering.
  • Koalitionen mod houthierne er anført af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
  • Mellem 100.000 og 230.000 er døde i kamphandlinger eller som følge af krigen og flådeblokaden af landet, der forhindrer forsyninger af mad, medicin og nødhjælp.
  • 80 procent af landets 28 millioner indbyggere har brug for nødhjælp.
  • Millioner sulter og mangler medicin, og FN betegner Yemen som den værste humanitære krise i verden.

- I lyset af, at der er våbenembargo mod Yemen, vil Erhvervsstyrelsen derfor indlede en undersøgelse af den konkrete sag, som skal afklare, om eksportkontrolreglerne er blevet brudt, oplyser kommunikationsansvarlig i styrelsen Søren Møller Nielsen.

Leveret radarer til krigsskibe

Krigen i Yemen har ifølge FN skabt den største humanitære katastrofe i verden. Situationen fik i november 2018 Udenrigsministeriet til at suspendere al eksport af militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Terma har imidlertid fortsat samarbejdet med De Forenede Arabiske Emirater, der anklages for krigsforbrydelser.

I oktober 2019 har Terma - uden eksportgodkendelse - leveret reservedele til radarer, der bliver serviceret og vedligeholdt af firmaet Elcome fra Emiraterne, som Terma har et partnerskab med.

Så sent som i marts 2020 var teknikere fra Elcome til træning i Termas hovedkvarter i Lystrup nord for Aarhus. Terma afviser dog, at den pågældende træning også omfattede netop de radarer, der sidder på de krigsskibe, som Emiraterne bruger i krigen.

Fakta om Terma

  • Stiftet i 1949 og har hovedsæde i Lystrup nord for Aarhus
  • Udvikler og producerer højteknologisk udstyr til militær og civil brug
  • Har 1500 ansatte verden over og omsatte for 1,8 milliarder kroner ifølge regnskabet for 2018/2019
  • Er ejet af Thomas B. Thriges fond

Terma har i flere uger afvist over for TV 2 og Danwatch, at eksporten af radarerne, der blev leveret fra 2011 til 2016, overhovedet krævede en tilladelse. Heller ikke selvom de "klart er designet til militær brug eller til kystbevogtning” ifølge våbenekspert Pieter D. Wezeman fra SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute.

Virksomheden valgte dog alligevel i denne uge at bede myndighederne om en vurdering.

Erhvervsstyrelsen lavede på få dage en afgørelse med en "teknisk vurdering". Konklusionen var, at radaren ikke optrådte på EU's kontrolliste og godt kunne sælges uden tilladelse, medmindre den skulle sælges til et land, der var omfattet af våbenembargo.

Eksperter og organisationer om Termas rolle i krigen i Yemen

William D. Hartung

William D. Hartung er ekspert i våbeneksport og forfatter og arbejder som direktør for tænketanken Center for International Policy, der har kontor i Washington og New York.

- De danske radarer er helt nødvendige for Baynunah-korvetterne (krigsskibene, red.). Uden radarsystemerne er de emiratiske krigsskibe hverken i stand til at deltage i krigen i Yemen eller i flådeblokaden.

- Hvis man leverer udstyr, som bliver brugt til at dræbe civile og lave blokade mod civile, så har man en del af ansvaret for det, siger William D. Hartung.

 

Foto: PR

Frederik Harhoff

Den danske folkeretsekspert Frederik Harhoff er professor på Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Krigsforbryderdomstolen i Haag.

- Det ville være mærkeligt, hvis ikke en så højt specialiseret virksomhed, der har så stort internationalt samkvem med en lang række lande skulle være vidende om, at det udstyr, som netop Terma leverer til Emiraterne og Saudi-Arabien, ikke blev brugt i forbindelse i med de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som bliver begået af de to landes styrker. Det må de have vidst.

- Det er og vil altid være Termas etiske ansvar at sikre, at deres produkter ikke bliver anvendt på en måde, der strider imod de regler vi kender, har aftalt og i øvrigt er enige om.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Nordfoto

Charles Garraway

Britiske Charles Garraway var en del af det FN-ekspertpanel, der konkluderer, at Saudi-Arabien og Emiraterne muligvis står bag krigsforbrydelser i Yemen.

- Hvis Danmark leverer militært udstyr til medlemmer af den saudisk-ledede koalition til brug i konflikten i Yemen, så er Danmark med til at forlænge konflikten og den yemenitiske befolknings lidelser.

- I har et problem, når det kommer til FN's våbenhandelstraktat. Den sætter barren ret højt. Og lande ser på problematikken med våbensalg i en række retssager, heriblandt i Storbritannien.

Foto: PR

Trine Christensen

Trine Christensen er generalsekretær for organisationen Amnesty International, der kæmper for at beskytte menneskerettigheder verden over.

- Virksomhederne har også selv et ansvar. Ansvaret bliver ikke mindre alvorligt, fordi der er tale om forsvars- og radarsystemer. Der er tale om materiel, som er nødvendigt, for at UAE kan bombe i Yemen og blokere for forsyninger.  Danske virksomheder bør ikke sælge nogen som helst former for militært udstyr til UAE. Spørgsmålet er, om Danmark ønsker at bidrage til krigsforbrydelser eller ej.

- Både vi, FN og mange andre organisationer har i årevis dokumenteret, at der  sker meget voldsomme menneskeretskrænkelser og krigsforbrydelser i Yemen.

 

 

Foto: PR

Anna Stavrianakis

Anna Stavrianakis er professor i internationale relationer ved Sussex University i UK. Hun har speciale i våbenhandel og -eksport.

- EU's Fælleserklæring forpligter Danmark til at forhindre eksport af våben og militært udstyr, hvis der er en ‘klar risiko’ for, at udstyret vil blive anvendt til alvorlige krænkelser af folkeretten. FN’s våbentraktat taler om en ‘overhængende risiko’.

- Der er ingen tvivl om, at begge regelsæt forpligter Danmark til ikke at udstede eksporttilladelser, når der er risiko for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. 

- Der er masser af beviser på, at Emiraternes krigsførelse i Yemen er årsag til alvorlige brud på folkeretten.

Foto: PR

Kristian Weise

Kristian Weise er generalsekretær i organisationen Oxfam, der blandt andet står for nødhjælp til Yemen.

- Blokaden betyder, at vi ikke kan få den nødhjælp ind, som vi er afhængige af for at kunne hjælpe civilbefolkningen. Det er et kæmpe paradoks, at en dansk virksomhed kan være med til at forhindre nødhjælp, som er finansieret af den danske stat.

- Virksomheder har helt klart et ansvar for at vide, hvad deres produkter bliver anvendt til, og hvad konsekvenserne af deres eksport er. Terma kender slutbrugerne, derfor har de også et ansvar for at være opmærksom på, hvad Emiraterne bruger deres udstyr til.

- Terma burde have stoppet samarbejdet med Emiraterne. Terma har vidst, hvad de har været en del af, men de har tilsyneladende været mere optaget af at tjene penge.

 

Foto: PR

Morten Kjærum

Morten Kjærum er direktør for Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.

- Både FN’s våbentraktat og EU's Fælleserklæring forpligter Danmark til at sørge for, at dansk militærudstyr ikke anvendes til grove menneskeretskrænkelser. Den forpligtelse har de danske myndigheder tydeligvis ikke levet op til. De har tydeligvis ikke haft styr på eksporten til Emiraterne. Det er stærkt kritisabelt.

- Man kan ikke løbe fra det personlige ansvar i forhold til grove, systematiske krænkelser.

Foto: Sara Gangsted / Scanpix Denmark

Ifølge Terma bekræfter afgørelsen, at virksomheden har overholdt alle gældende regler. Men det afviser juraprofessor Frederik Harhoff fra Syddansk Universitet, der har læst afgørelsen og EU's kontrolliste.

- Man kan ikke bruge afgørelsen til at sige, at det ikke var ulovligt. De forholder sig ikke til det reelle i denne sag, nemlig at der er foregået en eksport, som Udenrigsministeriet har suspenderet. Det er som at stikke hovedet i busken, siger Frederik Harhoff, der er tidligere dommer ved Krigsforbryderdomstolen i Haag.

- Det er snorlige i min opfattelse, at Terma helt klart har overtrådt regeringens suspension.

Ekspert i USA: Terma har et medansvar

Radarerne fra Terma er solgt til flåder i hele verden, heriblandt til seks krigsskibe i De Forenede Arabiske Emiraters flåde.

Skibene har deltaget i krigshandlinger i Yemen og en blokade, der forhindrer forsyninger af nødhjælp, mad og medicin til millioner af sultende yemenitter.

Ifølge våbenekspert og direktør William D. Hartung fra tænketanken Center for International Policy kan krigsskibene ikke operere uden Termas radar.

- De danske radarer er helt nødvendige for Baynunah-korvetterne (krigsskibene, red.). Uden radarsystemerne er de emiratiske krigsskibe hverken i stand til at deltage i krigen i Yemen eller i flådeblokaden. Hvis man leverer udstyr, som bliver brugt til at dræbe civile og lave blokade mod civile, så har man en del af ansvaret, siger han.

Artiklen er præciseret den 18. maj: I en tidligere udgave af denne artikel kunne en formulering læses sådan, at dual use-produkter (udstyr til både civil og militær brug) var forbudt at eksportere til både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Det er imidlertid kun tilfældet for Saudi-Arabien, så derfor er formuleringen ændret.