Dansk milliardvirksomhed forbindes med krigsforbrydelser i 'verdens værste humanitære krise'

Terma fra Aarhus bidrager til De Forenede Arabiske Emiraters krigsindsats i Yemen, der har udløst verdens største humanitære krise.

Den tekniske direktør Jim Toole er stolt. Flyet bag ham blev oprindeligt udviklet til at bestøve marker i USA med sprøjtegift. Dengang hed det en Air-Tractor, himmel-traktoren.

Nu har han og virksomheden IOMAX skabt et kampfly. Det nye fly hedder Archangel, ærkeenglen, og i stedet for sprøjtegift kan det bære tre ton bomber og er udstyret med missilforsvar fra danske Terma.

- Her ser I det. Terma ASE Pods, siger Jim Toole i en video på Youtube.

Han peger på det danske militære udstyr under flyets vinge og fortæller, at det ved hjælp af avancerede sensorer og ultraviolet sporing kan opfange affyringen af jord-til-luft missiler fra fjender og neutralisere dem med flares - ildkugler.

Videoen med Jim Toole er fra sommeren 2015. I dag, knap fem år senere, kan TV 2 i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch, hollandske Lighthouse Reports og NOIR - Nordic Reports afsløre, at Archangel-flyet med Termas teknologi har spillet en vigtig rolle i krigen i Yemen, der ifølge FN har skabt “den værste humanitære katastrofe i verden”.

Promo-video for Archangel-flyet, der bruges i krigen i Yemen. På videoen kan man se danske Termas missilforsvarsudstyr ved siden af flyets bomber under vingerne. Kilde: IOMAX

Vi kan dokumentere, at der er solgt udstyr og vedligehold helt frem til oktober 2019, og at Terma her i 2020 i Danmark har trænet teknikere fra samarbejdspartneren Elcome fra Emiraterne, der står for vedligeholdelse af flådens radarudstyr fra Terma.

Over 200.000 er døde i kamphandlinger eller som konsekvens af krigen, mange millioner er ramt af hungersnød, 80 procent af befolkningen på 28 millioner har brug for nødhjælp og mere end to millioner børn under fem år lider af akut underernæring.

Med til at blokere for nødhjælp

Krigen i det fattige land på størrelse med Frankrig raser nu på femte år, og Terma har - med de danske myndigheders tilladelse - været med hele vejen. Ikke kun med vitalt forsvarsudstyr til Archangel-flyene, der har taget del i de over 20.000 luftangreb, der har kastet bomber over Yemen. Civile mål som hospitaler, skoler og boligområder er blevet ramt.

Også i Det Røde Hav ud for kystbyen Al-Hudaydah, hvor en flåde af krigsskibe angriber mål på land og blokerer for forsyninger af livsnødvendig mad, medicin og nødhjælp til befolkningen i Yemen, spiller avancerede radarer fra Terma en vigtig rolle, vurderer førende eksperter.

Fakta om krigen i Yemen

  • En koalition af arabiske og afrikanske lande gik i marts 2015 i krig i Yemen som reaktion på, at houthi-oprørsgruppen i januar 2015 væltede landets regering.
  • Koalitionen mod houthierne er anført af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
  • Mellem 100.000 og 230.000 er døde i kamphandlinger eller som følge af krigen og flådeblokaden af landet, der forhindrer forsyninger af mad, medicin og nødhjælp.
  • 80 procent af landets 28 millioner indbyggere har brug for nødhjælp.
  • Millioner sulter og mangler medicin, og FN betegner Yemen som den værste humanitære krise i verden.

På skibene, kaldet Baynunah-korvetter, sidder en radar med navnet Scanter 2001, der ifølge eksperter er afgørende for krigsskibenes funktion i blokaden og luftangreb på land.

- Hvis man leverer udstyr, som bliver brugt til at dræbe civile og lave blokade mod civile, så har man en del af ansvaret for det, siger våbenekspert William D. Hartung, direktør i tænketanken Center for International Policy i USA.

Juraprofessor Frederik Harhoff, der er tidligere dommer ved Krigsforbryderdomstolen i Haag, siger, at bombninger af civile mål som hospitaler og skoler er en “klar krigsforbrydelse”. Blokaden, som nægter befolkningen tilstrækkelig mad og medicin, er formentlig en forbrydelse mod menneskeheden i henhold til Folkeretten.

- Det er og vil altid være Termas etiske ansvar at sikre, at deres produkter ikke bliver anvendt på en måde, der strider imod de regler vi kender, har aftalt og i øvrigt er enige om, siger Frederik Harhoff.

Omfattende dokumentation

Researcharbejdet omfatter gennemgang af hundredvis af satellitfotos, fotos og videoer delt på sociale medier, efterretningsrapporter, aktindsigter, eksporttilladelser, offentlige databaser, anonyme kilder og interviews med danske og udenlandske eksperter.

Fakta om Terma

  • Stiftet i 1949 og har hovedsæde i Lystrup nord for Aarhus
  • Udvikler og producerer højteknologisk udstyr til militær og civil brug
  • Har 1500 ansatte verden over og omsatte for 1,8 milliarder kroner ifølge regnskabet for 2018/2019
  • Er ejet af Thomas B. Thriges fond

Vi kan dokumentere, at Terma kort efter krigens udbrud i marts 2015 annoncerede salg af missilforsvar til Emiratiske bombefly, og at Terma i 2018 udførte vedligeholdelse af udstyret på flyene. Den sidste radar til Baynunah-korvetterne blev leveret i 2016, og samme år uddannede Terma teknikere fra det emiratiske firma Elcome, der står for vedligehold af flådens radarer. I januar 2018 indgik Terma et partnerskab om vedligehold med Elcome, der ifølge TV 2 og Danwatch’s oplysninger så sent som i marts 2020 havde teknikere til træning i Termas hovedkvarter i Lystrup.

Eksporten er ifølge danske og udenlandske eksperter og organisationer i strid med både EU- og FN-regler.

Uden radarsystemerne er de emiratiske krigsskibe hverken i stand til at deltage i krigen i Yemen eller i flådeblokaden

William D. Hartung, direktør i Center for International Policy

Salget fortsætter, mens krigen raser

Krigen i Yemen, som er anført af en koalition af lande med Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, startede i 2015.

Det tætte forhold mellem Terma og De Forenede Arabiske Emirater startede imidlertid mange år tidligere. I 2004 bestilte Emiraterne fire Scanter 2001-radarer fra Terma, og ordren udvidedes senere med to radarer.

Fakta om undersøgelsen af Termas rolle i krigen i Yemen

  • Historierne er lavet i samarbejde mellem TV 2, det undersøgende medie Danwatch, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR - Nordic Reports ved Roskilde Universitet.
  • Undersøgelsen, der har stået på siden februar 2020, er blevet til ved hjælp af satellitfotos, billeder og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, offentlige databaser i Danmark og udlandet, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Projektet #ScandinavianArms er en del af projektet EUarms, der kortlægger våbeneksport til konfliktlande.

Få år senere, i 2008, vedtog EU en fælles erklæring om våbenhandel, der forbyder militæreksport til lande, hvor der er risiko for, at udstyret kan blive brugt til undertrykkelse, krænkelser af menneskerettighederne eller krigsforbrydelser. Forbuddet gælder også de reservedele og det vedligehold, som Terma efter krigens start i 2015 har leveret til De Forenede Arabiske Emiraters militær, siger eksperter fra Danmark og Storbritannien.

Sideløbende med leveringen af radarerne til krigsskibene fik Terma i 2015 en ordre på missilforsvarssystemer til 24 Archangel-fly, som Emiraterne købte af virksomheden IOMAX i North Carolina i USA.

Salget fra Terma blev godkendt af myndighederne i januar 2015, men Terma offentliggjorde først salget i juni 2015 - tre måneder efter krigens udbrud og kort før, at organisationen Human Rights Watch advarede om mulige krigsforbrydelser begået af koalitionen i krigen mod Yemen.

I efteråret samme år kom de første beviser på, at Termas udstyr er i aktion i krigen. En TV-reportage fra De Forenede Arabiske Emirater fra 11. oktober 2015 viste korvetten Al-Dhafra opbringe og borde et skib som led i blokaden mod Yemen.

Reportagen fra TV-stationen Aloom al-Daar viser, hvordan det emiratiske krigsskib Al-Dhafra stopper et mindre fragtskib som led i blokaden af Yemen. Det er første gang, at der er visuel dokumentation for blokaden. Kilde: Youtube.com (uploaded 18. oktober 2015).

I december 2015 erklærede Amnesty-eksperter i en rapport, at britisk våbeneksport til Saudi-Arabien er i strid med national, europæisk og international lovgivning på grund af koalitionens bombninger af civile mål i Yemen.

Ligger til kaj i afrikansk diktatur

Når emiraternes korvetter ikke er indsat i blokaden eller andre krigshandlinger i Yemen, befinder de sig i flere tilfælde i havnebyen Assab i Eritrea godt 60 kilometer fra Yemens kyst. Det viser flere satellit-billeder fra Google Earth og Terra Server.

Korvetternes deltagelse i blokaden er også sket i samarbejde med andre krigsskibe. Det fremgår af denne video og af en fortrolig rapport fra den franske efterretningstjeneste fra oktober 2018.

Rapporten, som du kan se her, viser, hvor mange skibe, fly og andre enheder, som koalitionen har indsat i krigen og beksriver også, at krigsskibene, der opererer ved hjælp af Termas radarer, “deltager i flådeblokaden og anvendes som støtte for landmilitære operationer på den yemenitiske kyst.”

Bruger lufthavne i Eritrea og Saudi-Arabien

Tæt på havnen i Assab ligger en lufthavn. Satellitfotos viser, at den også er blevet brugt af den type Archangel-fly, der bomber i Yemen og er beskyttet af højteknologisk udstyr fra Terma. Også koalitionspartnerne i Saudi-Arabien har ifølge det militære analysecenter Jane’s stillet en lufthavn i byen Jizan til rådighed for emiraterne.Satellitfotos af flyvepladsen viser mange fly, heriblandt Archangel-flyene fra IOMAX. Ifølge Jane's har emiraterne i Jizan indrettet “sin egen eksklusive flyveplads til afsendelse og vedligeholdelse af fly, der skal på kampoperationer i Yemen.”

Mange tusinde luftangreb

Ifølge Yemen Data Project, der bruges af medier som New York Times og The Guardian, har der siden krigens start været mange tusinde luftangreb i Yemen, og flere har ramt civile mål. I august 2018 bombede et af koalitionens fly en bus i den nordlige del af landet. 29 børn blev dræbt.

Ifølge direktør William Hartung fra tænketanken Center For International Policy i USA er Termas forsvarssystem afgørende for Archangel-flyenes operationer.

- Det er en integreret del af luftkrigen og evnen til at ramme mål på jorden. Det er vigtigt for deres offensive operation i Yemen, der har forårsaget utallige lidelser og endnu pågår, siger han.

Udover billederne af Archangel-flyene er der i emiratiske medier et bevis på, at flyene med Termas teknologi har deltaget i bombningerne. Et fly af Archangel-typen styrtede 11. september 2017 ud for Yemens kyst, og styrtet fik en hel del omtale i emiratiske medier, hvor det fremgik, at flyet havde været på en ikke nærmere defineret militær mission i Yemen.

Ekspert fra USA: Terma bærer en del af ansvaret

Oplysningerne om Termas rolle i krigen vækker kritik hos en række eksperter, der vurderer, at eksporten strider mod internationale regler om våbenhandel.

- Efter min vurdering løber man en stor risiko ved at eksportere udstyr til militæret i et land, som man ved, deltager i væbnet konflikt. Det indebærer jo netop en risiko for, at udstyret kan blive anvendt til at krænke menneskerettighederne, siger Andreas Rasche, der er professor i virksomhedsansvar på Copenhagen Business School.

I modsætning til andre humanitære katastrofer, der er skabt af tørke eller oversvømmelser, er situationen i Yemen udelukkende menneskeskabt. Det gælder eksempelvis blokaden, hvor store emiratiske krigsskibe forhindrer forsyninger af mad, medicin og nødhjælp til millioner af nødlidende yemenitter.

Og her er radarerne afgørende, selvom mange måske ikke ser dem som offensive. For de er med til at understøtte angreb og den ødelæggende blokade, siger William Hartung.

- De danske radarer er helt nødvendige for Baynunah-korvetterne (krigsskibene, red.). Uden radarsystemerne er de emiratiske krigsskibe hverken i stand til at deltage i krigen i Yemen eller i flådeblokaden.

I 2018, tre år inde i krigen, fik Terma tilladelse af Rigspolitiet til at vedligeholde missilforsvarssystemet på Emiraternes Archangel-bombefly. Arbejdet blev udført i marts samme år.

Juraprofessor: Klare krigsforbrydelser

I 2019 vurderede et ekspertpanel i FN, at lande, der er en del af koalitionen, kan være medansvarlige for krigsforbrydelser. En af forfatterne bag FN-rapporten er lektor Charles Garraway fra Essex Universitet. Han er kritisk over for, at Terma efter krigens udbrud er fortsat med at levere udstyr og vedligehold til Emiraterne.

- Hvis Danmark leverer militært udstyr til medlemmer af den saudisk-ledede koalition til brug i konflikten i Yemen, så er Danmark med til at forlænge konflikten og den yemenitiske befolknings lidelser, siger Charles Garraway.

FN-eksperten bakkes op af professor Frederik Harhoff, der er tidligere dommer ved Krigsforbryderdomstolen i Haag.

- Det ville være mærkeligt, hvis ikke en så højt specialiseret virksomhed, der har så stort internationalt samkvem med en lang række lande skulle være vidende om, at det udstyr, som netop Terma leverer til Emiraterne og Saudi-Arabien, ikke blev brugt i forbindelse i med de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som bliver begået af de to landes styrker. Det må de have vidst, siger han.

Terma afviser kritik

Termas virksomhedspolitik beskriver, at de ansatte altid skal handle etisk, og at firmaet støtter FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Det betyder, med Termas egne ord, at selskabet forpligter sig til at respektere “alle 48 menneskerettigheder” og samtidig sikre, at “vi ikke har nogen negative indvirkninger i kraft af vores virke”.

TV 2 og Danwatch har i flere uger anmodet om et interview med administrerende direktør Jes Munk Hansen, men det er blevet afvist af kommunikationsdirektør Kasper Rasmussen.

Terma afviser at forholde sig til, om eksporten strider mod deres egne retningslinjer for at sælge udstyr og vedligehold til et krigsførende land, der anklages for forbrydelser mod menneskeheden.

Fakta om Terma

  • Stiftet i 1949 og har hovedsæde i Lystrup nord for Aarhus
  • Udvikler og producerer højteknologisk udstyr til militær og civil brug
  • Har 1500 ansatte verden over og omsatte for 1,8 milliarder kroner ifølge regnskabet for 2018/2019
  • Er ejet af Thomas B. Thriges fond

Heller ikke bestyrelsesformand Flemming Tomdrup ville forholde sig til kritikken.

- Jeg er helt klar over det, der er i gang. Og jeg henviser til Terma og ledelsen derude.

Men du er den øverste ledelse?

- Jeg skal ikke ind i nogen drøftelser, som har været i gang med jer og Danwatch og Terma. Der er blevet brugt betydelige ressourcer på det. Jeg henviser pænt til, at den sag må du drøfte med ledelsen i Terma med Jes Munk Hansen i spidsen, siger han i en telefonsamtale med TV 2.

Men du repræsenterer ejerne, hvordan har du det med, at I samarbejder med nogen, der begår krigsforbrydelser ifølge FN og eksperter?

- Ved du hvad, jeg har været medietrænet før, jeg går slet ikke ind i den debat med dig her. Så jeg henviser til ledelsen i Terma. Tak for opringningen, siger Flemming Tomdrup.

Eksperter og organisationer om Termas rolle i krigen i Yemen

William D. Hartung

William D. Hartung er ekspert i våbeneksport og forfatter og arbejder som direktør for tænketanken Center for International Policy, der har kontor i Washington og New York.

- De danske radarer er helt nødvendige for Baynunah-korvetterne (krigsskibene, red.). Uden radarsystemerne er de emiratiske krigsskibe hverken i stand til at deltage i krigen i Yemen eller i flådeblokaden.

- Hvis man leverer udstyr, som bliver brugt til at dræbe civile og lave blokade mod civile, så har man en del af ansvaret for det, siger William D. Hartung.

 

Foto: PR

Frederik Harhoff

Den danske folkeretsekspert Frederik Harhoff er professor på Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Krigsforbryderdomstolen i Haag.

- Det ville være mærkeligt, hvis ikke en så højt specialiseret virksomhed, der har så stort internationalt samkvem med en lang række lande skulle være vidende om, at det udstyr, som netop Terma leverer til Emiraterne og Saudi-Arabien, ikke blev brugt i forbindelse i med de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som bliver begået af de to landes styrker. Det må de have vidst.

- Det er og vil altid være Termas etiske ansvar at sikre, at deres produkter ikke bliver anvendt på en måde, der strider imod de regler vi kender, har aftalt og i øvrigt er enige om.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Nordfoto

Charles Garraway

Britiske Charles Garraway var en del af det FN-ekspertpanel, der konkluderer, at Saudi-Arabien og Emiraterne muligvis står bag krigsforbrydelser i Yemen.

- Hvis Danmark leverer militært udstyr til medlemmer af den saudisk-ledede koalition til brug i konflikten i Yemen, så er Danmark med til at forlænge konflikten og den yemenitiske befolknings lidelser.

- I har et problem, når det kommer til FN's våbenhandelstraktat. Den sætter barren ret højt. Og lande ser på problematikken med våbensalg i en række retssager, heriblandt i Storbritannien.

Foto: PR

Trine Christensen

Trine Christensen er generalsekretær for organisationen Amnesty International, der kæmper for at beskytte menneskerettigheder verden over.

- Virksomhederne har også selv et ansvar. Ansvaret bliver ikke mindre alvorligt, fordi der er tale om forsvars- og radarsystemer. Der er tale om materiel, som er nødvendigt, for at UAE kan bombe i Yemen og blokere for forsyninger.  Danske virksomheder bør ikke sælge nogen som helst former for militært udstyr til UAE. Spørgsmålet er, om Danmark ønsker at bidrage til krigsforbrydelser eller ej.

- Både vi, FN og mange andre organisationer har i årevis dokumenteret, at der  sker meget voldsomme menneskeretskrænkelser og krigsforbrydelser i Yemen.

 

 

Foto: PR

Anna Stavrianakis

Anna Stavrianakis er professor i internationale relationer ved Sussex University i UK. Hun har speciale i våbenhandel og -eksport.

- EU's Fælleserklæring forpligter Danmark til at forhindre eksport af våben og militært udstyr, hvis der er en ‘klar risiko’ for, at udstyret vil blive anvendt til alvorlige krænkelser af folkeretten. FN’s våbentraktat taler om en ‘overhængende risiko’.

- Der er ingen tvivl om, at begge regelsæt forpligter Danmark til ikke at udstede eksporttilladelser, når der er risiko for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. 

- Der er masser af beviser på, at Emiraternes krigsførelse i Yemen er årsag til alvorlige brud på folkeretten.

Foto: PR

Kristian Weise

Kristian Weise er generalsekretær i organisationen Oxfam, der blandt andet står for nødhjælp til Yemen.

- Blokaden betyder, at vi ikke kan få den nødhjælp ind, som vi er afhængige af for at kunne hjælpe civilbefolkningen. Det er et kæmpe paradoks, at en dansk virksomhed kan være med til at forhindre nødhjælp, som er finansieret af den danske stat.

- Virksomheder har helt klart et ansvar for at vide, hvad deres produkter bliver anvendt til, og hvad konsekvenserne af deres eksport er. Terma kender slutbrugerne, derfor har de også et ansvar for at være opmærksom på, hvad Emiraterne bruger deres udstyr til.

- Terma burde have stoppet samarbejdet med Emiraterne. Terma har vidst, hvad de har været en del af, men de har tilsyneladende været mere optaget af at tjene penge.

 

Foto: PR

Morten Kjærum

Morten Kjærum er direktør for Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.

- Både FN’s våbentraktat og EU's Fælleserklæring forpligter Danmark til at sørge for, at dansk militærudstyr ikke anvendes til grove menneskeretskrænkelser. Den forpligtelse har de danske myndigheder tydeligvis ikke levet op til. De har tydeligvis ikke haft styr på eksporten til Emiraterne. Det er stærkt kritisabelt.

- Man kan ikke løbe fra det personlige ansvar i forhold til grove, systematiske krænkelser.

Foto: Sara Gangsted / Scanpix Denmark

I en efterfølgende mail skriver kommunikationsdirektøren, at selskabet overholder loven.

- Terma overholder de til enhver tid gældende regler for handel med forsvars- og dual-use produkter og følger afgørelser truffet af de danske myndigheder med hensyn til eksport, skriver han.

Begrebet dual-use henviser til udstyr, der kan anvendes både til civile og militære formål.

Kan sælges - men ikke til lande, der ikke må købe våben

Mens Terma under krigen har fået godkendt eksport af missilforsvar til Emiraternes luftvåben, har firmaet ikke fået tilladelse til salg og vedligehold af Scanter 2001-radarerne på Baynunah-korvetterne, der foretager militære angreb i Yemen og deltager i den blokade, som bidrager til udsultning af millioner af yemenitter.

Det er til trods for, at Scanter 2001-radaren “klart er designet til militær brug eller til kystbevogtning”, udtaler seniorforsker Pieter D. Wezeman fra organisationen SIPRI, der overvåger våbenhandel.

- Eksporten af radarerne og tilhørende reservedele og vedligehold bør derfor underkastes en vurdering af de rette myndigheder, skriver Wezeman i en mail.

Terma afviser vurderingen fra SIPRI, men fortæller, at de alligevel har bedt myndighederne vurdere sagen. I en ny afgørelse har Erhvervsstyrelsen fået foretaget en teknisk vurdering af radarudstyret på krigsskibene, og meldingen er, at radarerne til krigsskibene ikke kræver eksporttilladelse.

- Det betyder, at der kun kræves eksporttilladelse, hvis der er viden eller begrundet mistanke om, at produktet skal anvendes til militære formål i et land, der er omfattet af våbenembargo, fremgår det af afgørelsen.

Styrelse: Handler efter EU-regler

TV 2 og Danwatch har spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan det hænger sammen, at Terma godt må sælge radaren, der bliver brugt på militærskibe uden tilladelse - med mindre eksporten sker til et land, man ikke må sælge våben til.

I en mail oplyser Erhvervsstyrelsen, at de handler efter EU-regler, der fastsætter en kontrolliste over dual-use produkter.

- Udover kontrollisten er der i EU-reglerne særlige bestemmelser, såfremt der er tale om et destinationsland underlagt våbenembargo, eller såfremt der er tale om produkter, som kan bruges i forbindelse med udvikling af masseødelæggelsesvåben, oplyser kommunikationskonsulent Søren Møller Nielsen fra Erhvervsstyrelsen.

Konflikten i Yemen har stået på i fem år - her kan du se, hvordan krigen har ramt landet, der ifølge FN er "verdens værste humanitære krise".

Det fremgik tidligere af denne artikel, at den tilladelse til vedligehold af missilforsvarssystemet i Archangelsystemet, som Terma fik i 2018, var udstedt af Rigspolitiet. Det var rettelig Justitsministeriet, der gav tilladelsen. Siden 2018 er ansvaret for udstedelse af tilladelser formelt overgået til Rigspolitiet, men på tidspunktet for udstedelsen lå det fortsat hos Justitsministeriet.