Coronavirus

Ekspert om ny strategi i kampen mod coronavirus: - En fattigmandsmodel

Fremover skal corona-smittede selv finde frem til, hvem i deres omgivelser, de kan have smittet. Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Fremover skal coronaramte selv kontakte dem, de kan have smittet. Det skaber frygt for, at ikke alle smittede opspores.

Da coronavirus første gang blev konstateret i Danmark i slutningen af februar, satte myndighederne alt ind på at stoppe en epidemi ved at opspore de smittede – og alle, de havde været i kontakt med.

Den første officielt smittede dansker var TV 2s medarbejder Jakob Tage Ramlyng, og ifølge ham selv blev omkring 30 personer, han havde haft kontakt med, sat i karantæne i 14 dage.

Men med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, som kom torsdag, vil smitteopsporingen langt fra ligne de oprindelige, hvor det var medarbejderne i Styrelsen for Patientsikkerhed, der stod for at opspore potentielt smittede.

Fremover bliver det nemlig i høj grad den smittede selv, der er ansvarlig for smitteopsporingen, som er en central del af forsøget på at holde epidemien i bund. Det er problematisk, mener Christian Wejse, der er lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- Der vil være rigtigt mange af de nære kontakter, som bliver opfordret til at blive testet, som ikke vil få det gjort. Det er ærgerligt, at man ikke vil følge håndfast op, om de bliver testet, siger han til TV 2.

Christian Wejse har tidligere været involveret i smitteopsporing af andre sygdomme såsom ebola og tuberkulose og ser en række faldgruber ved den nye strategi, hvor opsporingen i flere tilfælde vil afhænge af, at syge personer skal igangsætte et større "detektivarbejde".

- Sådan en fattigmandsmodel, som jeg synes, det her er, lægger op til, at smitteopsporingen vil få en rigtig lav succesrate. Det er super ærgerligt, siger Christian Wejse.

Coronadetektiver

Ifølge Christian Wejse er smitteopsporing det vigtigste redskab til at få udryddet coronavirus helt. Hvis smittekæderne ikke bliver brudt, frygter han, at virussen bliver ved med at sprede sig rundt i samfundet. Her peger han på, at infektionssygdomme ofte rammer social skævt.

- Virussen er særligt udbredt på Vestegnen i København og i nogle etniske minoritetsmiljøer, hvor folk bor tæt. Jeg kan være bekymret for, at disse grupper ikke vil håndtere opsporingen ordentligt. Det er ikke på grund af modvilje, men grundet mangel på sociale eller sproglige ressourcer, siger Christian Wejse.

Han mener, at metoden er ”uambitiøs” og efterspørger flere professionelle i arbejdet med opsporingen. Her henviser han til måden, man opsporer coronasmitten på i Tyskland.

- Jeg synes, at den tyske model med ”coronadetektiver” lyder som en god idé. Det er en noget mere ambitiøs model, som går ud på, at man har en folkesundhedsenhed, der holder styr på, at arbejdet bliver gjort ordentligt, siger Christian Wejse.

I Tyskland bliver de smittede interviewet af fagpersoner, der finder frem til, hvem de har været i nær kontakt med, så disse også kan blive testet.

Den tyske indsats for smitteopsporing minder om den strategi, der gjaldt herhjemme, da man opdagede den såkaldte patient nul.

Danmarks første coronasmittede, Jakob Tage Ramlyng, da han får taget mundskrab på Roskilde Sygehus.

26. februar blev TV 2-medarbejderen Jakob Tage Ramlyng identificeret som første danske coronasmittede. Dengang var det Styrelsen for Patientsikkerhed, der tog sig af at opspore personer, som redaktøren kunne have smittet.

- Jeg skulle beskrive min færden og alle, jeg kunne huske, jeg havde været i kontakt med. Også personer, jeg ikke kendte navnene på.

- Blandt andet havde jeg været i flere butikker og på et børnebibliotek, fortæller Jakob Ramlyng og henviser til, at styrelsen hjalp med kontakten, så listen med karantæneramte til sidst kom op på 30 personer.

Ressourcehensyn

Professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen er enig i, at det ikke vil lykkes at finde alle smittede med denne type smitteopsporing .

Men det er ikke nødvendigvis problematisk, vurderer han.

- Det kan godt være, vi ikke fanger virus i første led, men så fanger vi det i andet eller tredje. Når bare vi finder de fleste af de smittede nogenlunde hurtigt, vil virus stille og roligt dø ud.

Han medgiver, at det havde været optimalt at lade Styrelsen for Patientsikkerhed stå for opsporingen – men at det ikke er realistisk.

- Denne plan er den næstbedste løsning. Ressourcemæssigt vil det ikke kunne lade sig gøre, og det er ikke kun et spørgsmål om penge, men også om personale. Og så mener jeg i øvrigt godt, at de fleste danskere kan finde ud af fortælle, hvem de har været i nærheden af, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Afstandsregel ændres

Grænsen, for hvor tæt man skal have været på en smittet for at blive betragtet som værende i smitterisiko, ændres også i de nye retningslinjer.

Dengang Jakob Tage Ramlyng og andre tidlige tilfælde blev testet positive for coronavirus, blev alle, der havde været tættere end to meter på den smittede i mere end 15 minutter, anset som muligt smittede.

Men fremover er det kun personer, der har været en meter eller tættere på den smittede i mere end 15 minutter, der identificeres som værende i risiko.

Hvorfor denne regel er ændret, har professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Arsen Melikov, svært ved at forstå.

- Vores resultater viser, at det betyder en større risiko for smitte, siger Arsen Melikov.

Professoren har gennem 20 år forsket i, hvad risikoen er, for at partikler i udåndingsluft overføres til andres indånding.

Ifølge hans forskning er der en stor risiko for at overføre dråber og fordampede partikler, hvis afstanden til et andet menneske kommer ned på en meter:

- Det er ikke kun, når vi hoster, at vi udsender partikler. Det er også, når vi snakker. Så afstanden bør være mindst halvanden meter og helst to meter, siger Arsen Melikov.

Han understreger, at risikoen for at sprede smitte specielt er et problem, når man opholder sig indendørs, hvor ventilation er mindre.

Telefontjeneste

Selvom det ifølge de nye retningslinjer i udgangspunktet er op til den enkelte smittede selv at stå for opsporing af muligt smittede, er der dog mulighed for at få hjælp.

Hvis en smittet af en særlig grund ikke selv kan håndtere opgaven, kan vedkommende kontakte en nyoprettet enhed hos telefontjenesten Den Myndighedsfælles Hotline, der svarer på borgernes spørgsmål om coronavirus.

En ny hotline, der har hjemme her i den gamle militærlejr Jonstruplejren ved Ballerup, skal hjælpe med at opspore potentielt coronasmittede.

Men Christian Wejse er usikker på, om alle de, der har behov for hjælp til smitteopsporing, reelt får henvendt sig til den ny hotline.

- Jeg kan være bekymret for, at de her smittekæder ikke bliver lukket ordentligt, så virus bliver ved med at køre rundt i samfundet.

I en mail til TV 2 svarer Sundhedsstyrelsens centerchef for Planlægning, Helene Bilsted Probst, at test og smitteopsporingsprogrammet er nyt og der "i den første tid vil være behov for justeringer", men at modellen er holdbar og "ansvarliggør de borgere, der kan selv" og hjælper andre:

- Med genåbningen af samfundet ved vi, at der kan ske fornyet smittespredning og derfor iværksætter vi nu det helt nye program for smitteopsporing, der kombinerer selvisolation med test. Vi forsøger med dette at tilrettelægge et smitteopsporingsprogram der dæmper smittespredningen effektivt, men som samtidig kan efterleves af borgeren, skriver Helene Bilsted Probst.

Centerchefen skriver videre, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for telefontjenesten og dermed hjælper med smittesporingen. Men det er borgerens eget ansvar:

- Det har siden 12 marts været sådan, at der er den der er smittet med coronavirus, der skal informere de nære kontakter. De nære kontakter har skulle være særligt opmærksom på symptomer, men har ikke været selv-isoleret, skriver Helene Bilsted Probst.