Selskaber ejet i skattely har fået 261.000.000 kroner fra hjælpepakker - se selskaberne her

Regeringens hjælpepakker kommer ikke kun danske virksomheder og lønmodtagere til gode.

TV 2 har gennemgået de selskaber, som har modtaget lønkompensation fra staten i forbindelse med coronakrisen. 247 af selskaberne er i sidste ende helt eller delvist ejet af selskaber i lande, som eksperter definerer som skattely.

Det er blandt andre eksotiske øer som Bermuda og De Britiske Jomfruøer, men der er også selskaber med base i Holland, som ifølge flere eksperter er et skattely.

Bag nogle af virksomhederne i skattely står velhavende forretningsmænd som Vladimir Alekseevich Fartuschnyak, der bor i rigmandsbyen Lugano i Schweiz og Alshair Fiyaz, som bor i Monaco og ejer en yacht med to landingspladser til helikoptere.

Socialdemokratiet: Virksomheder må ikke benytte skattely

Den 18. april blev Folketingets partier enige om, at hjælpepakkerne ikke skulle udbetales til ”virksomheder med base i skattely”.

Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, understregede hensigten få dage senere i et interview med Politiken:

- Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen. Denne regering har - om nogen - sat sig i spidsen for at komme efter dem, som skatteplanlægger, sagde Troels Ravn.

Men syv virksomheder, som har fået del i hjælpepakkerne, er netop med i selskabskonstruktioner, som er designet til ikke at betale skat, vurderer to eksperter i skatteregler.

Konstruktion med formål at undgå skat

Der er tale om følgende syv virksomheder:

• Synoptik
• Sportsmaster
• Babysam
• Gate Gourmet
• Lagkagehuset
• Euro Cater
• BC Hospitality Group.

Medlem af Skatterådet og ekstern lektor på CBS Christen Amby har gennemgået virksomhedskonstruktionerne og regnskaberne for de syv virksomheder.

- De har alle sammen en konstruktion, hvis umiddelbare formål er at undgå at betale skat af udbytte til de udenlandske ejere, vurderer Christen Amby, der tidligere har været valgt til borgerrepræsentationen i København for SF.

Han er udpeget til Skatterådet af den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre.

Skatteadvokat og tidligere kontorchef i Skat Michael Bjørn Hansen har samme vurdering:

- Man har helt klart lavet de her virksomhedskonstruktioner for at undgå at betale skat. Jeg kan ikke se, hvad grunden ellers skulle være for at have de her virksomheder i alle de lande, som netop har den fordel, at man betaler meget lidt, hvis overhovedet noget, i skat.

Længere nede i denne artikel er en liste med gennemgang af de konkrete firmaer, oplysninger om, hvor meget de har modtaget i hjælp fra staten, og hvor meget de har betalt i selskabsskat de seneste år.

Ikke ulovligt at ligge i skattely

Både Michael Bjørn Hansen og Christen Amby understreger, at der ikke er noget ulovligt ved at være ejet i et skattely.

Der fremgår heller ikke tydeligt af virksomhedernes regnskaber, om ejerne har haft en fordel ved at være i et skattely.

- De har viljen til at undgå at betale skat. Om det reelt sker, ved jeg ikke, siger Christen Amby.

Han fortæller også, at nye regler har gjort det lettere for myndighederne at gribe ind over for den slags konstruktioner, hvis kontrollen virker.

Skattely-liste uden skattely

Grunden til, at virksomhederne modtager hjælpepakker, selvom de har forbindelse til skattely, er den definition af skattely, som Folketinget har vedtaget.

Her henholder man sig til EU’s sortliste over lande i skattely. Flere eksperter mener dog, at den er særdeles mangelfuld.

- Det er en politisk hensigtserklæring, man gerne vil komme med. Det er ikke noget, der kommer til at betyde noget i realiteten, siger Christen Amby.

Professor i skatteret Jan Pedersen er enig:

- Det er et fint politisk statement, som er oppe i tiden, men listen har det problem, at der er en række skattely, som ikke er med på listen – ikke mindst de europæiske skattely, siger Jan Pedersen, der er professor på Aarhus Universitet.

EU’s sortliste indeholder nogle af de lande, som man normalt forbinder med skattely såsom Panama og Caymanøerne. Ifølge en forsker går 90 procent af Danmarks tabte skatteindtægter dog til skattely i Europa, som ikke er på EU’s liste.

- Holland er et drømmeskattely

I alt bliver der flyttet profit fra Danmark til udenlandske skattely for cirka 33 milliarder om året.

Det fortæller Ludvig Wier, der er en af forskerne bag et projekt, som har kortlagt, hvordan der flyttes profit til skattely.

Se også

Folketinget udvider og forlænger hjælpepakker til dansk erhvervsliv

Det betyder, at Danmark taber skatteindtægter for over syv milliarder kroner om året.

Størstedelen af det tab sker til Holland, Irland og Luxembourg, hvorfra virksomhederne kan sende profitten videre til andre lande uden beskatning.

- Holland og Luxembourg er en slags drømmeskattely, for der er også en virkelig økonomi med fabrikker og ansatte, som kan camouflere din skattely-aktivitet. Der er ægte aktivitet, men størstedelen af økonomien af aktiviteten i de her lande er skattely-aktivitet, siger Ludvig Wier, der forsker på universitetet Berkeley, som er en del af University of California.

Synoptik er ejet i Bermuda – gennem Holland

Brillekæden Synoptik har modtaget 24,8 millioner kroner i lønkompensation. Hovedaktionæren er en virksomhed i Holland ved navn GrandVision.

GrandVisions endelige hovedejer er ifølge den internationale erhvervsdatabase Orbis virksomheden HAL Holding, der ligger på øen Curacao på de hollandske Antiller. Den virksomhed er igen ejet af en fond i skattelyet Bermuda.

Ifølge både Christen Amby og Michael Bjørn Hansen er det en konstruktion, der er designet til at undgå at betale udbytteskat.

- Det er jo sikkert ikke en optiker, der sidder på Bermuda og styrer sine brilleforretninger derfra, siger Christen Amby.

Direktør i Synoptik, Lars Tandrup, understreger i en mail til TV 2, at både Synoptik og GrandVision overholder loven til punkt og prikke og betaler mange millioner i selskabsskat i henholdsvis Norden og Holland.

Lars Tandrup vil ikke udtale sig om GrandVisions ejere:

- GrandVision er via børsnoteringen i Holland ejet af mange forskellige aktionærer. Hverken Synoptik eller GrandVision har mulighed for at udtale sig om de skattemæssige forhold for GrandVisions enkelte aktionærer.

Sådan foregår overførslen af profit

Når profit bliver overført fra et land til et andet, så foregår det ifølge forsker Ludvig Wier for det meste ved hjælp af interne renter, eller det som man kalder transfer-pricing.

- Det handler om, at det i regnskaberne i Danmark skal se ud som om, at det går så dårligt som muligt, så der ikke skal betales selskabsskat. I stedet overfører man pengene som betaling for interne ydelser selskaberne imellem, fortæller Ludvig Wier.

Det kan eksempelvis være sådan, at man lægger et varemærke, et patent eller et computerprogram i hovedvirksomheden i eksempelvis Luxembourg. Så betaler den danske virksomhed for at få lov til at bruge det, og pengene ryger til Luxembourg.

Se også

Hvidvaskjægere skal på jagt efter coronakriminelle

Det er der ikke noget ulovligt i, så længe at virksomheden kan redegøre for, at det sker på markedsvilkår.

Det fremgår bare ikke af regnskaberne, hvordan den handel er, så det har offentligheden ikke mulighed for følge med i.

Til gengæld kan man se, hvor meget virksomhederne betaler for at låne penge af hinanden.

Renter på næsten 10 procent

Den anden måde som virksomheder overfører profit fra Danmark til udlandet på, er ved interne renter, forklarer Ludvig Wier.

Det betyder, at virksomheden i Danmark låner store beløb af ejervirksomheden i eksempelvis Luxembourg. Virksomheden i Danmark betaler så renter til ejervirksomheden.

Fordelen er, at den danske virksomhed får et skattefradrag for renterne og derfor skal betale mindre i skat. Samtidig overfører den danske virksomhed penge til Luxembourg uden at overførslen bliver beskattet, fordi det er renter.

Af den danske betalingsbalance fremgår det, at danske virksomheder betaler interne renter til virksomheder i Luxembourg for en halv milliard kroner om året.

En del af de penge kommer fra Lagkagehuset og Euro Cater, som blandt andet har Inco-butikkerne.

De har begge betalt renter til deres ejervirksomheder i Luxembourg og Jersey.

Det er der ikke noget ulovligt i, hvis renterne er på markedsniveau.

Se også

Her er retningslinjerne for åbning af cafeer og restauranter

Lagkagehuset har betalt otte procent rente af sine lån, og Euro Cater har betalt i omegnen af 10 procent.

- Man kan undre sig over, at det ikke har været muligt at finde et bedre lån med en billigere rente på markedet, siger rådgivende skatterevisor Christen Amby.

Skatteadvokat Michael Bjørn Hansen synes også, det lyder meget højt:

- Der er ingen tvivl om, at de strækker det til det yderste, siger Michael Bjørn Hansen.

Ændrer renten med tilbagevirkende kraft

Lagkagehuset skriver i en mail til TV 2, at lånet af ejerne på øen Jersey og i Luxembourg var tænkt som en midlertidig løsning, da de købte virksomheden i 2017.

Da det har vist sig ikke at være en midlertidig løsning, har man undersøgt markedsprisen for et tilsvarende lån og vil nu nedsætte renten fra otte procent til 1,2 procent med tilbagevirkende kraft.

Præcisering: I en mail til TV 2 den 28. maj skriver Lagkagehuset, at beslutningen om at nedsætte renten fra otte procent til 1,2 procent blev taget i 2019.

Euro Cater skriver i en mail til TV 2, at det ikke har været en skattemæssig fordel at låne fra ejervirksomheden i Luxembourg, da de falder under skatteregler, som gør, at man ikke kan trække renterne fra.

Virksomheden påpeger også, at den har betalt cirka en halv milliard i dansk selskabsskat siden virksomheden i Luxembourg blev medejer med en ejerandel på 35 procent. Netop fordi, at virksomheden i Luxembourg kun ejer 35 procent, er det også i hovedaktionærernes interesse at undgå for høj en rente:

- Andet ville både være moralsk forkert og et direkte tab for majoritetsejeren, skriver Søren B. Rasmussen i en mail til TV 2.