Rita

Hvad skal danske forældre blive bedre til? Hør svaret fra tre af Danmarks bedste lærere

(ARKIV) Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

De har alle tre vundet en pris som årets bedste lærer. Nu giver de deres bedste råd til skoleelever og deres forældre.

Mette Kirkegård-Kjær, Vini Bahl Hansen og Helle Houkjær har to ting til fælles. De er alle lærere, og de har alle modtaget Politikens Undervisningspris for deres evner som lærere.

Men hvordan oplever Danmarks allerbedste og mest populære lærere den danske folkeskole? Hvad synes de om danske skoleelever? Og hvilke råd kunne de godt have lyst til at give elevernes forældre med på vejen?

De spørgsmål har vi valgt at stille dem i anledning af, at tv-serien 'Rita', der handler om den populære dansklærer af samme navn, er vendt tilbage på TV 2.

Lærer, Mette Kirkegård-Kjær

Hvad har været din egen største læring som lærer?

Helle Houkjær: Det er bedre at være veludhvilet end velforberedt som lærer. Der sker så mange ting i en klasse, som det kan være kropumuligt at forudse. Derfor skal man være frisk og klar til at ændre planer hele tiden.

Mette Kirkegård-Kjær: At det, man giver af sig selv til børn og unge, får man tifold igen.

Lærer, Vini Bahl Hansen

Om Politikens Undervisningspris

  • Hvert år hylder Politiken og Lundbeckfonden de dygtigste og mest dedikerede lærere i Danmark med en undervisningspris. 
  • Prisen bliver givet til lærere, der udfordrer og griber eleverne, får dem engageret og viser dem nye perspektiver.
  • En lærer kan indstilles af en enkeltperson eller et lærerteam.
  • Prisen bliver både uddelt til en lærer på grundskole, gymnasie og erhvervsuddannelsen.  

Kilde: Politiken

Hvad blev du mest overrasket over, da du begyndte som lærer?

Helle Houkjær: Jeg læste engang, at lærerjobbet er det job i verden, der kræver flest beslutninger på kortest tid. Det er jeg enig i. Vi skal hele tiden observere, hvad der bliver forstået og ikke forstået, hvad der motiverer og ikke motiverer og så ændre vores plan derefter.

Mette Kirkegård-Kjær: At der er et stort spring mellem uddannelsen og praksis. Jeg var stort set ikke klar over, hvordan virkeligheden i folkeskolen var, da jeg var færdig på Seminariet. Jeg var vant til at have lang tid til at forberede en undervisningsplan ned til mindste detalje. Det var slet ikke realistisk, da jeg først kom ud i den virkelige verden. Undervisningen blev ofte afbrudt af alt muligt andet, så man nåede sjældent det, man havde planlagt.

Vini Bahl Hansen: Jeg havde hørt mange sige ”Ej, skal du have de store børn, de er så slemme”. Så jeg blev overrasket over, hvor utroligt søde børnene er.

Lærer, Helle Houkjær

Hvad burde alle danskere vide om danske skolebørn?

Derfor vandt de tre lærere

Mette Kirkegård-Kjær bliver af sine elever beskrevet som Hjallerups svar på Rita, "som vil gøre alt for sine elever". Dommerpanelet lagde vægt på hendes evne til at bruge det relationelle fagligt, da de gav hende hovedprisen.

Helle Houkjær vandt blandt andet prisen som årets lærer, fordi hun aldrig stagnerer, og fordi hun bruger sin faglige ekspertise, sin store erfaring og sin lyst til at lære mere i undervisningen.

Fagpanelet gav Vini Bahl Hansen prisen, fordi hun er god til at møde eleverne på deres egen banehalvdel. Samtidig kan hun stimulere elevernes nysgerrighed og lyst til at lære.

Vini Bahl Hansen: At skolebørn i dag er meget dygtigere, end de var for bare ti år siden. Deres faglighed siger spar to!

Helle Houkjær: Jeg synes, at folk burde vide, at rigtig mange elever i dag er stressede. Både over forhold derhjemme som for eksempel komplicerede skilsmisser, men også karakterræs. Det bruger vi lærere meget tid på.

Mette Kirkegård-Kjær: At de hver dag gør deres bedste for at passe ind i nogle rammer, som nogle gange kan være svære at passe ind i. Når man hører, at folkeskolen sejler, og der mangler respekt, disciplin og så videre, så skal man huske på, at hver morgen, når eleverne møder ind i skole, så har de en intention om, at de skal have en god dag uden konflikter.

Hvad bør danske skoleelever være stolte af?

Vini Bahl Hansen: De skal være mega stolte af deres høje faglighed og deres formidlingsevner. De er gode til at kommunikere med andre og udtrykke sig. Det er en kæmpe gevinst, når de skal videre i livet.

Mette Kirkegård-Kjær: At de går i en skole for alle, og de er i stand til at rumme alle de kompleksiteter og forskelligheder, der er i en klasse. Eleverne er ekstremt rummelige og anerkendende og giver plads til hinandens udfordringer.

Hvad burde danske skoleelever blive bedre til?

Mette Kirkegård-Kjær: At lægge elektronikken væk og fordybe sig, for eksempel i en bog. Det bliver sværere og sværere at få eleverne til at læse, fordi de er vant til hurtig underholdning og at zappe mellem forskellige tilbud. Derfor er det ekstremt svært at fastholde koncentrationen omkring en bog.

Helle Houkjær: De må godt gøre sig mere umage – det er et godt ord at huske. Man skal gøre sig umage og gå i dybden, fordi man på den måde bliver bedre til at huske ting. Og så skal man gøre sig umage, fordi man bliver stolt af sit arbejde, når man har gjort det. Den fordybelse og stolthed kunne jeg godt unde flere elever.

Hvad ville du ønske, danske forældre var lidt bedre til?

Vini Bahl Hansen: Forældre behøver ikke pakke børnene så meget ind. Drenge må godt have prøvet at rede deres egen seng og smøre deres madpakke, inden de går ud af 9. klasse.

Mette Kirkegård-Kjær: At klappe sig selv på skulderen og anerkende, at de gør deres bedste som forældre. Mange forældre kommer ubevidst til at lade sig presse af mediernes fremstilling af den gode og overskudsagtige forælder, der involverer sig i alle aspekter af børnenes liv og er den perfekte rollemodel, der deltager i alt det sociale omkring barnet og skolen.

Helle Houkjær: De kunne godt blive bedre til at forstå vigtigheden af fællesskabet. De skal væk fra alt det ”mit og mig” og huske på, at alle børn har forskellige kår og måske ikke er magen til deres barn. Hvis man vil det bedste for sit eget barn, må man også støtte op om fællesskabet.

Hvad fylder for meget i den danske folkeskole?

Mette Kirkegård-Kjær: Test, karakterer, uddannelsesparathedsvurderinger og eksamensræs.

Helle Houkjær: Bedømmelse og præstationsræs fylder alt for meget. Førhen stillede børn sig glade op og fremlagde for hinanden. Hvis jeg træder ind i en 8. klasse i dag og fortæller, at de skal fremlægge, begynder fire af dem at græde, andre har særaftaler, der gør, at de ikke skal fremlægge. De dårligste elever opgiver at følge med, og de dygtigste føler, de skal have 12. Karakterræset giver en form for angst hos mange børn.

Hvad ville du gerne have mere af i skolen?

Mette Kirkegård-Kjær: Mere tid til fordybelse og skæve emner, så man nogle gange kan hive nogle dage ud og lære om ting, man ikke nødvendigvis skal bruge til sin eksamen, men som danner én som menneske og giver noget på den sociale konto.

Vini Bahl Hansen: Jeg kunne godt tænke mig, at uddannelsesvejlederne og praktikken for 8. og 9. klasse kom tilbage. I dag er der kun uddannelsesvejledere til de børn, der ikke er uddannelsesparate, og hvis eleverne vil i erhvervspraktik, skal de og forældrene selv arrangere det.

Helle Houkjær: Jeg ville ønske, der var meget mere fokus på formativ feedback og en god dialog med eleven om deres opgaver frem for karakterer.

Du kan se 'Rita' hver mandag kl. 20:00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.