Skiftende regeringer har afvist at styrke Sundhedsstyrelsen
I flere år har Sundhedsstyrelsen bedt om penge til at styrke sit beredskab, men har fået nej, skriver DR.
Sundhedsstyrelsen har de sidste to år prøvet at få flere penge til at styrke sit beredskab til blandt andet smitsomme sygdomme. Men fik det ikke.
Det skriver DR på baggrund af aktindsigter i notater fra Sundhedsstyrelsen.
- Det viser, at den politiske prioritering af beredskab er forbavsende ringe. Det ville have gjort en forskel, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Økonomi Kjeld Møller Pedersen til DR.
Søgte om penge sidste år
Ifølge DR søgte Sundhedsstyrelsen sidste år om penge til at styrke sundhedsmyndighedernes beredskab til bedre at kunne håndtere ekstraordinære situationer og akutte kriser som blandt andet smitsomme sygdomme.
Styrelsen bad sidste år om 163 millioner kroner til at styrke beredskabet i regionerne og om 12 millioner kroner til at have bemanding til at håndtere sundhedskriser.
De skulle blandt andet gå til, at Sundhedsstyrelsen kunne have læger med ekspertviden om smitsomme sygdomme.
Heunicke: Jeg har ikke set indstilling
Indstillingen om at tilføre ressourcer blev dog ikke til noget under den daværende VLAK-regering og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Nuværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger til DR, at han aldrig har set indstillingen, siden han sidste år tiltrådte efter valget i juni.
Han er dog enig i, at beredskabet har været for lavt prioriteret og peger på den netop annoncerede nye styrelse, der skal køre et beredskab fremover.
Venstre henviser til sin sundhedsordfører Martin Geertsen. Han siger til mediet, at man med den planlagte sundhedsreform, som partiet annoncerede før valget for over et år siden, ville styrke beredskabet.
DF er "dybt forundret"
Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, siger, at partiet oven på nyheden vil arbejde for en styrkelse af beredskabet, når der skal forhandles finanslov for 2021.
- Det er en undladelsessynd fra både den nuværende regering og tidligere regeringer, at man ikke har prioriteret at skabe et ordentligt beredskab.
- Og det er et udtryk for et sundhedssystem, der er blevet presset til det yderste af effektiviseringer og besparelser, så der ikke er nogen ledig kapacitet overhovedet, når krisen kommer, siger han.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er "dybt forundret" over sagen:
- Jeg har som sundhedsordfører i 12 år ikke hørt om, at man har bedt om midler til Sundhedsstyrelsen. Ministeren lyder også, som om det er nyt for ham.