Coronavirus

Studie: Sådan spredte smitte sig på storrumskontor

Afstanden mellem skrivebordene på storrumskontorer kan have en afgørende betydning for, hvor hurtigt smitte spreder sig.  TV 2 Grafik/Christoffer Laursen Hald

Måske kan den nye coronavirus blive enden på storrumskontorene, som vi kender dem, lyder det fra eksperter.

En stor del af os er tilbage på job efter coronanedlukningen, og det betyder en tilbagevenden til storrumskontorene med alt, hvad det indebærer af hæve-sænke-borde, gennemsnitlig maskinkaffe - og måske gode forhold for virussmitte?

Et nyt sydkoreansk studie viser præcis, hvordan coronavirussen spredte sig på et storrumskontor, der endte med at blive et såkaldt hotspot for smitte.

Det er det sydkoreanske center for sygdomskontrol, KCDC, der har kortlagt smitten i kontorlandskabet i et callcenter i Seoul.

8. marts blev det første tilfælde i den 19 etager høje bygning opdaget. 1143 mennesker med tilknytning til bygningen blev testet, og dagen efter blev bygningen lukket. De negativt testede blev siden testet to gange, og pårørende til de smittede blev også testet flere gange.

I alt blev 97 mennesker testet positive for covid-19, hvilket svarer til 8,5 procent af alle dem, der opholdt sig i bygningen.

Ud af de 97 smittede arbejdede 94 på samme storrumskontor, og 79 sad i den samme afdeling. På tegningen herunder markerer de blå pladser, hvor de smittede ansatte sad.

Et kort over 11. etage i bygningen i Seoul. De blå pladser markerer der, hvor de positiv-testede sad.

Afstand og tid betyder mere end kontaktflader

Forskerne bag studiet konkluderer, at smittespredningen i kontorlandskaber, hvor folk sidder tæt, kan være "exceptionel".

Og Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet, giver dem ret.

- Studiet viser jo helt tydeligt, at det er en smitsom sygdom, og hvor hurtigt et udbrud kan sprede sig i et åbent kontorlandskab, siger han.

En anden konklusion i studiet er, at manglende afstand og længerevarende kontakt folk imellem er de "drivende kræfter i spredningen af smitte".

Den pointe er professor og virolog ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen enig i.

- Det er meget påfaldende, at alle dem, der er smittet, har siddet tæt på hinanden, og at man stort set ingen smitte har andre steder i huset. Det viser, at tid og afstand er væsentlige faktorer, siger han.

Men det er svært at konkludere noget "stensikkert", mener Christian Wejse.

For smittemønsteret kan også skyldes, at medarbejderne i den blå klynge har delt de samme kontaktflader, for eksempel knapper på en kaffemaskine eller de samme skriveredskaber.

Skal smitten mindskes, skal vi indrette anderledes

Både Christian Wejse og Allan Randrup Thomsen vurderer, at de åbne kontorlandskaber, som vi kender dem, vil blive forandret i forsøget på at minimere smittespredning.

- For det her bliver jo ikke den sidste epidemi, siger Allan Randrup Thomsen.

Hvis vi skal lukke den her epidemi ned, skal vi vide, præcis hvor hotspottene er

Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed

Blandt andet skal bordene stå længere fra hinanden, og stablerne af kaffekrus og fælles buffetbestik i kantinen kan være fortid, hvis smitten skal begrænses.

- Der vil både være behov for ændringer i indretningen, men man er også nødt til at tænke meget i håndhygiejne og sprit, siger Christian Wejse.

Dog er der flere gode grunde til ikke at bekymre sig, hvis man arbejder på et stort kontor, lyder det fra ham.

- Den væsentligste er, at antallet af smittede herhjemme ligger så lavt. Men også at folk efterhånden er blevet gode til at holde afstand og god hygiejne, siger han.

Meget mere effektivt end herhjemme

Det sydkoreanske studie er et pragteksempel på, hvordan man laver effektiv smittesporing, siger Christian Wejse.

Blandt andet fremhæver han, at myndighederne via teledata fandt frem til folk, der havde befundet sig tæt på bygningen i mere end fem minutter. Den proces medførte, at over 16.000 mennesker fik en besked om, at de skulle testes og holde afstand til andre.

Det står i kontrast til, hvordan myndighederne i Danmark agerer.

- Hvis 97 medarbejdere bliver testet positive på TV 2, så skal de selv overveje, om de har været i kontakt med andre og give dem besked. Det er meget mindre effektivt, siger Christian Wejse.

Ifølge ham er smittekortlægningen en "supervigtig" brik i at stoppe virussen.

- Hvis vi skal lukke den her epidemi ned, skal vi vide, præcis hvor hotspottene er, og have hænderne helt nede i substansen, siger han.