- Vi danskere kan ikke forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side
Torsdag skal politikerne debattere, hvordan vi skal komme ud af coronakrisen. Her er partiernes modstridende bud på, hvordan og hvem, der skal betale.
- Vi danskere kan ikke forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side, sagde statsminister Mette Frederiksen på sit pressemøde 23. marts.
Ordene fra Spejlsalen på Christiansborg fik TV 2s politiske analytiker, Hans Redder, til spærre øjnene op.
- Den sætning kunne altså godt bruge en uddybning, tænkte han højt på Twitter.
For hvad skal vi så forvente fremover, når vi bliver syge eller på anden vis har brug for velfærdsstaten?
Statsministeren pegede dengang blandt andet på udskudte operationer og en offentlig sektor præget af sygemeldinger, også efter selve epidemien er overstået. Siden er det blevet tydeligt, at der kommer en regning, og at den bliver i milliardklassen.
Derfor har vi forud for torsdagens partilederrunde, som sendes på TV 2, undersøgt, hvordan partierne forestiller sig det danske velfærdssamfund post corona.
***o
DANSK FOLKEPARTI
Klimaomstillingen skal gå langsommere
Ifølge DF-formand Kristian Thulesen Dahl betyder krisen, at enkelte partiers "drømmerier" om øget velfærd bliver sat på pause, at klimakrisen og "den nødvendige klimaomstilling" ikke kan løses så hurtigt, som nogle politikere på venstrefløjen ønsker det.
- Men det kan nu også være meget godt med lidt mere realisme på det område, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han vil især spare på udlændingeområdet og gå efter at friholde dem med de laveste indkomster for de negative konsekvenser af coronakrisen. Han understreger dog, at alle kommer til at betale en del af corona-regningen, når økonomien skrumper, som den gør. Men der skal findes en balance mellem kernevelfærden og firmaernes muligheder for at skabe opsving.
- Det betyder også, at vi ikke bare kan læsse nye skatter og afgifter over på virksomhederne.
**
Lyn-analyse
Den her melding fra DF-formanden er med garanti én, der vil få kritikken fra rød blok til at hagle ned.
Det er få måneder siden, at DF selv var med til at indgå en ambitiøs klimalov - som de nu tilsyneladende mener er for ambitiøs.
Det er ikke længe siden, at DF-formanden bakkede op om idéen om at lade nedslidte gå tidligere på pension. Mener Thulesen, at det er den slags ”drømmerier”, der nu må droppes?
Coronakrisen ser ud til at trække nogle konflikter op mellem DF og S, som ellers i sidste valgperiode nærmede sig hinanden. Og Thulesens svar hér viser, at DF stadig hører til i blå blok.
***b
RADIKALE VENSTRE
Corona- og klimakrisen skal løses samtidig
- Vi har netop set, hvor hurtigt og bredt vi kan træffe store beslutninger. Det mod og den vilje skal vi overføre til klimaet, siger den radikale formand, Morten Østergaard, der vil tænke corona- og klimakriserne sammen for at gøre Danmark grønnere:
- For hvis vi får genstartet Danmark grønt, skaber vi også muligheder for eksport, vi kan leve af fremover.
Han vil også se på afgifterne, så de støtter op om den grønne omstilling. Sænkelsen af registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler bør rulles tilbage og i stedet bruges på den grønne omstilling. Morten Østergaard ser ikke, at der er dele af velfærdssamfundet, som der ikke vil være råd til på grund af krisen, men han erkender, at alle kommer til at betale en bid af regningen. Det er dog vigtigt, at det ikke kommer til at gå ud over de fattigste børn.
**
Lyn-analyse
Det er tydeligt, at der er to udlægninger af, hvad corona betyder for klimaudfordringen:
Dem, som mener, at den økonomiske krise, vi pludselig befinder os i, gør det urealistisk at få råd til en stor klimaomstilling.
Og dem, der modsat mener, at krisen faktisk er en oplagt mulighed for at nå i mål med den grønne omstilling. Både fordi grønne milliardinvesteringer kan være med til at kickstarte økonomien, og fordi corona netop har vist, at Danmark og verden faktisk er i stand til at handle hurtigt og effektivt på en krise.
Dén debat bliver en af de allervigtigste i dansk politik de kommende år.
***k
KONSERVATIVE
Nej, det bliver ikke Arnes tur
Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, er utålmodig. Han vil have mere af samfundet åbnet og have gang i forhandlinger om en vækstpakke, der skal få gang i økonomien og skabe arbejdspladser.
Han forestiller sig ikke, at der på den anden side er råd til at lade den offentlige sektor vokse. Her peger han helt specifikt på, at der ikke er penge at bruge til tidligere pension - Socialdemokratiets store politiske projekt.
- Vi bliver nødt til at være økonomisk ansvarlige, siger han.
Søren Pape mener, at vi i fællesskab kommer til at betale regningen, som coronakrisen efterlader. Han retter i stedet blikket mod bureaukrati og processer i det offentlige som et sted at spare, fordi det ikke har nogen værdi. Og så skal vi holde igen med udgifterne, siger han.
**
Lyn-analyse
Det her er et klassisk borgerligt svar på, hvordan krisen skal håndteres. At der nu er behov for økonomisk ansvarlighed og tilbageholdenhed med de offentlige udgifter og ikke plads til nye ordninger – som for eksempel at sende Arne tidligere på pension.
Dén har vi hørt før.
Det store spørgsmål er, hvor Mette Frederiksen vil kigge hen, når der skal laves politik for at håndtere coronakrisen. Vil hun vende sig mod de borgerlige og forsøge at lave aftaler over midten? Eller vil hun først og fremmest vende sig mod rød blok og dermed parkere Pape og hans borgerlige kolleger uden megen indflydelse?
***ø
ENHEDSLISTEN
Regningen skal sendes til dem, der har mest
Enhedslistens Pernille Skipper frygter, at denne krise bliver en undskyldning for at skære på velfærd og udskyde klimaopgaven.
- Det er et spørgsmål om politisk prioritering, hvordan vi vil igennem det her. Vi kan godt investere i velfærdssamfundet og dermed skabe arbejdspladser og sikre vores velfærd, samtidig med at vi investerer i den grønne omstilling. Men det kræver, vi er villige til at sende regningen til nogle af dem, der har mest, siger Pernille Skipper.
Hun vil finde pengene ved indføre en højere beskatning af aktier og kapitalindkomst, som Enhedslisten foreslår at beskatte på lige fod med arbejdsindkomsten. Det vil give samfundet en hel del milliarder til grønne investeringer og til velfærd, som Pernille Skipper selv formulerer det.
- Det er ikke og må aldrig blive en naturlov, at når krisen kradser, og regningen skal betales, så bliver det hos dem, der har mindst.
**
Lyn-analyse
Et meget ideologisk ”rent” bud fra Enhedslisten: De rige skal betale.
Nogle af Skippers forslag vil garanteret blive skudt ned af de øvrige partier i rød blok som værende for vidtgående.
Men alle til venstre fra midten, fra S til Ø, har de seneste år talt meget om, at regningen for den sidste store krise endte hos de forkerte. At de reformer, der blev gennemført i kølvandet på finanskrisen, gik hårdest ud over dem, der i forvejen havde mindst og forringede velfærdssamfundet.
Nu har rød blok magten og dermed chancen for at vise, at en stor økonomisk krise kan håndteres fundamentalt anderledes.
***v
VENSTRE
Det må ikke gå ud over virksomhederne
Venstre er optaget af, at corona-regningen ikke ender hos det danske erhvervsliv i form af højere skatter og afgifter. I stedet er det skattelettelser, der skal sparke gang i den danske økonomi og skabe arbejdspladser.
- Vi skal have gang i økonomien. Og derfor skal vi have nogle penge ud blandt befolkningen, så pengene kan komme ud og arbejde, sagde Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen onsdag til TV 2s Søren Lippert.
Venstre vil fremrykke skattelettelser for 4,5 milliarder kroner. Skattelettelserne skal blandt andet findes ved at fremrykke afskaffelsen af PSO-afgiften, der ifølge formanden giver en almindelig dansk familie 3400 kroner ekstra om året. Derudover vil formanden fremrykke offentlige investeringer i blandt andet havvindmølleparker og infrastruktur.
**
Lyn-analyse
En række konkrete forslag fra V-formanden, som godt kunne blive til virkelighed. Fremrykning af offentlige investeringer og af allerede aftalte skatte- og afgiftslettelser vil kunne være med til at holde hånden under arbejdspladser og sætte gang i danskernes forbrug.
Til gengæld er det værd at bemærke, at Ellemann ikke er lige så konkret, når det kommer til de mere ubehagelige spørgsmål om, hvem der egentlig skal betale kriseregningen. Skal der ske besparelser i den offentlige sektor? Er der behov for nye reformer af velfærdssamfundet? Her venter vi fortsat på svar fra statsministerkandidaten.
***a
SOCIALDEMOKRATIET
Det må ikke gå ud over de svageste igen
Genopretningen af dansk økonomi skal ifølge statsminister Mette Frederiksen være retfærdig, grøn af hensyn til klimaet, og så skal den være økonomisk ansvarlig. Hun har foreslået at afsætte 30 milliarder kroner til renovering af den almene sektor. Dele af de penge skal gå til grønne renoveringer som for eksempel udskiftning af oliefyr. De byggeprojekter skal være med til at skabe arbejdspladser.
Hun har gjort klart, at tiden efter coronakrisen ikke må blive som tiden efter finanskrisen.
- Dengang var det jer, der havde mindst, der blev hårdest ramt. Og ikke nok med det: Bagefter var det også jer, der i høj grad skulle samle regningen op. Sådan må det ikke blive igen, sagde Mette Frederiksen 1. maj.
**
Lyn-analyse
Håndteringen af coronakrisen er pludselig blevet statsministerens største og vigtigste projekt – og det kommer til at definere hele denne valgperiode.
Statsministeren og flere af de andre røde partiledere fremhæver håndteringen af finanskrisen som eksemplet på, hvordan man ikke bør gøre. Dengang gennemførte man reformer af blandt andet efterlønnen og en stram styring af de statslige udgifter.
Nu er det op til hende at bevise, at rød blok faktisk er i stand til at få Danmark ud af krisen på en anden måde. Store, svære og historisk vigtige politiske forhandlinger venter de kommende måneder.
***d
NYE BORGERLIGE
På tide at skære i den offentlige sektor
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er ikke i tvivl om, at denne krise er en oplagt mulighed for at skære de "ekstra kilo" af den offentlige sektor, som er kommet på i løbet af de gode år. Det ene sted, hun vil skære, er på jobcentrene, hvor hun mener, samfundet bruger for mange penge på administration uden at få noget ud af det. Det andet er udlændingeområdet.
- Det må være et krav til udenlandske statsborgere, som er i Danmark og vil bevare deres ophold her, at de forsørger sig selv. Og ellers må de rejse ud, siger Pernille Vermund.
Derudover vil partiformanden give danskerne flere penge mellem hænderne for at øge væksten i samfundet igen efter krisen. Først de indefrosne feriepenge, og derefter skal byrderne på virksomhederne ned. Lavere afgifter på el, øl, vin og spiritus. Også selskabsskatten og skatten på kapitalgevinster skal ned.
**
Lyn-analyse
- Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde, lød det engang fra den legendariske britiske premierminister Winston Churchill.
Dét mantra har danske politikere taget til sig. En krise kan nemlig pludselig skabe muligheder for at få gennemført politik, der ellers ikke tidligere kunne lade sig gøre.
Og mens andre på Christiansborg altså bruger krisen til at understrege behovet for en hurtigere grøn omstilling, fremhæver Vermund her sin største mærkesag, som en del af løsningen på krisen: En markant strammere udlændingepolitik. Flere hjemsendelser. Færre offentlige penge brugt på integration.
***f
SF
Vi skal ikke gøre som efter finanskrisen
SF tror ikke på præmissen om et forandret velfærdssamfund, når vi kommer over på den anden side.
- Velfærden er fundamentet for det danske arbejdsmarked og for vores sundhedsvæsen, siger siger SF's leder, Pia Olsen Dyhr, der vil investere i minimumsnomeringer i daginstitutionerne, mere omsorg i ældreplejen og sygehusene.
- Vi skal kickstarte økonomien ved at investere i velfærd og grøn omstilling. På den måde styrker vi fællesskabet og skaber arbejdspladser til nogle af dem, der har mistet deres job under krisen, siger Pia Olsen Dyhr, som angriber den måde, tiden efter finanskrisen blev håndteret på. Denne gang skal Danmark have et styrket velfærdssamfund ud af krisen:
- Vi skal ikke spare os ud af krisen, som vi gjorde efter finanskrisen.
**
Lyn-analyse
Den venlige analyse af SF-formandens tanker er, at hun er optimist. Ikke bare afviser hun, at coronakrisen vil gøre det nødvendigt at gennemføre besparelser – hun mener, at det er muligt, ja faktisk nødvendigt, at udbygge velfærdssamfundet på den anden side.
Den mindre venlige analyse: At hun er politisk naiv, når hun tror, at der ikke bliver en enorm regning at betale - og at det også må få konsekvenser for vores velfærdssamfund på den ene eller anden måde.
Hvilken af ovenstående udlægninger, man abonnerer på, afhænger især af, hvor man befinder sig på det politiske spektrum.
***å
ALTERNATIVET
30 timers arbejdsuge, så der er arbejde til flere
- Jeg vil gerne fortsætte med det fleksible arbejdsmarked, sådan så folk, der har mulighed for det, kan arbejde meget mere hjemme. Både fordi det er godt for familierne, og fordi det er godt for miljøet, når man ikke skal transportere sig så meget, siger Alternativets leder, Josephine Fock.
Derfor finder Alternativet tilbage til et forslag fra deres første folketingsvalg i 2015, nemlig at samfundet skal sigte efter en 30 timers arbejdsuge.
- På den måde kan vi dele arbejdet mellem flere. Det vil hjælpe i den her arbejdsløshedssituation, siger Josephine Fock, der ikke mener, at der er nogen steder i samfundet, hvor der skal spares på baggrund af coronakrisen.
- Hvis vi kan investere klogt nu i den grønne omstilling, samtidig med at vi skyder penge i samfundet i forhold til at genoprette arbejdspladser, så vil vi ret hurtigt kunne komme godt ud af det her.
**
Lyn-analyse
Her lever Alternativet op til sit navn.
I løbet af de seneste årtier har de fleste partier været med til at vedtage politik, der har haft til hensigt at få danskerne til at arbejde mere. Reformer af efterløn, dagpenge, pensionsalder og skat.
Fock vil i den stik modsatte retning: Danskerne skal arbejde mindre og ”dele” det arbejde, der er.
Idéen vil uden tvivl blive mødt af hovedrysten fra mange af de øvrige partier. Især de borgerlige vil sige, at det er lige præcis det modsatte, der er behov for.
Læg dertil at en 30-timers arbejdsuge ifølge økonomer vil koste statskassen et svimlende beløb.
***i
LIBERAL ALLIANCE
Bureaukrati og dokumentation skal suspenderes i et år
Det vigtigste bliver at få gang i væksten igen for ikke at skære i velfærden. Danskerne skal have lov til at forbruge mere oven på krisen, siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, der vil udbetale de indefrosne feriepenge og øge jobfradraget samt sænke skatten på investeringer og virksomheder for at skabe arbejdspladser.
Han foreslår også at lave et eksperiment:
- Måske vi skal suspendere al bureaukrati og dokumentationskrav for sygeplejersker, pædagoger og SOSU’er et år frem, og se hvor mange ressourcer, det vil frigøre, siger Alex Vanopslagh og nævner et kommunalt ansættelsesstop det næste år som et andet sted, hvor det er oplagt at spare penge.
- Vi kan stoppe med at ansætte akademikere, journalister og kommunikationsfolk ude i kommunerne. Så vil vi ikke have det her vokseværk i bureaukratiet og i embedsværket.
**
Lyn-analyse
En interessant idé fra LA-lederen – og én, der ikke straks vil blive skudt ned af hans politiske modstandere.
For både til højre og venstre i Folketinget er der et ønske om at mindske bureaukrati og frigøre flere ressourcer til ”varme hænder”.
Der udestår dog en masse spørgsmål: Hvordan skal man i praksis kunne suspendere alt ”papirarbejde”? Er det ikke nødvendigt med en vis grad af dokumentation på eksempelvis landets sygehuse?
Vanopslaghs idé bliver formentlig ikke gennemført til punkt og prikke, men statsministeren har selv varslet en ”nærhedsreform”, og den debat kan LA være med til at præge.
Det har siden mandag eftermiddag ikke været muligt at interviewe Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen til denne artikel. De er ikke vendt tilbage til TV 2 inden artiklens deadline. Derfor er deres svar stykket sammen på baggrund af tidligere taler eller interviews.
De vil dog sammen med de andre partiledere debattere den ekstraordinære situation med de andre partiledere torsdag klokken 19.30-21.00 i programmet 'Hvordan får vi Danmark tilbage?'.
Du kan være med til at bestemme, hvad politikerne skal diskutere ved at sende et videospørgsmål.
Se debatten LIVE på TV 2 PLAY.