Coronavirus

Svenskerne satser på flokimmunitet i juni – men det kan vise sig at være spildt arbejde

Der er fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt man bliver immun af at have haft covid-19, og hvor længe immuniteten i givet fald varer.

Svenskerne har igen regnet på, hvornår man vil have opnået flokimmunitet i landet.

Svenskerne står antageligt bedre rustet, hvis epidemien vender tilbage

Allan Randrup Thomsen

Nu er matematikeren Tom Britton fra Stockholms Universitet nået frem til, at der vil være opnået flokimmunitet i Stockholm i midten af juni. Og den opnås ved, at 40 procent af befolkningen har haft covid-19. Tidligere har svenskerne regnet med, at flokimmuniteten ville nås, når 60 procent havde haft virussen.

Det skriver Svenska Dagbladet.

Men der er usikkerhed om, hvorvidt man overhovedet kan blive immun efter smitte med coronavirus. Få personer har nemlig antistoffer i kroppen efter at have haft covid-19.

Professor: Svenskernes tiltag kan være spildt

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener dog, at en person smittet med coronavirus bliver immun efterfølgende på en eller anden måde.

- Det vil være højest usædvanligt, hvis vi ikke opnåede en eller anden grad af immunitet, men det er usikkert, hvor længe den varer, siger han.

Han fortæller, at usikkerhederne omkring immunitet opstår, fordi forskellige virusser kræver forskellige former for immunitet. Enten når immunsystemet opbygger antistoffer, men det kan også ske, når T-cellerne, der også beskytter kroppen mod sygdomme, bliver styrket, fortæller professoren.

- Vi ved i hvert fald, at immunsystemet bliver aktiveret af smitte. Der er kommet ny forskning, der har haft succes med at vaccinere aber mod coronavirus, siger Allan Randrup Thomsen.

De nye beregninger viser, at smittespredningen i Stockholm skulle ophøre i midten af juni. Men spørgsmålet er, om det hele har været spildt arbejde, når immuniteten er behæftet med de usikkerheder, Allan Randrup nævner.

- Teoretisk set kan de måneder, hvor svenskerne bare har ladet virussen løbe frit, godt være spildt arbejde. Det er nok ikke særlig sandsynligt, men teoretisk set ja, siger Allan Randrup.

Danmark er langt fra flokimmunitet

Allan Randrup Thomsen vurderer, at vi i Danmark ikke er tæt på de tal, de mener er på vej i Sverige.

Han peger på den undersøgelse, der løbende bliver lavet blandt bloddonorer. Procentdelen af danskere er langt fra at være tæt noget, der ligner 40 procent.

- De data viser, at vi i hvert fald ikke har over 5 procent på nuværende tidspunkt. Vi mangler stadig at få en større repræsentativ gruppe testet, men vi er slet ikke tilnærmelsesvis der, hvor svenskerne er, siger professoren.

Der er en større stikprøvetest af Danmarks befolkning undervejs. Det annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag.

Danmark er blevet mindre ramt end Sverige på grund af de tiltag, der har været igangsat for at hindre smitte.

Væsentligt flere døde

Sverige har håndteret situationen markant anderledes end Danmark. Landegrænserne og skolerne er åbne, man har kunnet bestille en øl på en café og tage en tur i fitnesscenteret.

Sverige har haft 3220 dødsfald relateret til coronavirus. Danmark har til sammenligning haft 526.

Korrigeret for forskelle i befolkningernes størrelse svarer det til, at Sverige har 321 døde per million indbyggere, mens Danmark har 91 døde per million indbyggere.

- Svenskerne står antageligt bedre rustet, hvis epidemien vender tilbage. Men det, som man skal se på, er, om man på langt sigt har færrest døde. I øjeblikket har svenskerne jo betalt en pris, hvor der er flere døde, men det kan ende med, at svenskerne har færre døde, hvis epidemien vender tilbage, siger Allan Randrup Thomsen.