Læger i hele verden undres: Coronavirus er måske slet ikke en lungesygdom?
Flere læger og forskere har opdaget, at smittede med den nye coronavirus får flere blodpropper. Særligt én slags prop giver lange hospitalsophold.
Den nye coronavirus er stadig fuld af mysterier. Og nu peger læger fra både Danmark og resten af verden på, at sygdommen måske slet ikke er en lungesygdom, som vi ellers har antaget.
Der er nemlig flere patienter, der får blodpropper i hjernen, lungerne, hjertet, nyrerne, armene og benene. Det skriver fagmediet Sundhedspolitisk Tidsskrift.
- Siden slutningen af marts, hvor der har været en stor stigning i antallet af patienter i Europa og USA, har vi kunnet se, at blodpropper er en del af sygdomsbilledet for mange patienter med covid-19. Derfor har vi også siden april behandlet indlagte patienter med blodfortyndende medicin, siger Jens Lundgren, der er professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik, Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme ved Rigshospitalet, til Dagens Medicin.
Professor: Vi må forske mere
Forskere fra hele verden, blandt andet Italien og USA, har udgivet en rapport, der påviser en højere forekomst af blodpropper hos patienter, der er smittet med den nye coronavirus.
Ifølge rapporten er en øget mængde blodpropper ikke ualmindeligt, når immunforsvaret forsøger at nedkæmpe en virus – men ikke i så høj grad, som forskerne har set, og heller ikke i flere dele af kroppen. Det åbner for en teori om, at sygdommen derfor ikke skal kategoriseres som en lungesygdom, men i stedet som en kredsløbsygdom.
Det får Henrik Ullum, der er formand for De Lægevidenskabelige Selskaber og professor på Rigshospitalet, til at opfordre sine læge- og forskerkollegaer til at komme i gang med at undersøge sygdommen og lave flere forsøg.
- Der er ingen tvivl om, at vi forskningsmæssigt må langt dybere ned i sygdommen og have en bedre forståelse af, hvad der er skyld i immunforsvarets overreaktion i forsøget på at bekæmpe infektionen, siger han til Sundhedspolitisk Tidsskrift og tilføjer:
- Det er meget vigtigt, at vi ikke i denne sag lægger os fast på for hurtige konklusioner i forhold til, hvad det er for en sygdom, vi har med at gøre.
To slags blodpropper
Der er noteret to slags blodpropper hos patienter med covid-19. Den ene slags er store blodpropper, der forekommer i benene og kan rejse op til eksempelvis lunger, nyrer eller hjerte.
Den anden slags er mikroblodpropper – altså blodpropper, der er så små, at de kun kan ses med et mikroskop.
- Det er de mikroskopiske blodpropper, der overrasker os særligt meget ved den her sygdom. De går ind og lukker for vores mulighed for at få de bittesmå blodkar til at fungere, for de lukker af, og så kan de ikke få ilt til cellerne, og så står vi lidt med ryggen mod muren, siger Jakob Stensballe, der er overlæge i Blodbanken og på anæstesiafdelingen på Rigshospitalet, til DR.
I artiklen udtaler Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, at det er mikroblodpropperne, der er skyld i, at de smittede, der kommer på hospitalet for behandling, ender med at være indlagt i lang tid.