Coronavirus

Sådan tabte elefanterne kampen til kirker og storcentre

Zoologisk Have København må ikke genåbne endnu. Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

De zoologiske haver tabte spillet om genåbninger. Nu står de i en krise, der er endnu større, end den de oplevede under finanskrisen.

De zoologiske haver i Danmark står i en af sine største kriser i mange år. Sådan lyder vurderingen fra branchen fredag, efter at man havde haft et døgn til at sunde sig over, at haverne ikke er en del af politikernes genåbningsplan.

- Vi er nogle virksomheder, som ikke indtjener stor profit. For nogen virksomheder kan det tage ti år at indtjene det tabte, siger Helle Hegelund, direktør for havernes brancheforening, Daza, fredag.

- Jeg er fuldstændig rystet og skuffet. Jeg forstår ikke de her prioriteringer

Jørgen Nielsen, Københavns Zoo

Hun betegner krisen som større end de udfordringer, finanskrisen i 2008 gav. Daza har regnet ud, at de 15 haver i foreningen allerede nu har mistet 140 millioner kroner, selv når effekten af hjælpepakker fraregnes. Hertil kommer de tab, der ligger forude, fordi de zoologiske haver nu må vente endnu en måned på at genåbne. Alene i maj omsætter medlemmerne normalt for 60 millioner kroner. De penge er nu væk.

- Det får jo alvorlige konsekvenser.

Troede selv de var favorit til genåbning

De zoologiske haver er taberne i det spegede spil om genåbninger. Branchen så ellers tegn på, at haver skulle have lov til at genåbne, da partilederne onsdag i denne uge samledes ved 18-tiden i Landstingssalen på Christiansborg for at diskutere fase to af den genåbningsplan, som igen skal få gang i Danmark. Forud havde økonomer og sundhedseksperter endevendt konsekvenserne af at genåbne store og små hjørner af det danske samfund.

De zoologiske haver mente selv at være en af favoritterne til genåbning:

- Det skyldes den lave smitterisiko, som Statens Serum Institut havde beregnet, siger Helle Hegelund.

Partilederne mødtes onsdag aften med Mette Frederiksen til de første forhandlinger om genåbningens anden fase.

Men det kom til at gå anderledes, da politikerne på Christiansborg havde lukket dørene.

Statens Serum Institut havde på forhånd regnet på forskellige genåbningsscenarier. De zoologiske haver lå i en grundpakke, og herudover kunne der vælges forskellige tillægsydelser i form af eksempelvis genåbninger af efterskoler, restauranter med videre. Krokodillerne og elefanterne lå placeret i grundpakken, muligvis fordi smitterisikoen i åbne haver er minimal sammenlignet med eksempelvis efterskoler.

Truer med at aflive dyr

I begyndelsen skulle politikerne lige vænne sig til at huske at trykke på knappen til mikrofonen, når der var brug for assistance fra repræsentanterne fra Statens Serum Institut og den til lejligheden nedsatte økonomiske ekspertgruppe. De var med på link på en skærm bag statsministeren til at svare på spørgsmål.

På den baggrund skulle alle være godt klædt på med al nødvendig viden, da de egentlige forhandlinger begyndte dagen efter.

Nu måtte partilederne dog til Lyngby, eftersom de torsdag – noget usædvanligt – var indkaldt til forhandlinger i statsministerens embedsbolig Marienborg - den herregårdslignende hvide bygning ned til Mølleåen, som en generøs erhvervsmand engang i starten af 1950'erne havde testamenteret til Staten. Klokken 10.30 gik mødet i gang. Et møde der skulle få den konsekvens, at man i København Zoo et døgn senere i fuld offentlighed truede med at gå i gang med at aflive nogle af havens dyr.

Pandaen Mao Sun bor i Københavns ZOO.

På forhånd havde landets zoologiske haver arbejdet intenst på at komme i gang igen. Flere af dem har en særdeles spinkel økonomi, og der står ikke nødvendigvis ”rige onkler” klar til at dække de tab, haverne har været påført, fordi de siden midten af marts har holdt lukket for publikum. Manglen på rige onkler blev tydelig for alle under sidste års spil om pandaer til Københavns Zoo.

Her kom det frem, at det havde været så svært at vride penge ud af landets velgørende fonde til at nyt pandaanlæg, at Danmarks daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2017 havde gået tiggergang til den række store virksomheder for at skaffe penge. Her i 2020 kunne samme have konstatere, at man havde tabt 19 millioner kroner på, at haven havde stået mennesketom siden midten af marts.

Men de zoologiske haver lå jo trygt i Serum Instituttets grundpakke, så mens forhandlingerne på Marienborg skred frem, gik flere haver i gang med at gøre klar til åbning. I København blev der bestilt skilte, og personale blev genindkaldt. Nu skulle den tabte omsætning indhentes.

Forhandlingernes anden runde fandt sted torsdag på Marienborg.

Under forhandlingerne talte partilederne fra blandt andet Venstre og Dansk Folkeparti da også pænt for, at de zoologiske haver kunne få lov til at genåbne.

Men det gik modsat.

Det skyldes blandt andet tallene fra den økonomiske ekspertgruppe, som i Landstingssalen dagen forinden også var blevet fremlagt for politikerne. Manden, der stod for beregningerne, økonomen Torben M. Andersen, var selvvalgt til opgaven. Han er tidligere overvismand og har været med i et hav af ekspertudvalg i årenes løb. Eksempelvis om fattigdomsgrænser og pensionsforhold.

Kirker og efterskoler kom først

Nu var tiden kommet til analyse af genåbninger. Og i de tal han havde fremlagt, kunne man se, hvilke åbninger der ville få stor betydning for samfundsøkonomien – altså skaffe job. Og her ville eksempelvis genåbninger af landets storcentre få langt større effekt.

Landets zoologiske haver blev aldrig noget stort tema. De radikales Morten Østergaard var blandt dem, der gerne ville have efterskolerne i gang. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti lagde vægt på at få kirkerne i gang. Den hvidkalkede kirke i hans hjemby Thyregod havde været lukket siden 11. marts. Nu måtte det være slut.

For Kristian Thulesen Dahl (DF) var det vigtigste at få kirkerne genåbnet.

- Vi havde gerne set, at kirkerne var blevet åbnet allerede til påske, siger Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, som siger, at kampen for at kirkerne kunne genåbne var vigtigere end de zoologiske haver.

- Det lå lidt i kortene, at det kunne være et problem at åbne en stor zoologisk have i København, hvor smittetrykket i forvejen er højt.

Syd for grænsen åbner haverne

Dyreparkernes brancheforening Daza havde ellers på forhånd udarbejdet en lang række forholdsregler, der skulle mindske smitterisiko.

Eksempelvis ville man stoppe med at fortælle offentligheden om klokkeslæt for de populære fodringer af dyr. Noget der under normale forhold får folk til at stimle sammen, når for eksempel dyrepasserne i haver med sæler kaster fisk ud til de adrætte dyr.

Tilmed kunne der slås på, at zoologiske haver syd for Danmark i stor stil genåbner. Eksempelvis i Berlin, Hannover og Magdeburg. Ved 18-tiden torsdag aften begyndte det at rygtes, at partilederne var ved at være enige. På Marienborg kunne man se Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper sidde i en vindueskarm og kigge ud over haven. På de store tv-stationer TV 2 og DR gjorde man sig klar.

Statsminister Mette Frederiksen kunne lidt efter klokken 19 fortælle om resultaterne af forhandlingerne.

Og lidt efter klokken 19 var spillet forbi. På direkte tv gik Mette Frederiksen i gang med at gennemgå vinderne. Altså hvor der ville komme åbninger.

De zoologiske haver var ikke med på listen. Kun dem man kunne passere i biler, og det drejede sig reelt kun om Givskud Zoo ved Vejle. Knuthenborg Safaripark på Lolland var allerede åben i forvejen. Hos Københavns Zoo var man chokeret over resultatet:

- Jeg er fuldstændig rystet og skuffet. Jeg forstår ikke de her prioriteringer, sagde havens direktør, Jørgen Nielsen.

Tabet bliver i millioner

At de zoologiske haver til gengæld nu kan se frem til at åbne i fase tre, altså 8. juni, når næste genåbningspakke udfoldes, formilder ikke branchen.

Værst ser det ud for Københavns Zoo, som står i en alvorlig økonomisk situation. Selskabet har beregnet, at der venter et yderligere tab på 23 millioner kroner. Haven mangler 350.000 gæster og regner nu med et underskud i år på 50 millioner kroner. Eftersom selskabet kun har en egenkapital på godt 40 millioner kroner, er pengekassen snart mere end tom.

Det er derfor, selskabets direktør Jørgen Nielsen fredag morgen varslede, at man nu må overveje at skaffe sig af med nogle af sine dyr eller i yderste konsekvens aflive dem. Han sagde samtidig til journalisterne, at han ikke forstod, at en udendørs have ikke kan åbne, når et indendørs storcenter nu kan. Men den økonomiske ekspertgruppes rapport viser til gengæld, at storcentrene kan levere langt flere arbejdspladser.

Og dyrene, eksempelvis krokodillerne og elefanterne? De kan se frem til menneskeligt selskab til juni. Hvis ikke de er solgt til anden side forinden.