Coronavirus

Denne graf er blevet vist igen og igen - men hvor på grafen skal vi være, før fase tre og fire ikke bliver en realitet?

I dagene op til nedlukningen af Danmark blev bebudet 11. marts steg antallet af syge danskere fra 32 til 514.  Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

I Tyskland og delstaten New York i USA har man sat klokkeklare regler for, hvornår samfundet må genåbne. I Danmark er der fem overordnede kriterier.

Hvis smitteforholdene tillader det, vil fase tre i genåbningen af Danmark komme til at ske 8. juni, mens fase fire vil ske i starten af august.

Men hvad der helt præcis ligger i formuleringen ”hvis smitteforholdene tillader det” fremgår ikke af den aftale, som partierne efter flere dages forhandlinger torsdag indgik.

Årsagen er, at der blandt partierne var uenighed om, hvor specifikke kriterierne for fase tre og fire skulle være.

Det oplyser TV 2s politiske analytiker, Hans Redder, der har fulgt forhandlingerne.

- Jeg ved, at man under forhandlingerne brugte meget tid på at tale om, hvorvidt man kunne skrive noget mere specifikt. Men der var uenighed om, hvor konkret man kunne være, og det endte derfor med formuleringer om, at man skal se det ud fra "en helhedsbetragtning", siger han.

Det betyder, at der i modsætning til flere andre lande ikke er blevet sat klokkeklare kriterier for, hvad der rent smittemæssigt skal være opfyldt, før man vil genåbne Danmark yderligere.

Eller omvendt: Hvor meget smitten med coronavirus skal udvikle sig, før man aflyser fase tre.

- Det betyder også, at danskerne i de kommende uger ikke direkte kan følge med i, om tallene udvikler sig sådan, at vi er på rette spor i forhold til en yderligere genåbning, herunder om forbuddet mod forsamlinger vil blive hævet til 30-50 personer. Nogen havde ønsket, at det stod klarere, men det her var altså dét kompromis, der kunne landes, siger Hans Redder.

De politiske forhandlinger om fase to, tre og fire har taget afsæt i en rapport fra Statens Serum Institut, der blev offentliggjort onsdag. Af rapporten fremgår det, at coronavirussen sandsynligvis vil dø ud, selv hvis storcentre, biblioteker og zoologiske haver med mere genåbner.

I Tyskland og New York er man meget klare i mælet

I blandt andet Tyskland og delstaten New York i USA, der er meget hårdt ramt, har man i modsætning til i Danmark fastsat meget præcise kriterier for, hvornår samfundet kan genåbne.

I New York lyder nogle af kriterierne ifølge flere amerikanske medier, herunder The Wall Street Journal, således blandt andet, at der tre dage i træk over en periode på 14 dage skal være et fald i antallet af indlæggelser og dødsfald.

Samtidig lyder det blandt andet også, at der tre dage i træk i alt skal være 15 eller færre nye bekræftede smittetilfælde eller fire eller færre nye dødsfald, før dele af samfundet må genåbnes.

I Tyskland har man fastsat en specifik grænse, der går på, at antallet af smittede ikke må overstige 50 nye tilfælde inden for syv dage per 100.000 indbyggere.

- Hvis man som by når ned på den grænse, må man genåbne yderligere, oplyser TV2s korrespondent i Tyskland, Uffe Dreesen.

Men i Danmark er der opstillet fem overordnede kriterier, der skal være opfyldt, før genåbningens faser kan blive gennemført. Det gælder blandt andet en offensiv teststrategi, og at sundhedsmyndighedernes regler om fysisk afstand og god hygiejne bliver overholdt.

Fra 19. til 24. april steg smittetrykket til 0,9

Dermed står der i aftalen intet om, hvad de konkrete smitteforhold skal være, og det står i skarp kontrast til 11. april, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede, at Danmark ville lukke ned for at mindske smittespredningen med coronavirus.

Nedlukningen skete nemlig blandt andet på grund af en tidobling i antallet af smittede på få dage og den efterhånden meget omtalte graf over kapaciteten i sundhedsvæsenet, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har fremvist på flere pressemøder.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke under et pressemøde om coronavirussen.

Men hvor højt antallet af indlæggelser på landets sygehuse skal kravle op ad kurven igen, før fase tre og fire ikke bliver en realitet, står altså ikke klart.

Det står heller ikke klart, hvor højt smittetrykket – altså hvor mange personer en smittet person i gennemsnit vil smitte - må udvikle sig, før Mette Frederiksen eventuelt vil trække i bremsen.

Den seneste udmelding om smittetrykket var 30. april, hvor det i en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut fremgik, at smittetrykket i perioden fra 19. til 24. april – altså efter genåbningen af dagtilbud og skole for de mindste – var steget til 0,9.

I perioden 10. til 14. april var smittetrykket 0,6. Hvis smittetrykket er under én vil epidemien dø ud, mens den vil vokse, hvis smittetrykket er højere end én.

Det er endnu ikke blevet oplyst, hvordan smittetrykket ifølge Statens Serum Institut forventeligt vil udvikle sig med den politiske beslutning om fase to, tre og fire. Men det fremgår i aftalen, at en ekspertgruppe vil foretage nye modelberegninger på baggrund af de nyeste smittetal, før man iværksætter fase tre og fase fire.

Udover smittetrykket er antallet af nye indlæggelser også en måde at tage temperaturen på, hvordan smitten med coronavirus udvikler sig i samfundet. Siden onsdag har Statens Serum Institut oplyst det præcise antal nye indlæggelser efter kritik fra flere danske professorer om manglende gennemsigtighed.

Ifølge den daglige epidemiologiske rapport fra sundhedsmyndighederne har antallet af nye indlæggelser været faldende, siden antallet toppede 25. marts.

Antallet er nu på niveau med antallet af nye indlæggelser i midten af marts.