Vi kommer ikke først, men vores vaccine bliver bedre end briternes, siger dansk forsker
Danske forskere regner ikke med at komme først, men de håber at have den bedste coronavaccine.
Forskeren Adam Sander Bertelsen fra Københavns Universitet har rigtig travlt i de her uger.
Sammen med en forskergruppe arbejder han på en dansk coronavaccine. Hans timetal rækker langt udover de normale 37 timer om ugen, og han har møder til langt ud på aftenen.
Møderne handler ikke kun om selve udviklingen af vaccinen. De handler også om økonomien i projektet, for det koster nemlig ”enormt mange penge” at udvikle en vaccine mod coronavirus.
Han og resten af forskerholdet har tidligere fået 20 millioner kroner fra EU til at udvikle en coronavaccine, men de penge har hurtigt fået ben at gå på.
- Vi har haft store udfordringer med at få enderne til at mødes i forhold til økonomien. Især hvis vi har skulle holde tidsplanen, siger han til TV 2.
Nyt makkerskab giver håb
Håbet for forskerholdet fra København har været have en vaccine klar inden for et år.
Det håb lever stadig, og onsdag fik de så et rygstød, der kan være med til at sætte yderligere skub i udviklingen af en vaccine.
Her indgik den danske biotekkoncern Bavarian Nordic nemlig en samarbejdsaftale med virksomheden AdaptVac, som er en del af udviklingen af vaccinen, om at hjælpe i processen.
Det er oprindeligt forskere fra Københavns Universitet, som har udviklet teknologien. De er nu en del af AdaptVac.
Samarbejdsaftalen sikrer forskerne et engangsbeløb, mens Bavarian Nordic får rettighederne til vaccinen.
- Det er en god og kærkommen mulig for os til at få sat gang i hjulene og få økonomi til at lave de studier, som vi mener er nødvendige i denne her udvikling, siger Adam Sander Bertelsen til TV 2.
Langsommere men bedre
Mens Adam Sanders Bertelsens kolleger i Storbritannien er i gang med at teste deres bud på en vaccine på mennesker, er det danske forskerhold stadig i laboratoriet, hvor de arbejder på at konstruere deres vaccine.
De ved, at de ikke kommer først i mål med deres vaccine. Men det har de det faktisk okay med.
- Det er vores forventning, at vi laver noget, der er bedre, lyder det fra Adam Bertelsen.
Bedre skal her forstås som mere effektiv og sikker.
Særligt fokus på de ældre
Danskerne har samtidig et særligt fokus på, hvordan vaccinen vil virke på den ældre del af befolkningen - den gruppe, der er i risikogruppen for at blive særlig hårdt ramt, hvis de bliver smittet med coronavirus.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at det er forhøjet risiko forbundet med at blive smittet med coronavirus, hvis man er over 65 år.
- Samtidig er det også hos de ældre, at vacciner oftest fejler. Derfor synes vi, det er meget afgørende, at vi specifikt for coronavaccinen får nogle data for, hvordan vores virker i en ældre gruppe. Både i forhold til effekten af vaccinen og sikkerheden i at bruge den, forklarer Adam Sander Bertelsen.
En corona-kopi
Danskerne har ikke bare valgt en anden vej end deres britiske kolleger, når det gælder tempoet for udviklingen af vaccinen. De har også valgt en anden metode.
- De bruger en meget traditionel metode til at lave en vaccine. De udtrækker kunstigt en lille del af virussen, for så at sprøjte det ind i en person, så personer rejser immunitet mod coronavirus. Vi genskaber derimod en fuld kopi af coronavirussen, forklarer Adam Sander Bertelsen og fortsætter:
- Når vi laver en kopi af virussen, så øger det den respons, vores immunforsvar kan give mod virussen. Vores immunforsvar er designet til at genkende strukturen af en virus.
Hvis man som jer laver en kopi af coronavirus, hvordan sikrer man så, at folk ikke bliver syg af kopien?
- En coronavirus er levende, og kan dele sig i cellerne. Vores vaccine er stendød. Der er intet levende i vores vaccine. Det er bare en proteinskal, siger Adam Sander Bertelsen.
Hvis alting går, som de danske forskere håber på, så er vaccinen mod coronavirus klar i løbet af i år.
Herfra skal der laves en række forsøg, inden den bliver frigivet på markedet. Hvor lang tid den fase tage, har Adam Sander Bertelsen ikke viden om.
Se herunder fire vaccineteknologier, som Jan Pravsgaard Christensen, professor i virus og immunologi ved Københavns Universitet, tror på - og én, han tvivler på.
VLP-vaccinen
Jan Pravsgaard Christensen har tiltro til til en VLP-vaccine.
En sådan vaccine indeholder viruslignende proteinpartikler (VLP), der på samme måde som ved proteinteknologien aktiverer immunsystemet, så der dannes antistoffer. Men i stedet for at slå virussen i stykker, sætter man proteindelen på en skal, der ligner virus. På den måde er der større chance for, at skallen ligner den ægte virus, som kroppen genkender og danner antistoffer mod.
Blandt de enheder, der arbejder på en VLP-vaccine mod covid-19, finder man forskere fra Københavns Universitet. De har fået 20 millioner kroner fra EU og 13 millioner fra Carlsbergfondet til corona-projektet, der ventes at løbe op i 50 millioner kroner. Ifølge forskerne vil den danske vaccine være klar inden for et år.
- Det ser lovende ud. Det er basalt set den samme slags som HPV-vaccinen, som man er ved at tilpasse til corona, og den metode har før været en succes, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Vektorvaccinen
Ved vektorvaccinen bruger man en anden virus til at transportere genet fra den coronavirus, man vil vaccinere mod. Transportvirussen kaldes en vektor og kan eksempelvis være en almindelig forkølelsesvirus. Kroppen vil læse den virus, der er "inde i" vektoren, og reagere ved at danne antistoffer.
Blandt andet har et engelsk forskerhold fra universitetet i Oxford meldt ud, at de, "hvis alt går perfekt", kan have en vektorvaccine mod covid-19 klar til september i år. Og det, at metoden er testet før, er en klar fordel, for man ved, at "folk ikke dør af at få stukket vektoren i sig", siger Jan Pravsgaard Christensen.
- Jeg tror på den, fordi der er lavet en del kliniske test – blandt andet med malaria – med teknologien. Det har ikke virket endnu, men det er nok mere et spørgsmål om genet end om teknologien.
Proteinvaccinen
Proteinvacciner er sammensat af antigener fra en bakterie eller virus. Man dyrker virussen, slår den i stykker og putter en af komponenterne fra virus i vaccineampullen.
Når det bliver sprøjtet ind i kroppen, fremkaldes et beskyttende svar fra immunforsvaret. Blandt andet har man vacciner mod stivkrampe, der har været baseret på denne teknologi.
- Det er en velafprøvet teknologi - for eksempel er det også sådan, man laver influenzavaccinen, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Lige nu forsker man blandt andet i en proteinbaseret coronavaccine på Pittsburg Universitet i USA.
Helcellevaccinen
I modsætning til de teknologier, der baserer sig på dele af en viruscelle, er dette er en teknologi, hvor hele celler bliver brugt til.
"Man dyrker hele virus op, inaktiverer virussen og bruger den som vaccine", som Jan Pravsgaard Christensen siger. Den uskadeliggjorte celle danner kroppen dermed antistoffer imod.
I mange år vaccinerede man med helcellevaccine mod kighoste, ligesom den bruges mod polio, hvilket blandt andet gør, at professoren tror på teknologien.
- Det er igen ud fra, at man har gjort skabt en vaccine, der har fungeret før – primært mod bakteriesygdomme, men også virussygdomme - så det er plausibelt, at det lykkes at få en færdig vaccine mod corona, siger han.
Der bliver blandt andet forsket i en coronavaccine ud fra helcelleteknologien i Beijing i Kina, hvor man netop har sat gang i test på mennesker
RNA-vaccinen
Fire amerikanere i Seattle blev de første mennesker nogensinde til at teste en coronavaccine på egen krop, da medicinalvirksomheden Moderna vaccinerede dem med en såkaldt RNA-vaccine.
RNA-teknologien er blandt andet anderledes end de fire foregående, fordi det genetiske materiale er en syntetisk fremstillet version.
RNA er en genetisk kode, som er afgørende for, at en celle kan udtrykke proteiner - de molekylære byggesten i alle levende organismer. Man sprøjter den genetiske kode for virussen ind i folk og håber, at kroppen selv laver protein ud fra den genetiske kode, som der kan laves antistoffer imod.
Men Jan Pravsgaard Christensen er tvivlende over for, at teknologien bliver grundlaget for en coronavaccine.
- RNA-molekylerne er ustabile, når de ikke er i deres eget miljø, og det har været nogle af udfordringerne ved at få dem til at virke. Selv om der er lavet mange forsøg, er faktum, at der ikke er nogle, der har vist tilfredsstillende resultater, siger han.
- Det er ikke, fordi jeg ikke tror, at det kommer en RNA- eller en DNA-vaccine på et tidspunkt. Men det vil kræve noget tid, og der er de andre teknologier foran, siger han.