Studenterkørslen er i fare – elever kommer med bud på en løsning
3.g-elever foreslår, at vognene ikke gør holdt hos forældrene, og at studenterne bagefter holder 14 dages karantæne. En gråzone, mener epidemiolog.
Båthorn, hujen og høj musik plejer at fylde gaderne landet over i de sidste uger af juni.
Men ligesom alt andet er det usikkert, om studenterkørslerne kan blive gennemført i år.
Der er endnu ikke taget en politisk beslutning om, hvorvidt landets unge som vanligt må fejre deres færdiggjorte ungdomsuddannelser på ladet af lastbiler og hestevogne.
Står det til Isabella Emilie Andersen, Matilde Støttrup Møller og resten af deres 3.g-klasse fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense, bør lige netop denne tradition dog holdes i hævd – corona eller ej.
- Det her er once in a lifetime. Det er en tid, man ikke lige får igen. Vi har tænkt en masse over, om man kunne udskyde studenterkørslen, men det kan man bare ikke, siger Isabella Emilie Andersen i ’Go’ morgen Danmark’.
- Det havde jo også være meningsløst, hvis Danmark i 1992 skulle vente en måned med at fejre sejren. Der er glæden ligesom gået af det.
Klar på 14 dages karantæne
De to kommende studenter er godt klar over, at en vognkørsel i coronaens skygge ikke kan blive helt, som den plejer.
- Den bedste løsning kunne være, at der ikke var nogen stop. At vi var i vognen så meget som muligt, med nogle enkelte tissepauser og måske et enkelt dyp ved en strand eller en sø, foreslår Isabella Emilie Andersen.
Alligevel vil der være udfordringer ved at samle en hel gymnasieklasse på ladet af en lastbil.
- Det vil være fest og farver, og det vil være helt umuligt at holde nogen former for forholdsregler på sådan en kørsel, erkender Matilde Støttrup Møller.
- Men problemet ligger ikke på selve kørslen. Det ligger bagefter. Det vil kræve, at alle 3.g’ere bliver hjemme i karantæne i 14 dage bagefter, siger hun.
- Det er en gråzone
Landets 3.g’ere og 2.hf’ere har som de eneste ældre elever allerede fået lov at vende tilbage til de fysiske klasselokaler.
Derfor har de også allerede haft mulighed for at smitte hinanden, siger epidemiolog Lone Simonsen, der er professor i folkesundhed på Roskilde Universitet og med i det panel af forskere, der rådgiver regeringen under coronakrisen.
Hun vurderer, at studenterne formodentligt vil smitte hinanden endnu mere, hvis de får lov at samle sig så tæt, som en vogntur kræver.
- Er det så realistisk, at man ikke har kontakt til andre bagefter? Er det realistisk, at man går i karantæne og ikke går på arbejde?, spørger hun retorisk.
- Hvis det kan holdes i en gruppe og ikke kommer ud, er det en anden situation, end hvis det bliver blandet med samfundet, siger hun og understreger, at det ikke bare drejer sig om en enkelt klasse, men 60.000 unge mennesker.
Netop fordi eleverne allerede har kontakt med hinanden i undervisningen, har Lone Simonsen dog ikke et klokkeklart svar på, om det er forsvarligt at lade dem tage på vogntur.
- Det ligger i en gråzone, synes jeg.
Opråb til Mette Frederiksen
Isabella Emilie Andersen og Matilde Støttrup Møller håber, at politikerne vil forbarme sig over de kommende studenter.
- Vi kommer til at være kede af det resten af livet, hvis vi ikke får lov at komme på vogntur. Vi vil blive mindet om det hvert år, når man ser lastbiler komme kørende. Det bliver et hul i maven, siger Matilde Støttrup Møller.
Derfor har hun sammen med resten af klassekammeraterne fra 3.V på Sct. Knuds Gymnasium skrevet et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen i form af et debatindlæg i Fyens Stiftstidende.
- Vi lover, at vi ikke står af. Vi lover at tænke os om. Vi lover at gå hjem i karantæne bagefter, skriver de.
Hvornår der bliver taget en politisk beslutning om årets studenterkørsler er endnu uvist.
Se hele interviewet med Matilde, Isabella og Lone Simonsen i ’Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.