Sådan har fire epidemier påvirket måden, vi bekæmper corona på

Vask hænder, undgå for store forsamlinger og lad børnene lege udenfor.

Du har nok hørt det en del gange de sidste par måneder i forbindelse med coronasmitten.

Men rådene er også trykt med røde bogstaver på en pjece fra Sundhedsstyrelsen anno 1918, der er blevet flittigt delt på de sociale medier. For i dag, 100 år senere, er det stort set de samme hygiejneregler, der gælder, når en virus skal bekæmpes.

Influenzarådene er et eksempel på, at selvom andre epidemier end coronavirussen virker langt væk, kan vi bygge ovenpå den viden, de har givet os.

Og jo bedre vi forstår de tidligere epidemier, jo bedre kan vi ruste os mod nye i fremtiden, siger Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital og professor i infektionssygdomme og Global Health.

- Det er vigtigt at trække på historisk viden om fortidens epidemier og pandemier. Infektionssygdommene har altid været her, men forskellen fra for 100 år siden og nu er, hvor dygtige vi er til at bekæmpe dem, siger hun.

Derfor har TV 2 fået eksperthjælp til at slå ned på noget af det, vi kan tage med fra 4 af de sidste 100 års største virusepidemier.

Den spanske syge. 1918-1919

Feber og tør hoste udviklede sig for millioner verden over til lungebetændelse, åndedrætsbesvær og organsvigt i den mest dødbringende epidemi, der nogensinde har ramt verden. Fordi der ikke fandtes penicillin, måtte lægerne se magtesløse til.

Den spanske syge uddøde af sig selv efter at have dræbt op imod 5 procent af klodens befolkning.

Antal døde: 40-50 millioner. Mellem 15.000 og 18.000 i Danmark.

Hvad fik vi med? Masker, hygiejneregler og viden om anden bølge

For at beskytte personalet mod smitte indførte man som noget nyt ansigtsmasker, som ellers kun var blevet brugt ved operationer. Effekten var usikker, men tanken er den samme som ved de værnemidler, vi bruger i dag: At beskytte mod smitte.

- Der findes ingen beskrivelser eller billeder af dansk civilbefolkning med maske, men sundhedspersonalet begyndte at bruge dem, siger historiker Hans Trier.

Både i Danmark og på verdensplan så man under den spansk syge, at den anden bølge af smitten ramte hårdere end den første. Blandt andet fik det katastrofale følger, at man i flere amerikanske byer var for hurtige til at gå tilbage til normaltilstande.

- Hvis man genåbner for hurtigt, så kan man risikere en stejl smittekurve og et ekstremt højt smittetryk, og at man ikke kan nå at lukke ned igen. Og lige nu er andelen af immune danskere under 10 procent, siger Thea Kølsen Fischer.

Polio. 1950'erne

I 1952-53 skabte poliovirussen frygt og panik i Danmark. Virussen, der kan medføre lammelser og særligt rammer børn, er derfor også kendt som børnelammelse.

Blandt andet blev offentlige toiletter lukket, og børnehaver og skoler lukkede, hvis der var mere end to poliotilfælde blandt børnene.

Der er stadig en poliovaccine i det danske vaccinationsprogram, men i dag er sygdommen meget sjælden på verdensplan.

Antal døde: Polioepidemien i 1950'erne førte til, at cirka 350 børn døde i Danmark. I USA var tallet for samme periode 3000.

Hvad fik vi med? Respiratorer og intensivbehandling

Polio lammer lungerne, og derfor fik mange af patienterne vejrtrækningsproblemer. Alene på Blegdamshospitalet i København kom 50 polioinficerede ind hver dag, og af dem ville 10-12 udvikle vejrtrækningsproblemer. Hele byen havde kun en maskine, en såkaldt jernlunge, der kunne behandle de syge med vejtrækningsproblemer. Og selv hvis man var en af de få heldige, der fik behandlingen, var den meget usikker.

Det fik en overlæge, Bjørn Ibsen, til at tænke alternativt. Han skar et hul direkte i halsen på patienten, hvori man kunne sætte en slange, der førte luft direkte ned i lungerne. Teknikken fungerede, og selvom man stadig ikke havde mekaniske respiratorer, fandt hospitalet en løsning:

Over tusind medicinstuderende blev ved håndkraft sat til at ventilere mange af patienterne. De sad i 8-10 timer på en stol ved siden af den indlagte og pumpede luft ind og ud af patienterne ved håndkraft – cirka 20 klem per minut.

Man samlede også de svært syge patienter på én afdeling, og dermed var verdens første intensivafdeling en realitet.

AIDS. 1981 - i dag

En mystisk sygdom bredte sig i begyndelsen af 1980'erne i Vestens storbyer, hvor raske homoseksuelle mænds immunforsvar krakelerede fuldstændig.

Lægerne famlede i blinde, og de troede i første omgang, at sygdommen alene ramte homoseksuelle og var en form for forgiftning forårsaget af poppers - et populært elskovsmiddel i 1970'erne og 1980'erne, som gav en kortvarig rus. I 1983 blev virussen identificeret. Den fik navnet AIDS.

- Der gik en del år, før AIDS ikke var en dødsdom. Og der var en følelse af, at man ikke kom til at leve et normalt liv, før vi fik en behandling, siger Niels Brimnes, der er lektor i historie på Aarhus Universitet, herunder medicinhistorie.

Østeuropa og Afrika blev hårdt ramt af store AIDS-epidemier, før man i 1990'erne lykkedes med at udvikle medicin, der forlænger de smittedes liv betragteligt og mindsker spredningen af smitte.

Der findes stadig ingen vaccine, men behandlingen gør, at mange mennesker kan leve et stort set almindeligt liv, selvom de har virussen.

Antal døde: 25-32 millioner. Cirka 2200 i Danmark.

Hvad fik vi med? Oplysning

Selvom virussen kun smitter gennem blod, sekret og væske, var mange i begyndelsen bange for at røre ved eller være tæt på folk, der var testet hiv-positive. Derfor kørte myndighederne herhjemme og i udlandet "kæmpe kampagner", der skulle begrænse smitten.

- Der var store reklamer på busserne, og der blev sendt oplysningsfilm, der viste detaljerede, velbelyste samlejer. Der var ikke sparet på noget, siger Hans Trier.

Folk skulle med et glimt i øjet få at vide, at det var vigtigt at bruge kondom - og begrænse stigmatiseringen af homoseksuelle. Og selvom strategien med store oplysningskampagner også er at finde i dag, er metoden markant anderledes, lyder det fra Niels Brimnes.

- Kampagnerne dengang var ofte en type, hvor myndighederne forsøgte at tale panikken ned og mane frygten og stigmatiseringen i jorden. Hvis man sammenligner med den situation, vi er i nu, er det jo et noget andet billede, siger han.

SARS. 2002-2003

SARS-virussen er beslægtet med coronavirus. Den rammer også luftvejene og menes også at stamme fra en flagermus.

En væsentlig forskel på covid-19 og SARS er, at selvom SARS er karakteriseret af et kort og voldsomt sygdomsforløb, så er den nemmere at inddæmme og kontrollere. Blandt andet derfor nåede virussen aldrig til Danmark.

Alligevel kostede virussen over en periode på et år 700 mennesker livet og var blandt andet i et stort udbrud i Canada, hvor en kvinde, der havde været til bryllup i Hong Kong, smittede en stor del af både sundhedspersonale og indlagte.

Antal døde: 770

Hvad fik vi med? Nationale pandemiplaner

Efter SARS-udbruddet vedtog Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at alle lande skulle have en pandemiplan. Planerne skulle redegøre for de aktører, der var med i planen, men også mere lavpraktisk antallet af læger og sengepladser, et land har til rådighed. Det skulle man kunne skalere op i tilfælde af en henholdvis mild, moderat og omfattende virusepidemi.

- Det, SARS viste, var, hvor voldsomt og hvor hurtigt en epidemi kunne sprede sig, hvis man ikke har et beredskab klar. Og hvis det kunne ske i et velfungerende land som Canada, så kunne det ske alle steder, siger Thea Kølsen Fischer.

Hun var med til at udforme revisionen af den danske pandemiplan, og forhåbentlig kan de enkelte landes planer komme hele verden til gode.

- Princippet er, at hvis ét land er dårligt rustet til at kontrollere smitte og virus, så går det ud over nabolandene. Det er samme effekt som i et korthus, og virus respekterer ikke grænser, siger hun.

Coronavirus. 2019 - i dag

Coronavirussen, der forårsager sygdommen covid-19, startede sandsynligvis på et madmarked i den kinesiske by Wuhan i december 2019 - i dag er store dele af verden lukket ned for at begrænse smitten, mens mange har fået tilføjet "samfundssind" og "smittetryk" til deres ordforråd.

Lande som Italien, USA, Storbritannien og Spanien har været hårdest ramt af virussen, der rammer luftvejene og bliver overført via dråber i luften.

I Danmark har vi både lukket grænser, caféer, barer og skoler for at begrænse smitten, mens genåbningsplanerne så småt er i gang.

- Der er rigtig meget, vi endnu ikke ved om coronavirussen. Så hvis nogen tror, at den er ved at være et afsluttet kapitel, så taler mange historiske eksempler imod det, siger Thea Kølsen Fischer.

Antal døde indtil videre: Over 250.000.

Hvad kan vi forvente at få med?

Isolationstanken er ikke ny. Det er den ældste måde at undgå smittespredning på. Men de restriktioner, flere lande har sat ind i kampen mod coronavirussen, er nye og uprøvede.

- Men at lukke landegrænser i omfattende grad, og lukke universiteter og erhvervslivet, det mindes jeg ikke at have set før i nyere tids virusbekæmpelse, siger Thea Kølsen Fischer

Hun mener dog, at vi allerede nu kan se, at det har været effektivt, hvilket giver en unik mulighed for at holde smitten under kontrol.

En anden læring, som vi kan få med fra coronavirussen, er ifølge Niels Brimnes et forandret styrkeforhold mellem Øst og Vest.

- Som det ser ud nu, er det ikke givet, at de vestlige lande har det mest effektive modsvar på virussen. Og det vil være en forandring, fordi vi er vant til, at det er "os" i vesten der har ret, og ”de andre”, eksempelvis kineserne, der tager fejl, siger han.