Samfund

Delte meninger om udligningsreform: - Minder om strafnedsættelse

I både Rudersdal og Ishøj Kommune er borgmestrene lettede - i Lejre og Skanderborg er der skuffelse at spore.

Der er delte meninger i kommuner landet over på dagen, hvor den nye kommunale udligningsreform blev præsenteret.

Borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive (V), ærgrer sig over udsigten til at skulle hæve skatten for kommunens borgere.

Rudersdal Kommune er en af de kommuner, der med den nye udligningsreform skal betale allermest. Nærmere bestemt skal kommunen aflevere 115,3 millioner kroner mere hver år.

For ikke at skære ned på velfærden, må kommunen til gengæld hæve kommuneskatten med 0,56 procent. Og det vil borgmesteren gøre.

- Det kommer til at betyde en ekstra regning til vores borgere, som de ikke selv får noget ud af, siger Jens Ive.

Glæder sig over lavere regning

Han glæder sig dog over, at regningen for Rudersdal Kommune bliver "markant lavere", end det som regeringens oprindelige udspil lagde op til.

- Jeg havde gerne været en skatteforhøjelse foruden, men det her er trods alt spiseligt, og på landsbasis er det et flot og ordentligt resultat med et Danmark i balance, siger han.

- Det, der stak os mest i regeringens udspil, var kammerateriet, hvor pengene gik direkte fra os til vestegnskommunerne. Men det, som de kommer til at profitere på reformen, er blevet reduceret til et ganske andet niveau.

Stor tilfredshed i Ishøj

I vestegnskommunen Ishøj er der stor tilfredshed med den aftale, som regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Alternativet er nået til enighed om.

Det siger borgmesteren i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp (S).

For selv om kommunen står til at miste penge på en nedskæring af udlændingeudligningen, får Ishøj med reformen 28 millioner kroner ekstra om året.

- Min frygt var, at vi ville tabe meget på udlændingetilskuddet, og at der ikke ville blive taget hensyn til de sociale og økonomiske vanskeligheder i Ishøj, men det har man gjort, siger han.

- Katastrofen er afværget. Det er det, jeg kan se ud af de her tal, og det er ganske godt gjort.

120,2 millioner ekstra om året

Guldborgsund Kommune er en af de kommuner, som med reformen får allermest - nemlig 120,2 millioner kroner ekstra om året.

Borgmester John Brædder fra den lokale Guldborgsundlisten glæder sig især over, at den nye reform tager mere hensyn til lokale og regionale forskelle.

- Reformen betyder, at de meget store besparelser, som der var lagt op til, ikke bliver lige så store. Og for borgerne i Guldborgsund Kommune betyder det, at vi fremover forhåbentligt får råd til at levere den velfærd, som vi allerede gør, siger han.

- For at besvare, hvorvidt det kommer til at betyde et velfærdsløft, har jeg brug for at kigge nærmere på tallene. I første omgang vil det i hvert fald dække de omkostninger, som vi faktuelt har.

Borgmester i Lejre: Minder om strafnedsættelse

I Lejre Kommune, der skal betale cirka 11,5 millioner kroner, er borgmester Carsten Rasmussen (S), ikke begejstret.

- Det er jo mindre end de 29 millioner, som der var lagt op til i det oprindelige udspil. Det er jeg selvfølgelig lettet over. Men jeg synes stadig, det er urimeligt, at Lejre Kommune overhovedet skal rammes af reformen. Vi har højere kommuneskat og færre penge til velfærd end gennemsnittet af kommuner, og derfor ville jeg ønske, at vi havde fået en håndsrækning. Det her minder mere om en strafnedsættelse, siger han til TV 2.

- Kæmpe udfordring

Borgmesteren i Skanderborg Kommune, Frands Fischer (S), har også svært ved at få øje på retfærdigheden i udligningsreformen.

Han påpeger, at Skanderborg Kommune i forvejen ikke har meget i kommunekassen, så at skulle betale 42,8 millioner kroner ekstra om året bliver en "kæmpe udfordring".

- Vi er noget utilfredse. Det her er simpelthen ikke retfærdigt, siger borgmesteren.

- Vi kommer helt derned, hvor jeg bliver i tvivl om, hvorvidt vi har penge nok til at efterleve de servicekrav, der er i forhold til blandt andet normeringer i daginstitutioner.

Skanderborg kommer til at kigge på "alle områder" for at finde besparelser, og det vil blandt andet kunne gå ud over antallet af kommunalt ansatte. Derudover vil der blive kigget på at hæve kommuneskatten, som dog allerede ligger over gennemsnittet i Skanderborg. Så det bliver ikke gjort med glæde.

- Når vi allerede ligger over gennemsnittet på kommuneskatten, så vil det komme til at ramme skævt, hvis vi hæver skatten. Og det er ikke den politik, jeg hører, der bliver fremlagt, hvor de bredeste skuldre skal bære mest, siger Frands Fischer.