Samfund

For 75 år siden blev Danmark fri for nazismen – men ekstremister vil omskrive historien

Danmark blev besat af tyskerne 9. april 1940, da flyvepapir blev kastet ud over det danske land af tyske fly. TV 2 Grafik

Unge mennesker rundt om i Europa ved ikke nok om holocaust, frygter historikere. Og det er en gave for højreekstremister.

I dag er det 75 år siden, at nazisterne kapitulerede i Danmark, og landet endnu engang blev frit efter fem år under Hitlers regime.

På trods af vi herhjemme holder mindet om de danske modstandsfolk i live, frygter nogle historikere, at nazisternes enorme ugerninger er ved at gå i glemmebogen rundt om i Europa

For nazismens massive forbrydelser under krigen er ved at blive en mindre del af historien i dag.

Undersøgelser fra 2018 og 2020 viser, at en stor andel unge i en lang række europæiske lande, inklusiv Tyskland og Polen, enten ikke ved noget om holocaust – eller slet ikke ved, hvad holocaust er. Undersøgelsen fra 2020 viser eksempelvis, at en fjerdedel af franske ’millenials’ ikke ved noget om holocaust, og at en femtedel af dem mener, antisemitisme er acceptabelt.

Og det udnytter højreekstremister til at hverve blandt unge til eksempelvis nazistiske grupper og den nazistiske ideologi. Det mener Chris Holmsted Larsen, der er historiker og chefkonsulent for Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme under Styrelsen for International Rekruttering og Integration, også kaldet SIRI.

Den danske historiker Claus Bundgård Christensen, der har en ph.d. i Historie fra Roskilde Universitet, er dog mere rolig, når det gælder danskernes erindring.

- Jeg mener ikke, vi er ved at glemme hele historien om Anden Verdenskrig. Jeg tror også, man vil se en markant stor fejring af Befrielsens 75-års jubilæum. Men der er noget med viden, der dør, siger han.

Selvom vi stadig mindes Besættelsen og Befrielsen, så er det blevet nemmere at fordreje nazisternes ugerninger, mener Bundgård. For generationen fra Besættelsen og Anden Verdenskrig er ved at forsvinde, og med det kan minderne derfra få en anden rolle.

- Det betyder, at det bliver nemmere at sætte spørgsmålstegn ved holocaust. Nogle vil forsøge at renvaske nationalsocialismen og omskrive historien, siger Claus Bundgård Christensen.

- Højreekstremister bruger samme metode som al-Qaeda

Ekstremister fra alle fløje benytter sig af internettet og sociale medier til at radikalisere unge mennesker.

Sort kul knitrede stadig løs på toppen af vandpibernes hoveder, da en mand 9. februar 2020 skød 15 mennesker i den tyske by Hanau – inden han til sidst skød sig selv.

Hans mål var indvandrere, og derfor valgte han at gå efter to lokale vandpibecaféer. Her dræbte han ni mennesker og sårede fem, inden han tog hjem til sig selv og myrdede sin mor, hvorefter han rettede skydevåbnet mod sig selv og affyrede det afsluttende skud.

Højreorienterede terrorangreb begået af enkelte personer er en ny tendens i Vesten, der ifølge Chris Holmsted Larsen begynder med Anders Breiviks terrorangreb i Norge i 2011, hvor 69 mennesker blev dræbt. Og det bekymrer europæiske efterretningstjenester i stigende grad, herunder PET, der i sin seneste trusselsvurdering fra 2020 forhøjede trusselsniveauet for højreekstremistisk vold.

- Det er ikke udtryk for, de her grupper akut udfordrer selve demokratiet herhjemme. Men de arbejder efter samme metode som ekstremistiske grupper såsom ISIS og al-Qaeda, hvor de gennem påvirkning over internettet forsøger at inspirere andre til at begå vold og angreb mod deres fjendebilleder rundt omkring i verden, forklarer Chris Holmsted Larsen.

Sådan dækker TV 2 befrielsen på tv

Hele 4. maj kommer TV 2 til at markere 75-året for Befrielsen med særudsendelser.

- GO Morgen og Aften Danmark vil have fokus på Befrielsen.

- 17.55 sender TV 2 særudsendelse med transmission fra Mindelunden. Natasja Crone er vært.

- 20.00 Andet afsnit af 'Ingemann og Besættelsen'.

- 20.50 særudsendelsen fra Mindelunden fortsætter.

Det hele kan også ses på TV 2 PLAY.

Der er nu blevet skruet op for advarslerne fra en lang række europæiske efterretningstjenester, når det gælder højreekstremister, fortsætter han.

Selvom det ikke er efterretningstjenesternes vurdering, at højreekstrem vold udgør en konkret trussel mod demokratiet, så har eksempelvis debattør David Trads modtaget dødstrusler at deltage i den demokratiske debat. I en opinion i Altinget skriver han, at han ikke længere føler, han frit kan ytre sig om udlændingepolitik. Han siger, at han blandt andet er blevet opsøgt på gaden, hvor en mand tog fat i ham. Derudover er en anden person netop blevet dømt for at have truet David Trads på livet.

Ifølge Chris Holmsted Larsen lader de unge sig hverve på nettet i de såkaldte ekkokamre, der er opstået med sociale medier. Det er nemlig blevet meget nemmere at skabe sin egen virkelighed, hvis man blot udelukkende opsøger den sandhed, man selv er interesseret i, forklarer han.

- Mange unge mennesker ender i grupper på sociale medier, hvor de bliver radikaliseret, fordi de bliver udsat for en ekstrem ensidig påvirkning fra højreekstremister. De her ekstremister ved udmærket godt, hvad de laver, og der er ikke plads til at stille kritiske spørgsmål.

Historikere vil blive udfordret

Det er blevet nemmere for højreekstremister at afvise eksistensen af eksempelvis holocaust.

I takt med at historien kommer på afstand, vil det også blive nemmere for de højreekstreme miljøer at afvise deres voldelige rødder. Claus Bundgård Christensen mener, at det vil blive en stigende tendens, at højreekstremister udfordrer verdens historikere for selv at fremstå mere legitime.

- Der er nogle mennesker, der har en særlig politisk dagsorden, der vil forsøge at renvaske det tredje rige og nazisternes forbrydelser, forklarer han.

- Selvom jeg næppe tror, vi fuldstændig glemmer verdenshistoriens mest omfattende folkedrab, så tror jeg, nogle folk vil forsøge at tale udenom det i form af at sige, det bare var én af mange ulykker. Men holocaust var altså noget helt særligt, fortsætter han.

Mange af de angreb, man ser rundt om i Vesten fra højreekstremister, er som regel rettet mod enten jøder eller muslimer, og i USA også migranter. Og når det gælder jøder, så er det ikke alene højreekstremister, der trives i antisemitismen, mener Chris Holmsted Larsen. Det er også blandt islamister og dele af de venstreekstreme miljøer.

Alligevel mener den danske overrabbiner Jair Melchior, det er vigtigt at forstå, at lektien fra Anden Verdenskrig ikke kun handler om forfølgelsen af jøder.

- Man skal selvfølgelig lære af historien, hvordan man skal kæmpe mod antisemitismen, men det er endnu mere vigtigt at lære, at det ikke kun er jøder, der skal beskyttes mod had. Det er alle, siger Melchior.

Jair Melchior mener, at man de seneste år både har kunnet mærke voksende antisemitisme og en samtidig nærmest paradoksal stigende støtte til jøderne. Den ses især, efter jødiske symboler eller personer bliver angrebet, mener han.

- Men i bund og grund er der langt større tolerance for jøder i Europa end nogensinde. Når jøder bliver angrebet i Europa, så går samtlige statsledere ud og forsvarer os og siger, at jøderne hører til her. Det er aldrig sket før, siger han.