Samfund

Coronavirus kan betyde flere lys i vinduet 4. maj, mener historiker

(Arkiv) Brugernes billeder med lys i vinduerne 4. maj 2017. TV 2

Over halvdelen af danskerne stiller stadig lys i vinduet 4. maj, viser en Megafon-måling foretaget for TV 2.

Coronavirus gør dagens mindehøjtidelighed til noget helt særligt. Det mener lektor i Historie ved Roskilde Universitet, Claus Bundgård Christensen.

- Besættelsen er igen blevet et referencepunkt, vi tyer til. Det her er den største nationale krise siden Besættelsen, siger han:

- Vi skal udvise samfundssind som under Besættelsen. Det bliver betragtet som næsten unationalt, hvis man hamstrer eller ikke følger myndighedernes retningslinjer.

Over halvdelen tænder lys

75 år efter Befrielsen husker danskerne stadig de mænd og kvinder, der risikerede liv og lemmer for at bekæmpe og sabotere den nazistiske besættelsesmagt.

En dugfrisk måling fra Megafon viser blandt andet, at 61 procent af danskerne sætter et lys i vinduet 4. maj for at fejre Befrielsen. Og det vil blive forstærket netop på grund af de aktuelle referencerne til Besættelsen, mener Claus Bundgård Christensen.

- Det bliver en massiv fejring, og der er for mig ingen tvivl om, at man vil se markant mange lys i år, siger han.

Ifølge målingen fylder Anden Verdenskrig stadig meget i danskernes bevidsthed. 28 procent af de adspurgte mener faktisk, at krigen fylder mere for dem i dag, end den gjorde for ti år siden.

Sådan dækker TV 2 befrielsen på tv

Hele 4. maj kommer TV 2 til at markere 75-året for Befrielsen med særudsendelser.

- GO Morgen og Aften Danmark vil have fokus på Befrielsen.

- 17.55 sender TV 2 særudsendelse med transmission fra Mindelunden. Natasja Crone er vært.

- 20.00 Andet afsnit af 'Ingemann og Besættelsen'.

- 20.50 særudsendelsen fra Mindelunden fortsætter.

Det hele kan også ses på TV 2 PLAY.

Claus Bundgård Christensen forklarer, at det er naturligt, erindringen om historien begynder at svinde ind efter 50-60 år.

- Men det sker ikke med Besættelsen. Bare se hvor meget det fylder i film og serier, og i vores identitet og bevidsthed, siger han.

Modstandsbevægelsen bliver ikke glemt

I dag er generationen fra krigen ved at være uddød, men vi ser tilbage på en modstandsbevægelse, der kun opnår stigende respekt blandt folket, mener historiker Claus Bundgård Christensen.

- Vi kommer til at se en stigende tendens til at se modstandsbevægelsen som nationale helte. De kommende årtier vil dyrkelsen af modstandsbevægelsen vokse, siger han.

Men mens modstandsbevægelsens plads i historien ikke er til at rokke i, så er krigens massive forbrydelser ved at gå i glemmebogen, viser undersøgelser fra udlandet. Unge rundt om i Europa ved ikke lige så meget om holocaust og nazismen som tidligere.

Og mere end hver fjerde af de adspurgte i Megafon-målingen mener også, at Anden Verdenskrig fylder for lidt i undervisningen. Men krigen skal være på skoleskemaet, mener Claus Bundgård Christensen.

- Man bør ikke gå i folkeskolen uden at kunne blive undervist i holocaust. Det er en af de helt afgørende tragedier og en del af moderne europæisk historie, siger han og fortsætter:

- Man kan lære af historien, og det er derfor, historien er vigtig.