Når overlæge Robert Skov ændrer et komma, har det betydning for hele Danmark
Genåbningen af landet hviler på en række kvalificerede skøn, der er sat på matematisk formel. Hvert eneste skøn kan få store konsekvenser.
I slutningen af marts satte 17 travle eksperter alt andet til side for at arbejde op til 18 timer i døgnet på den samme opgave: at give videnskabens bedste bud på, hvordan man kunne genåbne Danmark.
Gruppen havde til at starte med bedt om at få mindst en måned til at lave den første rapport. Men det politiske ønske var, at der efter to uger skulle ligge et kvalificeret bud på den første genåbning af Danmark.
- Landet stod og manglede data for at have noget konkret at forholde sig til. Der var et ønske om at få det bedste kvantitative bud, der var muligt på det tidspunkt. Og det leverede vi, siger Robert Skov, der er overlæge på Statens Serum Institut og leder af ekspertgruppen.
Da Mette Frederiksen 6. april fortalte, at regeringen ville åbne daginstitutionerne og de mindste klasser, var det på baggrund af de prognoser, som Robert Skov og hans gruppe havde lavet.
Prognoserne har siden da dannet grundlaget for de politiske forhandlinger om, hvordan man skal lægge snittet mellem milliarder af kroner på den ene side og tabte menneskeliv på den anden.
I de her dage sidder ekspertgruppen og regner på mulighederne for næste fase af genåbningen.
Folketingets partier har i løbet af ugen fortalt regeringen, hvad de hver især helst vil have genåbnet. Ifølge TV 2's oplysninger har ekspertgruppen fået weekenden til at udarbejde prognoser for de forskellige scenarier.
De tidligere prognoser er blevet kritiseret for at ramme forkert - og for at være for forsigtige.
I sidste ende er prognoserne kvalificerede skøn om både virussens og danskernes adfærd.
Skøn, som er lavet under vanskelige omstændigheder.
19. marts lå gaderne stadig øde. Sundhedsministeriet bad Statens Serum Institut om at komme med et bud på, hvor lang tid det skulle vare.
Robert Skov fik opgaven med at danne og lede en ekspertgruppe.
- På Serum Instituttet havde vi stadig kun et beskedent set-up til at lave matematiske modeller, så vi havde brug for ekstern faglig kompetence. Nogle kendte vi lidt i forvejen, men andre skulle vi ud og lede efter, fortæller Robert Skov.
I løbet af kort tid stod han med et hold af læger, statistikere og epidemiologer. Men der var også forskere med en mere utraditionel baggrund.
Eksempelvis Uffe Høgsbro Thygesen, som er lektor fra afdelingen for anvendt matematik og datalogi på DTU. Han er ekspert i matematiske beskrivelser af havets økosystemer, og han har derfor erfaring med at sætte komplicerede systemer på formel.
Robert Skov har mødt under halvdelen af gruppen i virkeligheden, men uanset baggrund og personlige bekendtskaber arbejdede de næsten i døgndrift for at levere den første modelberegning.
- Det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse at se, hvordan folk har kastet alt andet til side for at komme i mål med modellerne, siger Robert Skov.
Da gruppen leverede den første rigtige prognose 2. april, havde den alligevel mangler.
- Den tid havde vi ikke
Robert Skov understreger, at gruppen var tryg ved modellen. Problemet var, at der kun var regnet på data til og med 28. marts.
I kurven herunder kan man se ekspertgruppens prognose fra starten af april for antallet af indlagte på intensivafdelinger.
Det grønne område viser de scenarier, hvor der er færrest indlagt, og det røde område viser de scenarier, hvor der er flest indlagt. Forskellen på de to er usikkerheden i beregningerne. Den sorte kurve i midten af farveskalaen viser medianen af de sandsynlige scenarier.
Den røde takkede kurve har TV 2 sat ind i prognosen. Den viser, hvordan udviklingen af indlæggelser på intensiv rent faktisk er gået, siden ekspertgruppen udgav prognosen
Ekspertgruppens første prognose
Ifølge prognosen skulle vi i dag have over 200 indlagte på intensiv, men der er kun 60.
Som man kan se på grafikken, er den røde takkede kurve under det grønne område. Det betyder, at der i dag er færre indlagte på intensiv, end ekspertgruppens model fra starten af april forudsagde var muligt.
Robert Skov fortæller, at det skyldes, at knækket i den danske kurve skete 31. marts. På det tidspunkt var det for sent for ekspertgruppen at få det med i beregningerne til regeringen.
- Det tager tid at udvikle og justere modellerne, og den tid havde vi ikke inden den givne deadline.
Dermed var de beregninger, som gruppen leverede til regeringen 2., 4. og 6. april ikke opdaterede med knækket i den danske udvikling.
Kurven havde set mere optimistisk ud, hvis den havde været opdateret med de seneste data. Måske havde det betydet, at der var politisk vilje til også at genåbne cafeer og restauranter, og måske kunne det så have reddet en restaurantionsejer fra konkurs.
Sådan er det med hvert eneste tal, som gruppen sætter ind i modellen. De kan alle sammen få stor betydning for de politiske beslutninger om genåbningen, men mange af tallene er der stor usikkerhed omkring.
Ekspertgruppen har især været usikker på, hvordan man skulle bestemme smitterisikoen fra børn.
Kvalificerede skøn
Prognoserne bygger på en kildekode, der ville fylde mere end 10 A4-sider, hvis man kopierede den ind i et tekstbehandlingsprogram. En lille del af den, kan man se på billedet herover.
Mange af tallene er kvalificerede skøn, som ekspertgruppen laver på baggrund af forskning.
Eksempelvis regner gruppen med, at danskernes kontakt med andre mennesker vil blive øget med 10 procent, hvis man genåbner cafeer og restauranter.
Det tal stammer blandt andet fra et forskningsprojekt lavet af Rockwoll Fonden om, hvor meget tid danskere opholder sig forskellige steder.
Ekspertgruppens antager ligeledes, at risikoen for at blive smittet med coronavirus er reduceret med 80 procent, hvis du blot taler med en person, du møder, i stedet for at have fysisk kontakt.
I starten af april regnede gruppen med, at størstedelen af befolkningen havde neddroslet antallet af deres kontakter til en femtedel af, hvad den var før epidemien.
Ifølge Robert Skov er de tal estimeret på baggrund af forskning, som pegede i samme retning.
Men da ekspertgruppen skulle sætte tal på smitterisikoen fra børn, viste forskningen meget forskellige resultater.
Den japanske erfaring
Med undtagelse af et enkelt studie fra Kina tyder langt de fleste studier af covid-19 på, at børn ikke udgør en særlig stor smittefare.
Et studie fra Japan viser noget helt andet. Her vaccinerede man skolebørn mod influenza i 30 år frem til 1994, hvor det blev afskaffet på grund af stigende vaccineskepsis i befolkningen.
Den efterfølgende stigning i dødeligheden indikerede, at børn smitter langt mere end voksne. Selvom influenza er en anden virus, så ligner den på nogle måder coronavirus.
- Vi havde altså videnskabelig litteratur, der pegede i alle retninger, konstaterer Robert Skov og spørger retorisk:
- Hvordan skal man så stille sig?
Svaret i coronakrisen er, at man stiller sig på den sikre side. Det kom ekspertgruppen frem til efter flere dages overvejelser og skype-diskussioner.
- Vi valgte at sætte smitterisikoen fra børn højt. Det er væsentligt at arbejde med et worst case-scenarium. Vi ville ikke stå bagefter og have taget fejl med voldsomme konsekvenser til følge, fortæller Robert Skov.
Det samme forsigtighedsprincip går igen i de senere prognoser fra Statens Serum Institut, hvilket har mødt kritik fra både de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, og leder af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh.
20 minutters glæde
I midten af april lavede ekspertgruppen en ny prognose, som blev delt ud til partierne.
De skulle forhandle om, hvad der skulle inkluderes i næste genåbning af Danmark.
- Jeg var så glad, da jeg læste notatet de første 20 minutter – for jeg tænkte, at der var mange muligheder, har Søren Pape Poulsen fortalt til Berlingske.
Men efter 20 minutters læsning nåede han til anbefalingerne fra Kåre Mølbak, som er faglig direktør for Statens Serum Institut. Kåre Mølbak advarede med udgangspunkt i ekspertgruppens prognoser imod at genåbne cafeer og restauranter.
- Det er sådan, det er. Det udfordrer vi, men det ændrer han jo ikke, sagde Søren Pape Poulsen.
Alex Vanopslagh har på Facebook fortalt, at han også mener, at beregningerne viser, at man kan genåbne mere af Danmark.
De to skrækscenarier
Kigger man på ekspertgruppens prognose over det værst tænkelige scenarium fra 16. april, ser den umiddelbart også mere optimistisk ud end den samme prognose fra 6. april. Det røde område af kurven fra 16. april forudser slet ikke ligeså mange indlagte på intensivafdelingerne, som det røde område 6. april.
Men ifølge Robert Skov forholder det sig ikke sådan.
Den manglende top
Man skal lægge mærke til kurvens top – eller mangel på samme.
- Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart ser bedre ud i prognosen fra 16. april, men problemet er, at vi ikke kan se kurven toppe. Det vil sige, at vi ikke ved, hvor højt den kører op - og i hvor lang tid. Dermed er der også en risiko for, at hospitalsvæsenet bryder sammen, fortæller Robert Skov.
Selvom vi 16. april vidste, at det var gået den rigtige vej i Danmark i længere tid, så var skrækscenariet for vores sundhedsystem altså værre, end det var 6. april.
Det skyldes paradoksalt nok, at Danmark har haft held med at mindske antallet af smittede.
Når smitten blev så lille, som den var i Danmark 16. april og stadig er i dag, er det også sværere at aflæse udviklingen af smitten.
Hvis man åbnede mere op, var det sandsynligt, at unge mennesker ville blive smittet først. De bliver ikke indlagt og testet i samme omfang som ældre.
Derfor ville man ikke opdage, at smitten havde bredt sig drastisk, indtil de yngre generationer havde givet den videre til de ældre, som bliver indlagt.
På det tidspunkt kunne smitten – i skrækscenariet – have bredt sig så meget, at en ny nedlukning ville være for sen, forklarer Robert Skov:
- Man kan sige, at indlæggelserne ville komme bagfra med sådan en kraft, at motoren ikke ville være til at stoppe igen.
Umuligt job
TV 2 har talt med en række eksperter, som ikke arbejder med prognoserne. Ingen af dem misunder den opgave, som Robert Skov og de andre i ekspertgruppen har fået.
- Det er jo nærmest et umuligt job. At levere så komplicerede prognoser på så kort tid og med så lidt data er en meget svær opgave. Noget af det må være et slag på tasken, og så krydse fingrene og håbe, det går godt, siger Claus Thorn Ekstrøm, der er professor i biostatistik på Københavns Universitet.
Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen synes, at ekspertgruppen har gjort et godt stykke arbejde:
- Selvom gruppen gør meget ud af at understrege usikkerheden i deres modeller, så synes jeg faktisk, de har ramt det godt under forudsætningerne.
Men der er også en ekspert, som stiller spørgsmål til kurverne.
Fanger ikke fortiden
Der er specielt én ting, der har undret Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi.
Da ekspertgruppens seneste prognose udkom 16. april, viste kurven, at der var usikkerhed omkring de historiske tal – altså de tal, som man allerede kendte.
Hvis man kigger på kurven herunder frem til 16. april, har den stadig de grønne og røde farver, som viser dét, man kalder usikkerhedsintervaller.
- Jeg forstår ikke, hvorfor der usikkerhedsintervaller på kurven frem til 16. april, fordi vi ved jo, hvad der er sket. Det er der ikke usikkerhed omkring, siger Mogens Fosgerau, som arbejder på Københavns Universitet.
Han påpeger også, at hvis man kigger på den røde kurve, som viser den faktiske udvikling i antallet af indlagte frem til 16. april, så ligger den ikke engang i midten af usikkerhedsintervallerne.
- Jeg vil meget gerne vide, hvad det betyder for usikkerhedsintervallerne fremadrettet. Beslutningen om, hvornår man åbner landet op, er både økonomisk og menneskeligt den vigtigste beslutning overhovedet. Og den beslutning hviler på de her usikkerhedsintervaller.
- Læg beregningerne frem
Han opfordrer ekspertgruppen til at lægge kildekoden og data frem, så andre forskere både kan forstå og bidrage til arbejdet med prognoserne.
Robert Skov siger, at modellerne endnu ikke er færdigudviklet. Når de er det, vil forskerne bag publicere dem i videnskabelige artikler.
- Indtil da er folk velkomne til at udvikle deres egne modeller. Principperne bag er jo velkendte, siger Robert Skov.
Når du er med til at sætte en værdi i de her modeller, så afgør det tal i sidste ende måske, om en restaurant går konkurs. Hvordan forholder du dig til det?
- Det forholder jeg mig ikke til. Mit job er at lave så grundige antagelser ud fra den tilgængelige viden som muligt, så beslutningstagerne har et støtteredskab at arbejde ud fra. Det er dem, som træffer beslutningerne, siger Robert Skov.
Mette Frederiksen har annonceret, at hun i løbet af næste uge vil træffe nye beslutninger og fremlægge en plan for, hvad der får lov at åbne efter 10. maj.