Coronavirus

Retsmediciner: Vi burde obducere alle, der er døde med coronavirus

I sidste ende kan viden fra obduktionerne give os bedre mulighedder for at forstå og behandle covid-19, men også andre virusser, lyder det fra eksperter. Henning Bagger / Scanpix Denmark

Podning og obduktion af døde er en enorm vidensbank om coronavirus, som vi ikke udnytter, mener retsmediciner.

De døde kan gøre os klogere på de levende. Derfor giver det ingen mening, at vi ikke tester alle afdøde for virussen og obducerer flere, der er døde med covid-19.

Sådan lyder det fra Jytte Banner, statsobducent og professor ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

- Jeg sidder med en stor undren over, hvorfor man ikke finder det interessant at undersøge vores døde. Det er tab af noget viden, som vi kan bruge nu og i fremtiden, siger hun.

Kan hjælpe på kort og lang bane

Ved at obducere folk, der er konstateret døde med covid-19, vil man blandt andet kunne se, hvilken skade virussen gør på organer og væv. Det er en måde at "kortlægge sygdomsudtrykket", lyder det fra professoren.

En obduktion giver tit det ultimative facit, når man skal anslå en dødsårsag

Thomas Benfield, professor og forsker i infektionssygdomme

Argumenterne for flere obduktioner giver mening, hvis man spørger Thomas Benfield, professor og forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital.

- Helt kort, så tænker jeg, at hun har ret. En obduktion giver tit det ultimative facit, når man skal anslå en dødsårsag, siger han.

Det umiddelbare resultat af flere obduktioner er altså nøglen til en bedre forståelse af, hvorfor og hvordan folk dør af virussen.

Og den viden kan vi bruge og bygge videre på. I sidste ende kan viden fra obduktionerne give os bedre muligheder for at forstå og behandle covid-19, men også andre virusser, lyder det fra både Thomas Benfield og Jytte Branner.

Ændring, samtykke og lov

De lave antal obduktioner gælder ikke kun for afdøde med corona: Tidligere blev sygehusobduktion foretaget på de fleste patienter, der døde på sygehuset, men i 1990 blev lovgivningen ændret. Det medførte et stærkt fald i antallet af almindelige sygehusobduktioner.

Nu skulle der ligge et samtykke fra de pårørende, hvis en afdød skulle obduceres.

- Der gik det op for folk, at man måske lige skulle spørge de pårørende først. Og det bliver lidt underligt i praksis, at lægerne skal spørge en familie i sorg, så det sker sjældent. I dag har patologerne vænnet sig til, at man ikke laver mange obduktioner, siger Thomas Benfield.

Men i begyndelsen af marts måned blev epidemiloven ændret, så myndighederne fik tilføjet en lang række nye beføjelser - blandt andet muligheden for at give påbud om en obduktion, hvis der er mistanke eller bekræftet smitte med coronavirus.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til TV 2, at man endnu ikke har benyttet sig af lovændringen.

- Jeg tænker, at det havde været en god idé, hvis der havde været flere eller bare nogle. Jo mere viden, man har om en sygdom, jo bedre kan man behandle den, siger Jytte Branner.

Ved at pode alle afdøde kan man hurtigere sætte ind mod smitten - for eksempel på plejehjem

Anders Beich formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Podning af alle døde

En anden måde, de afdøde kan blive kilde til viden om virussen, er ved en podningstest.

Som det ser ud nu, poder man ikke rutinemæssigt for corona, medmindre der er en konkret mistanke om, at det er covid-19, der er dødsårsagen. Den model finder Jytte Banner alt for smal.

- I min optik bør man systematisk pode alle døde, for så kan man finde ud af, om der ligger et mørketal, siger hun.

Thomas Benfield er ikke sikker på, at mørketallet ville blive tydeligere af, at man foretog flere podninger.

- Måske er det lidt vildt at pode alle, men man kunne godt målrette det mere, så mistænkelige dødsfald i særlige aldersgrupper for eksempel blev testet, siger han.

Læger støtter, minister afviser

Dansk Selskab for Almen Medicin støtter ideen om at pode afdøde ældre i plejesektoren, lyder det fra formand Anders Beich.

Ifølge ham er problemet, at mange i den gruppe viser ukarakteristiske symptomer (symptomer, der hver for sig kan synes harmløse, red.), der kan risikere at sløre en covid-19-relateret dødsårsag. I stedet ender der med at stå "naturlig dødsårsag" på dødsattesten.

- Ved at pode alle afdøde kan man hurtigere sætte ind mod smitten - for eksempel på plejehjem, som jo har vist sig at være potentielle smittekabiner, siger han.

22. april blev spørgsmålet om de manglende podninger vendt i Folketingssalen.

Der lød det fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der "ikke var sundhedsfagligt grundlag for generelt at teste afdøde ældre for covid-19".

- Statens Serum Institut har oplyst mig, at test af alle afdøde, hvis man ville begynde på sådan en strategi, ikke vurderes til at kunne bidrage til beregningen af smittetryk, og det vurderes derfor for nuværende ikke som relevant, sagde han.