Virksomhed må gerne drive forretning, men der er lukket hos kunderne
Selvom de har fået lov at åbne igen, er mange virksomheder handlingslammede under coronakrisen. Organisation kommer med et opråb til politikerne.
På et lager i Sønderborg står 700 fustager fadøl bogstavelig talt og rådner op en for en.
- Hver dag, der går, kan jeg gå ud og sætte et kryds på nogle flere fustager, der er blevet for gamle. Jeg kigger på et tab på omkring en halv million kroner bare på mit varelager, siger Lars Nielsen, ejer af Ølhuset, der importerer og forhandler specialøl.
Lars Nielsen må gerne drive forretning under de nuværende corona-restriktioner, men han kan ikke bruge det til meget, for alle hans kunder - cafeer, barer, restauranter og lignende - er fortsat tvangslukkede.
Og Lars Nielsen står langtfra alene i den situation.
Genåbnede virksomheder kan ikke komme op i gear
SMVdanmark, som er en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder, har undersøgt, hvordan coronakrisen påvirker virksomhederne.
38 procent, altså næsten fire ud af 10, er i høj grad eller i meget høj grad påvirket af afledte effekter fra coronakrisen, selvom mange af dem har fået lov at åbne igen.
Kun 14 procent siger, at de slet ikke er påvirket.
- Selvom Danmark er åbnet lidt op igen, er der rigtig mange, der endnu ikke kan komme op i gear på grund af afledte effekter af corona. Så det er super vigtigt, at vi ikke tror, at alt er fikset, og så i øvrigt giver slip, siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom hos SMVdanmark.
Det er virksomheder som Ølhuset i Sønderborg, der ikke kan komme af med deres varer. Butikker, der omvendt mangler varer. Og så er der alle dem, der må se langt efter kunderne, der hverken bestiller catering til store fester, lejer biler eller booker foredrag i øjeblikket.
Frygter at miste livsværk
80 procent af de små og mellemstore virksomheder har ifølge undersøgelsen tabt penge på coronakrisen.
Og i gennemsnit forventer de et månedligt tab på cirka 200.000 kroner den kommende tid. Det kan tage livet af mange mindre virksomheder.
Frygten er at "miste sit livsværk, og at den her sundhedskrise sætter sig som en økonomisk krise", siger Mia Amalie Holstein.
SMVdanmark og virksomhederne efterlyser større fleksibilitet i hjælpepakkerne, så det for eksempel er muligt at arbejde halvdelen af dagen og være på lønkompensation for resten. For der er nogle virksomheder, der melder tilbage, at det slet ikke kan betale sig for dem at åbne lidt.
- Det er ikke hensigtsmæssigt. Det går ikke, at virksomhederne forbliver lukket og kunderne fortsat holder igen. For det forplanter sig ud i økonomien og får krisen til at bide sig fast. Vi har brug for, at virksomhederne kan åbne igen på fuldt blus, siger cheføkonomen.
Og så skal politikerne blive ved med at finde løsninger til dem, der falder udenfor hjælpepakkernes sikkerhedsnet, lyder det fra interesseorganisationen.
Fra Ølhuset i Sønderborg lyder det for eksempel, at forretningsdrivende kun får kompensation for varelagre med letfordærvelige varer. Så der er ingen kompensation til en som Lars Nielsen, hvis fustager af specialøl typisk kan holde sig tre-seks måneder.
- De her hjælpepakker er nok mere lavet til butikker, barer og den slags med høje huslejer og lønomkostninger til mange medarbejdere. Jeg ville da gerne bytte kompensationen på min husleje til i stedet at få kompensation for mit varelager, siger Lars Nielsen.
Sundhedskrise kan antænde finanskrise
På Christiansborg begyndte forhandlingerne om næste fase af genåbningen af Danmark torsdag. Indtil videre gav det dog ingen klare svar til erhvervslivet.
Men budskabet fra de små og mellemstore virksomheder bliver hørt, lyder det fra politikerne, der kalder det "voldsomt" og "enormt trist".
- Det er alvorligt. Vi står stadig midt i en sundhedskrise, der kan være gnisten, der antænder den finanskrise, der har været på vej. Det kræver både løsninger her og nu, men også tiltag, der rækker fremad og sikrer os, siger Victoria Velásquez, erhvervsordfører for Enhedslisten.
Flere andre partier, TV 2 har talt med, medgiver, at der er huller i hjælpepakkernes redningsnet og behov for at skrue på nogle ting.
Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack, nævner "uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter" som for eksempel, at en restauratør, der holder helt lukket, kan få hjælp, mens dem, der begynder at sælge take-away, får mindre hjælp. Det går ikke nødvendigvis til den foretagsomme restauratørs fordel.
- Men der er masser af gode forslag til at gøre hjælpepakkerne mere fleksible. Vi har jo kun det ønske at holde hånden under virksomhederne, så længe det er nødvendigt. Det giver ikke mening, at vi giver virksomhederne hjælp i en begrænset periode, og så går de nedenom og hjem, når hjælpen forsvinder, siger Torsten Schack.
Ligeledes melder Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre sig klar til at se på, om ordningerne kan gøres mere fleksible.
"Blodbad" i vente
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S). Men statsminister Mette Frederiksen (S) sagde efter dagens forhandlinger om genåbningen, at danskerne må vente til dagene op til 10. maj på at høre, hvilke dele af samfundet der får lov at genåbne som de næste.
I Sønderborg håber Lars Nielsen på en økonomisk håndsrækning, der kan hjælpe på problemet med hans lager af fadøl, der tikker mod 'mindst holdbar til'-datoen, mens alt har lukket.
- Hvis vi ikke får en håndsrækning til vores varelager, så kan det jo godt koste os livet, hvis jeg skal ud og købe varer for 6-700.000 igen om et halvt år, siger han.
Han frygter, at "det rigtige blodbad" blandt virksomhederne først kommer om nogle måneder, når hjælpepakkerne slipper op.