Coronavirus

Pædagog efter genåbningen: - På mange måder er det et helt perfekt børnehaveliv

Den nye og smittebegrænsede hverdag har også haft positive effekter, lyder det fra pædagog og en ekspert.  Philip Davali / Ritzau Scanpix

Før genåbningen var de i ydertimerne ofte én voksen til 15 børn, fortæller pædagog. Nu er der maksimalt fem børn per voksen.

Forleden dag gik Nils-Peter Henriksen, der er pædagog i en børnehave syd for Aarhus, en tur rundt i området med fire børn. De så et tog, en lastbil og satte sig ned for at kigge på bænkebidere.

- Det er eddermame rigtig lang tid siden, jeg har oplevet plads til den slags spontanitet og ro. Selv om det kun var med fire børn, var der ro derhjemme og ingen spørgsmål, da vi kom tilbage, siger han.

Han har oplevet, hvordan restriktionerne efter genåbningen af Danmark har ændret hverdagen i institutionen for både børn og voksne.

- Det er awesome for alle. På mange måder er det et perfekt børnehaveliv nu, en utopi, selv om alting er så anderledes ude på den anden side af hegnet, siger han.

Nemmere, når forældrene holder sig udenfor

Den nye og smittebegrænsede hverdag i landets daginstitutioner er tilrettelagt efter Sundhedstyrelsens vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud.

Blandt andet skal børnene deles ind i mindre grupper, der er tilknyttet en pædagog, de skal være mere ude, og hænderne skal vaskes ofte. Forældrene må heller ikke komme ind i institutionen, når deres børn skal afleveres og hentes.

Vi har skreget på det i mange år, og nu er situationen helt ekstraordinær, så vi er en voksen til fem børn

Niels-Peter Henriksen, pædagog

Det giver mening, at tiltagene kan have positive effekter, siger Anette Boye Koch, der forsker i børns trivsel og pædagogik i daginstitutioner på VIA UC. Hun har været ude i institutionerne for at observere forandringerne, hvor "alt er vendt på hovedet, og rutinerne er ændret".

- Jeg ser ikke nogen tegn på, at trivslen er truet. Tværtimod er der mange hænder til at løse opgaverne, børnene skal forholde sig til færre i de små grupper, og det bliver meget mere ukompliceret at modtage børnene, når forældrene holder sig udenfor, siger hun.

Kan blive et studie i normeringer

Den største forskel er for Niels-Peter Henriksen, at der, for at børnene kan være i de små grupper, er tilført ekstra arbejdskraft.

- Vi har skreget på det i mange år, og nu er situationen helt ekstraordinær, så vi er én voksen til fem børn. Vi kører ikke længere altid på pumperne, siger han.

- Der er voksne nok, en-til-en-tid nok og plads til ro og nærvær. Det er noget, der var begrænset til at være der drypvis i den normale hverdag, siger Niels-Peter Henriksen om hverdagen efter genåbningen.

Før genåbningen var der én pædagog og én medhjælper til 16 børn i dagtimerne, mens de i ydertimerne ofte var én voksen til 15 børn, fortæller han.

Selv om normeringerne varierer fra institution til institution, bør coronatiltagene give stof til eftertanke, mener Anette Boye Koch.

- Det her kan blive et studie i, hvad en god normering kan bringe med sig og gøre for børnenes trivsel, siger hun.

Frygter status quo

På trods af de positive effekter mener Anette Boye Koch ikke, at man kan overføre alle tiltagene til en mere almindelig fremtid. For de nye rammer er krævende.

- Det er ikke optimalt på den lange bane, for pædagogerne er jo på overarbejde. Og selv om det kan være inspirerende at blive tvunget til at tænke kreativt, tærer det også, siger hun.

Niels-Peter Henriksen nyder den måde, hverdagen er skruet sammen på lige nu. Han håber, at noget af det vil smitte af på, hvordan institutionerne fungerer, når Danmark er tilbage til noget, der ligner normalen.

- Men jeg frygter, at det hele bliver normalt og status quo - og det bliver røv og nøgler. Vi pædagoger skal nok klare det, det gør vi jo også normalt, men det er ikke i orden over for ungerne, siger han.