Coronavirus

Flere lande overvejer at lade en blodprøve afgøre, om du kan arbejde – 'sygt' og 'helt fjollet', siger eksperter

Princippet bag et immunitetspas er, at folk, der har været smittet med covid-19, har immunitet mod virussen. Ved at registrere immuniteten kan man give denne gruppe fri adgang til at leve, som de plejer. 
 Florian Plaucheur / Ritzau Scanpix

Flere lande overvejer såkaldte immunitetspas. Men der er gode grunde til, at Danmark ikke bør følge trop, lyder det fra eksperter.

Forestil dig, at du modtager et covid-19-testkit med posten. Du stikker hul på din finger med den medfølgende nål, presser lidt blod ud på en lille hvid strip, og efter et kvarter ved du, om du har immunitet mod coronavirussen.

Er du immun, kan du få papir på, at du må tage på arbejde, med toget og besøge dine ældre slægtninge.

Men viser testen, at du ikke er immun, må du ingen af delene.

Forsøget på at begrænse smitten og de økonomiske konsekvenser af pandemien har fået flere lande til at overveje variationer af såkaldte immunitetspas, der i bund og grund foregår som beskrevet her.

I Tyskland håber forskere på at sende over hundredetusinde hjemmetest til folk for at se, hvem der har haft virussen og dermed kan være de første til at vende tilbage på arbejde. I USA har toprådgiveren for den amerikanske regering under coronakrisen, Anthony Fauci, sagt, at ideen om immunitetspas "bliver diskuteret", og i Chile barsler man med den første version af immunitetspas, så folk kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

En af de test, der afgør, om folk har været udsat for covid-19.

Princippet bygger på, at folk, der har været smittet med covid-19, har immunitet mod virussen og altså ikke risikerer at blive smittet igen. De kan derfor kan leve deres liv nogenlunde, som de gjorde, inden myndighederne lukkede store dele af samfundet ned.

Men selvom passene umiddelbart kan lyde som et effektivt middel til både at beskytte befolkningen mod smitte og få hjulene i gang igen, så er der flere faldgruber ved metoden, lyder det fra danske eksperter.

Nederst kan du læse om forskellige landes strategier med immunitetspas.

Vi ved for lidt

For at teste folks immunitet skal man måle blodets såkaldte antistoffer. Det er skræddersyede proteiner, som kroppen producerer for at bekæmpe virussen.

Problemet er bare, at man endnu ikke har kortlagt antistoffernes virkning mod covid-19. Så sent som i weekenden meldte verdenssundhedsorganisationen WHO ud, at der endnu ikke er bevis for, at tilstedeværelsen af antistoffer i blodet er det samme som at være immun for sygdommen.

Den manglende viden tager brodden af immunitetspassene, lyder det fra Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet. Hun mener ikke, at det giver mening at tænke immunitetspas endnu.

- Det er helt fjollet, for som det ser ud nu, ved man ikke, hvad de her pas vil vise. Når man ikke har mere viden om virussen, og hvor meget den ændrer sig over tid, er det omsonst, siger hun.

Folk, der har en røde stregkode, de usmittede, kan blive anset som en form for farlige andenrangsborgere

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi

Noget andet, man heller ikke ved endnu, er, hvor længe en eventuel immunitet varer.

- Det skal være helt klart, hvor ofte folk skal testes, for at de kan kaldes immune, hvis man skal kunne udstede et pas, siger Karen Angeliki Krogfelt.

Biologien er ikke statisk, den ændrer sig konstant, forklarer hun.

Et samfund med første- og andenrangsborgere

At udstede immunitetspas rummer også en række etiske overvejelser.

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, kalder det "sygt" at kontrollere smitten ved hjælp af et pas, fordi det kan være "stigmatiserende på en farlig måde".

En passager viser sin stregkode til en sikkerhedsvagt ved indgangen til togstationen i Wuhan. I Kina sorterer man allerede folk efter, om de er smittede eller ej.

- Folk, der har en "rød stregkode", de usmittede, kan blive anset som en form for farlige andenrangsborgere, siger professoren.

Karen Angeliki Krogfelt mener også, man risikerer at dele samfundet op i to på en forkert måde.

Kan virke på ét område

Der er dog ét felt, hvor en dokumenteret immunitet kan give mening - forudsat at testen er helt sikker, mener Søren Riis Paludan.

Blandt sundhedsprofessionelle tror han ikke, at det vil virke stigmatiserende - i stedet kan det være hjælpsomt at vide, hvem der er immune blandt sygeplejersker og læger, da de netop kan være udsat for mere smitte gennem deres arbejde.

Alligevel mener han, at man skal gøre sig grundige overvejelser om modellen.

- Som infektionsmand vil jeg sige, at håndteringen af virussen efterhånden er blevet næsten mere psykologi og politiske samfundstiltag. Vi er låst fast i fortælling om, at der midlertidigt er kommet noget ondt til os mennesker, som vi skal eliminere for så at komme tilbage til normalen, siger han:

- Men måske skal vi acceptere, at denne virus er et nyt grundvilkår og noget, vi skal lære at leve med.

Forskellige landes immunitetspas-strategier

  1. Tyskland

    I Tyskland regner forskere med at sende over 100.000 testkits til borgere, så de kan teste, om de har været smittet med covid-19. 

    Dem, der viser sig immune, kan få et vaccinationspas, der "giver mulighed for, at folk bliver fritaget for begrænsinger", siger Gerard Krause, der leder Helmholtz Centre for Infection Research, som står bag projektet, til The Guardian.

  2. Italien

    I Italien begynder tanken at melde sig om, at det værste forhåbentlig er overstået. I forbindelse med genåbninngen har blandt lederen af landets nordøstlige Veneto-region foreslået, at italienere med antistoffer kan få et pas.

    Den tidligere premierminister Matteo Renza har også talt om et covid-19-pas for de usmittede. Det skriver New York Times.

  3. Chile

    20. marts meldte det sydamerikanske lands regering ud, at man var klar til at søsætte en plan om immunitetspas..

    Paul Daza, der arbejder i det chilenske sundhedsministerie, siger, at mere end 4600 chilenere er raskmeldte for virussen og nu kan få enten fysiske eller digitale immunitetskort. Kortene vil fritage folk fra karantæner og andre restriktioner. 

  4. USA

    Direktøren for USAs Nationale Institut for Allergi- og Infektionssygdomme, Anthony Fauci, har også talt om muligheden for immunitetspas.

    - Det er en mulighed, sagde han til CNN, da han blev spurgt, om han kunne forestille sig amerikanere med immunitetspas. 

  5. Kina

    I Kina afgør en app med folks farvede ”sundhedskoder”, om man kan tage toget, overnatte på et hotel eller bare befinde sig mange offentlige steder.

    Er man smittefri, er koden grøn, og der er fri bane. Hvis man viser symptomer på covid-19 eller har været i kontakt med nogen, der gør, er koden enten gul, hvilket resulterer i syv dages karantæne, eller rød, hvor ens muligheder begrænses i 14 dage. 

    Farven på koden vurderes ud fra en elektronisk formular, folk blandt andet udfylder på siden Alibaba.

  6. Storbritannien

    I Storbritannien har sundhedsminister Matt Hancock sagt, at regeringen ser på muligheden for at udstede immunitetscertifikater til raskmeldte covid-19-patienter. Certifikaterne vil give folk mulighed for "i så høj grad som muligt at vende tilbage til et normalt liv".