Coronavirus

Coronaen har ændret vores sprog: Er du mester i det nye ordforråd?

Nye ord er opstået, og gamle ord er kommet tilbage under coronakrisen. Tag testen nederst her i artiklen for at se, hvor godt du har fulgt med.

Du er med garanti stødt på dem de seneste måneder.

Ord, som du tidligere kun brugte sjældent - hvis ikke aldrig - som pludselig sniger sig ind i avisartikler, på sociale medier og i det daglige sprog.

Selv børn i skolealderen kan nu sige "flokimmunitet"

Eva Skafte Jensen, seniorforsker Dansk Sprognævn

Det gælder ord som samfundssind og smittekæde - men også genåbning, coronakrise, nødpasning, selvisolation og en lang række andre ord.

At sproget ændrer sig er nemlig også en konsekvens af, at verden lige nu står i en pandemi.

Det har man blandt andet kunnet dokumentere hos Dansk Sprognævn, hvor man har sammenlignet sprogbrug i den danske presse i februar og marts – altså omtrent før og efter registreringen af covid-19 i Danmark

- Vi har et fælles sprog for at beskrive den verden, vi lever i. Derudover har vi et sprog, som vi bruger i forskellige sammenhænge – eksempelvis på arbejdet, i roklubben eller i vores familie. Det interessante er nu, at vi alle sammen adopterer en jargon, som ellers har været forbeholdt fagfolk, siger hun.

- Krisen har skabt et behov for at udtrykke os mere nuanceret.

Tag testen nederst i artiklen.

Fire ordkategorier

De nye ord falder særligt i fire kategorier:

1. Først ord fra lægevidenskabens verden, som - billedligt talt - smitter af på det generelle sprog, forklarer seniorforskeren.

- Selv børn i skolealderen kan nu sige flokimmunitet, siger Eva Skafte Jensen og fremhæver også værnemidler, smittekæde og visir som nye almene ord.

2. Dernæst ord, som starter med corona: Her nævnes coronakrise og coronasmitte som de mest indlysende. Og så er der de mere kreative, som blandt andet tæller coronaturist eller coronadelle.

"Forsamlingsforbud" er jo ellers noget, vi har forbundet med diktaturstater

Eva Skafte Jensen, seniorforsker Dansk Sprognævn

3. Ord, som pludselig er blevet samfundsmæssigt relevante. Det er en kategori af ord, hvis brug også bliver hyppigere.

- Ord som anerkendelsesværdig og haveaffald forbindes ikke direkte med coronavirus. Men de er blomstret op, fordi det har været relevant at tale om på grund af krisen, siger Eva Skafte Jensen.

Ved grænselukningen 12. marts lød det fra regeringen, at det krævede et "anerkendelsesværdig formål" at krydse grænsen. Haveaffald kom frem, fordi lukningen af genbrugsstationer betød, at afklippede grene hobede sig op hos danskerne.

Derudover tæller kategorien også ord som nødpasning, hjemmeskoling, genåbning og karantæne.

4. Ord, som ændrer betydning eller bruges i en ny sammenhæng:

Et eksempel er forsamlingsforbud. Det står i kontrast til forsamlingsfrihed – en rettighed som de liberale, demokratiske samfund vægter højt.

- Forsamlingsforbud er jo ellers noget, vi har forbundet med diktaturstater, siger hun.

Også brugen af udtrykket kritiske funktioner om sundhedspersonale og pædagoger er en ny måde at beskrive erhverv, som ellers ikke har nydt stor anerkendelse i samfundet.

Hvor godt vil de hænge fast?

Der, der sker lige nu, er unikt, men det, der bliver endnu mere spændende, er at følge ordenes udvikling over tid. Vil ordene vinde permanent indpas i vores sprog og blive en del af alles aktive ordforråd?

- Det er noget, vi først kan svare på om fem eller ti år, siger Eva Skafte Jensen.

Her vil man også se, om visse ord simpelthen ændrer betydning:

- Ordet samfundssind kan bruges i mange sammenhænge. Der bliver det spændende at se, om det vil bibeholde sine associationer til coronakrisen, eller om vi også vil se det på skilte på kollegiegangene: ”Vis samfundssind og ryd op efter dig”, siger hun.

Test her, hvor godt du har fulgt med i den sproglige udvikling under coronakrisen:

Sprog under coronakrisen

  1. Ordet "solnedgangsklausul" er blevet brugt i forbindelse med coronakrisen - hvad betyder det?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvilke ord er blevet brugt mest i de danske landsdækkende dagblade siden 27. februar, hvor første danske coronatilfælde blev registreret?

  3. Hvornår toppede danskernes Google-søgninger på ordet "karantæne"?

  4. Hvilket ord, som starter med "corona", har danskerne googlet mest siden 27. februar?

  5. Under flere pressemøder er beskrivelsen "kritiske funktioner" blevet nævnt - i hvilken af sætningerne er det brugt korrekt?

  6. Wuhan shake er blevet en del af manges ordforråd - hvad betyder det?

  7. Hvor mange gange er ordet "selvisolation" blevet brugt i de landsdækkende dagblade siden 27. februar?

  8. Ordet "hamstring" har ifølge sprogforsker Michael Ejstrup ikke været alment brugt i mange år - hvornår havde det sin seneste opblomstring?

  9. Smittekæde er et eksempel på et endocentrisk ord, som bliver brugt under coronakrisen - hvad betyder endocentrisk?

  10. Under regeringens pressemøde 11. marts, hvor Danmark blev lukket, udtalte statsminister Mette Frederiksen en af følgende sætninger, som siden er blevet brugt flittigt - hvilken er korrekt?

Kilder: Infomedia, Google Trends, TV Midtvest, Regeringen.dk

Afstemning

Hvor mange rigtige fik du?