Coronavirus

Professor: Vaccinen skal nok komme - spørgsmålet er, hvor meget den beskytter

Der er et stort incitament til at finde en vaccine mod den dødelige covid-19-pandemi. Dado Ruvic / Ritzau Scanpix

Spørgsmålet er ikke, om vi får en vaccine mod covid-19, men om den kan beskytte os helt eller kun gøre os mindre syge.

Coronavirussen har indtil videre kostet flere end 150.000 menneskeliv, og mens mange er isolerede derhjemme, er alles øjne rettet mod forskningens verden.

Her er der allerede brugt milliarder på at udvikle en vaccine, og derfor skal den nok komme, mener Anders Fomsgaard, overlæge og professor i infektionsmedicin ved Statens Serum Institut. For ham er spørgsmålet nærmere, hvor effektiv den bliver.

- Debatten har handlet meget om beskyttelse eller ikke, men sådan er verden ikke, siger han.

- Jeg er helt overbevist om, at der kommer en vaccine - eller flere - men hvor meget den kommer til at beskytte, kan man ikke sige noget om endnu.

Kapløb med tiden kan have betydning

Kapløbet mod tiden kan have en betydning i forhold til, hvilken type vaccine vi ender med. For det er ikke sikkert, at den kommer til at gøre os immune overfor covid-19, lyder det.

- Øverst på listen er vaccinen, der forhindrer, at du kan blive smittet. Men måske er man nødt til at lave vaccinen så hurtigt, at vi kun kan få en, der gør, at vi bliver mindre syge, når vi bliver smittet, siger Anders Fomsgaard.

Ifølge professoren er lidt beskyttelse dog bedre end ingen. For eksempel kan man heller ikke være sikker på at undgå influenza, selvom man har fået vaccinen, men det vil typisk være et mildere sygdomsforløb.

Det er aldrig udelukket

Historisk set er det altid lykkedes at finde en vaccine, når det har været det rette incitament - som i tilfældet med covid-19, der er dødelig, fortæller professoren.

Sådan udvikles en vaccine

Udvikling i laboratoriet

1. Udvikling i laboratoriet

Tid: Mindst 3-6 måneder

Skal kroppen bekæmpe en virus, er den først nødt til at kende de dele af virussen, den skal angribe. Når man vaccinerer, indfører man delene i kroppen uden en levende virus, så immunforsvaret på forhånd kan forberede sig uden rent faktisk at være smittet.

Før en vaccine kan udvikles, er forskere derfor nødt til at identificere delene i et laboratorie og isolere dem. Derefter kan de finde en måde at få dem ind i kroppen på, så den kan lære dem at kende og blive immun. 

 

Foto: TV 2

Dyreforsøg

2. Dyreforsøg

Tid: Mindst 2-3 måneder.

Når en potentiel vaccine er udviklet, testes den i første omgang på mindre dyr som mus, kaniner og grise. Lykkes det at gøre dem immune over for sygdommen, tester man også vaccinen på primater som for eksempel makakaber, hvis kroppe minder mere om menneskers.

Flere forskerhold planlægger dog at springe dele af dyreforsøgene over for at fremskynde arbejdet.

Foto: TV 2

Test på mennesker

3. Test på mennesker

Tid: Mindst 6-12 måneder. 

Lykkes dyreforsøgene, begynder man at teste på mennesker.

I starten testes en lille håndfuld raske forsøgspersoner udelukkende for alvorlige bivirkninger ved vaccinen. Først derefter igangsættes en række større forsøg for at undersøge, om vaccinen også gør mennesker immune over for virussen.

 

Foto: TV 2

Produktion

4. Produktion

Tid: Ukendt

Lykkes alle test og godkendes vaccinen til almen brug på mennesker, sættes den i masseproduktion og eksporteres til hele verden.

Har udvikleren ikke selv udstyret til at producere millioner af vacciner, er de dog nødt til enten at købe det eller finde nogen andre, der har - og det tager tid.

Produktionens varighed kan derfor variere alt efter, hvem der har udviklet vaccinen.

Foto: TV 2

I tidligere tilfælde med epidemier er der flere succeshistorier. Her peger Anders Fomsgaard blandt andet på vaccinen mod polio og mæslinger, der begge er tæt på at være noget, man kun støder på i historiebøgerne.

Men der er også sygdomme, hvor det indtil videre ikke er lykkedes. HIV, der er en kronisk sygdom og ikke en akut infektion som covid-19, findes der ingen vaccine for. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er umuligt, da der også her er et stort incitament, mener professoren.

- Fordi det har taget 30 år med HIV, udelukker det ikke, at der vil komme en vaccine, siger han.