Hvis vi ikke må give hånd - hvilken hilseform er så bedst?

Vi skal undgå håndtryk i lang tid, lød meldingen søndag fra Kåre Mølbak, direktør i Statens Serum Institut.

De trykkede hænder er nemlig - udover at være en høflig gestus - en af de måder, coronasmitten spreder sig nemmest.

Også toprådgiveren for den amerikanske regering under coronakrisen, Anthony Fauci, har talt for helt at aflive traditionen med at trykke hænder:

- For at være helt ærlig synes jeg ikke, vi nogensinde burde give hånd igen. Det ville ikke kun være godt til at nedbringe coronavirus, det ville formentlig også nedbringe influenza betragteligt her i landet, sagde direktøren for Det Nationale Institut for Allergi- og Infektionssygdomme i en podcast fra Wall Street Journal.

Rødder i oldtiden

Hvis du synes, det kan være svært at droppe håndtrykket, er det med god grund. Dets rødder strækker sig nemlig langt tilbage.

Håndtrykket kan spores helt tilbage til oldtiden, og først var det at trykke hænder en måde at forsegle en aftale eller alliance på. Første gang, et håndtryk er beskrevet i Danmark, er i Jyske Lov fra 1241. Blandt andet trykkede brudens far og brugdommen hænder, før et ægteskab blev indgået. Og alle nye studenter på Københavns Universitet skulle i 1700-tallet give rektor hånd på, at de ville overholde universitetets love.

Det var først i 1900-tallet, at håndtrykket blev en almindelig hilsen og langsomt udkonkurrerede andre hilseformer som for eksempel at kippe på hatten. Et håndtryk blev et symbol på lighed.

Men holder Kåre Mølbaks udtalelser stik, skal danskerne til at bruge noget andet end den fremstrakte hånd som hilsen. Herunder er fire eksperters bud på, hvordan vi skal erstatte det ildesete håndtryk:

Længere øjenkontakt

Håndtrykket er, ifølge ekspert i kropssprog og ansigtsudtryk Pernille Slot, så vigtigt og effektivt som hilsen, fordi håndfladernes følereceptorer bliver sat i gang, hvilket giver os et dybere følelsesmæssigt indtryk af det andet menneske.

- Der er en følelsesmæssig stimuli, som gør, at vi læser en anden person gennem et håndtryk. I disse tider vil jeg ikke anbefale nogen af de hilsner, der omfatter berøring - måske skal vi hellere lave et buk, neje eller en namaste-hilsen (hvor en person presser sine håndflader sammen foran brystkassen og bukker en smule, red.), siger hun.

Uanset om man letter på hatten eller laver en namaste-hilsen, anbefaler Pernille Slot, at det krydres med en længere øjenkontakt.

- Øjenkontakten kan give noget af det nærvær, som vi mister ved ikke at røre hinanden. Det understreger, at vi ser og vil hinanden. Vi kommer spadestikket dybere, og det er i virkeligheden det, der er meningen med at hilse, siger hun.

Måske kan hatten få en renæssance

At droppe håndtryklet er logisk, mener Christian Wejse, speciallæge i infektionsmedicin. For skal smitten mindskes, er nøglen afstand, manglende kontakt og i sidste ende at mindske risikoen for at overføre dråber.

Han vurderer, at Wuhan shaket - en hilsen, der er opstået under coronapandemien, hvor man hilser ved at støde fødderne sammen - er mere sikkert end at støde for eksempel albuerne sammen, men at man stadig er inden for en radius, hvor risikoen for dråbesmitte er til stede. Det samme gælder fist bumpet, hvor man hilser ved at støde knytnæverne sammen.

- Her er smitterisikoen væsentlig mindre end ved et håndtryk, for der er færre dråber på håndoverfladen end inde i hånden, så man gnider ikke dråber på samme måde, siger han.

Men vil man hilse "hundrede procent coronasmittesikkert", skal der dog være nul fysisk kontakt.

- Det mest sikre er at holde to meters afstand. Måske kan hatten få en renæssance – så kan vi lette på den. Ellers er namaste eller en hånd på hjertet og et lille buk også en model. Man kan også blinke diskret med øjet, men der skal man være sikker på, at folk ikke misfortolker det som flirt, siger Christian Wejse.

Læg hånden på hjertet og se hinanden i øjnene

- Jeg lægger hånden på hjertet – det er faktisk mig selv, jeg giver hånden, kan man sige, siger Gitte Hornshøj, foredragsholder og ekspert i takt og tone.

Et ritual som håndtrykket er ifølge hende så vigtigt, fordi det binder os sammen. Måske vil man se variationer af alternativer i de forskellige aldersgrupper:

- Jeg tror, at der kommer forskellige hilseformer hos generationerne: De ældre "knuser" sig selv, og de unger laver fist- og elbow bumps, siger hun.

Ifølge Gitte Hornshøj er det værste, vi kan gøre i den her tid, at gå i "store buer udenom hinanden uden at se hinanden i øjnene".

- Den vigtigste hilseform er lige nu, at man siger 'jeg ser dig' og viser en form for ømhed for andre. Det kan vi godt uden at røre hinanden fysisk. Vi kan smile, se hinanden i øjnene og vinke til dem, der sidder i vinduerne, siger hun.

Lav fist bump

Forhandlinger er ikke kun noget, der findes i mødelokaler, det er al kommunikation mellem to mennesker. Og der spiller den første hilsen en vigtig rolle, lyder det fra Mikkel Gudsøe, adjungeret lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i forhandling

- Et håndtryk skaber den her forbindelse af, at man vil hinanden og en tryghed, som er fundamentet for tillid og samarbejde. Hvis vi i denne tid øger vores øjenkontakt og smil, så vil jeg tro, at man kan opnå en stor del af det, vi får ved håndtrykket, siger han.

- Forudsat at folk vil fist bumpe, så tror jeg, at det er det, jeg vil gøre, siger Mikkel Gudsøe og henviser til et studie gengivet i blandt andet Harvard Health Publishing, der viser, at et håndtryk overfører ti gange så mange bakterier som et fist bump gør.

Hvis den fysiske kontakt skal begrænses til et minimum, tror han på, at en udstrakt hånd er den næstbedste måde at skabe kontakt til andre mennesker. "Den signalerende berøring", kalder han det.

Og selvom man vil skulle vænne sig noget til det, kunne en fremtidig måde at hilse på være, at man rækker begge sine hænder frem mod en anden og lader sine egne hænder mødes i en form så håndtryk, så vi faktisk får en berøringsfølelse - sammen med smilet og øjenkontakten.

- For mig personligt vil det være for akavet at lave en namaste-hilsen, så jeg tror mere på den udstrakte hånd eller selv-håndtrykket. Også fordi den signalerer, at man vil den anden part, siger han.