Coronavirus

Her er de nye retningslinjer for frisører, kørelærere og massører

Mandag 20. april må frisører og andre liberale serviceerhverv åbne, hvis de følger en række tiltag, der skal mindske smitterisikoen.

Få overblikket over retningslinjerne her:

  • Man skal opfordre til, at folk holder god afstand til hinanden, når de er inde i klinikken.
  • Indret venteværelser og lignende, så personer så vidt muligt sidder med to meters afstand.
  • Det skal sikres, at der ikke er adgang for mere end én person per fire kvadratmeter, hvor der er offentlig adgang.
  • Indret dagen, så man arbejder forskudt, og færrest muligt opholder sig i klinikken.
  • Bed kunder eller klienter om at vende ansigtet væk, når det er muligt, hvis man har tæt kontakt ansigt til ansigt.
  • Sæt en fysisk barriere op mellem personale og kunder eller klienter, de steder det er muligt - for eksempel ved kassen.
  • Når der ikke kan undgås tæt ansigt til ansigt-kontakt, kan man bruge ansigtsvisir eller ansigtsmaske.
  • Vask hænder før og efter hver kunde, man har haft tæt kontakt med.
  • Bed kunder vaske hænder eller bruge håndsprit, når de kommer, og inden de går.
  • Bliv hjemme, hvis man har symptomer, og i 48 timer efter du har haft symptomer.
  • Bed kunder og klienter om at blive væk, hvis de har symptomer på sygdom.
  • Benyt personlige redskaber og engangsudstyr og hav en plan for rengøring af fælles redskaber.
  • Vær omhyggelig med rengøringen - både hjemme og på arbejdspladsen.
  • Rengør telefoner, dørhåndtag, tastaturer, tablets, kasseapparater og andre kontaktpunkter to gange dagligt. Rengør tablets med spritservietter dagligt.
  • Vask vasketøj - for eksempel håndklæder ved 80 grader.

Kilde: Jyllands-Posten og Erhvervsministeriet.