Coronavirus

Trump har en pointe: - Jeg føler mig overbevist om, at WHO har indgået en aftale med Kina, siger ekspert

Trump har fat i noget, når han kritiserer WHO's forhold til Kina, men præsidenten har også personlige motiver, mener to danske eksperter.

Donald Trump har delvist ret, når han kritiserer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for at have for tætte bånd til Kina.

Sådan lyder det fra professor og sundhedsantropolog Ayo Walberg fra Københavns Universitet og lektor i historie ved Aarhus Universitet Niels Brimnes.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde natten til onsdag på et pressemøde, at han vil indstille USA's bidrag til WHO, fordi organisationen, ifølge ham, har været for meget på Kinas side under coronakrisen. Sidste år stod USA for et bidrag på 400 millioner dollar - svarende til 2,7 milliarder kroner.

Spørger man lektor Niels Brimnes, er der ingen tvivl om, at WHO og Kina har indgået en slags pagt.

- Jeg føler mig overbevist om, at WHO har indgået en aftale med Kina om, at der ganske enkelt er nogle ting, som man ikke tager op, til gengæld for adgang til Kina, landets data og samarbejdsvilje i det hele taget.

WHO advarede mod at forbinde virus med Kina

Præsident Trump har blandt andet kritiseret WHO for ikke at betegne coronavirussen som en pandemi tidligere i forløbet. Han mener også, at WHO har været partisk med Kina og fremmet Kinas "misinformation" om virussen, hvilket ifølge ham har ført til et større udbrud end nødvendigt.

Lektor Niels Brimnes synes også, at det er bemærkelsesværdigt, at WHO er gået så langt for at bakke kineserne op under coronakrisen.

Blandt andet var WHO allerede på et tidligt tidspunkt - på trods af at der ifølge mange eksperter ikke er nogen tvivl om, at virussen stammer fra Wuhan i Kina - ude at advare mod at forbinde Kina eller Wuhan med virussen for at undgå diskrimination.

Det valgte Trump dog at se stort på, da han ved flere lejligheder kaldte covid-19 for "den kinesiske virus". Det var en vending, som straks fik den kinesiske regering til at forlange, at Trump skulle holde inde med at komme med grundløse beskyldninger mod Kina.

Et andet eksempel er, da et interview med seniorrådgiver og virusekspert i WHO Bruce Aylward fik en brat afslutning, da en journalist fra mediet Radio Television Hong Kong begyndte at spørge ind til Taiwans håndtering af coronakrisen.

Flere medier har spekuleret i, at Aylward, som var én af de WHO-ansatte, der var i Kina for at undersøge virussens udspring, valgte at glide af på spørgsmålet, fordi WHO ikke anerkender Taiwan som en selvstændig stat. Dermed skulle WHO støtte kineserne, som mener, at Taiwan er en del af Kina.

WHO stiller sig ved siden af Kina, når det gælder spørgsmålet om Taiwans suverænitet. Video: Sofie Sparre

Derfor vil WHO være venner med Kina

Ifølge Niels Brimnes er der dog ikke meget at sige til, at WHO gerne vil holde sig på Kinas gode side.

- Man kan godt forstå, at WHO ikke har lyst til at være uvenner med Kina lige nu. Prøv at forestille dig, hvis man ikke havde adgang til Kina, hvor sygdommen jo uden tvivl kommer fra, siger han og tilføjer, at under sars-epidemien var Kina meget lukket i forhold til at lade andre lande og organisationer komme ind i landet.

Sars-epidemien ramte Sydøstasien i perioden marts til juni 2003. Ligesom covid-19 blev sars første gang opdaget hos mennesker i Kina, hvorfra infektionen spredte sig.

Denne gang har kineserne været mere åbne over for WHO, og det har ifølge Niels Brimnes altså at gøre med, at organisationens nye generaldirektør, etioperen Tedros Adhanom Ghebreyesus, har slået en handel af med Kina:

- Tedros er en pragmatisk mand, der gerne vil give køb på nogle ting for at få Kina med om bord i kampen mod corona.

Ifølge Niels Brimnes kan det blandt andet være ting som at vende det blinde øje til Kinas overtrædelser af FN's menneskerettigheder, at undlade at stille spørgsmål ved de kinesiske dødstal og at lade være med at kritisere kineserne for i første omgang at have forsøgt at holde sygdommen skjult.

Tedros Adhanom Ghebreyesus sammen med den kinesiske premierminister Li Keqiang.

Ifølge Ayo Walberg er det dog heller ikke så mærkeligt, at WHO i denne situation vælger at læne sig op af Kina.

- Lige præcis det område, der handler om pandemier, er meget præget af Asien og Kina, fordi det som oftest er der, sygdommene udspringer fra.

Flere grunde til, at Trump angriber WHO

De to danske Kina-eksperter peger desuden på tre andre grunde til, at Trump vælger at lægge sig ud med WHO:

WHO's tidligere generalsekretær, storpolitik og Trumps behov for en syndebuk, som skal få opmærksoheden væk fra, at han muligvis har handlet for sent, når det gælder coronavirussens fremtog i USA.

Ayo Walberg peger på, at når Trump har valgt netop WHO som den næste slagmark i kampen mellem USA og Kina, så handler det blandt andet om WHO's tidligere leder Margaret Chan, som var generaldirektør i WHO i årene 2006 til 2017.

Chan er vokset op i Hongkong, men blev af mange anset for at være en kinesisk spiller på den storpolitiske bane.

Margaret Chan er tidligere generalsekretær i WHO.

- Det er klart, at når man har en leder med så tætte bånd til Kina i så mange år, så bliver det også afspejlet i den måde, som man gør tingene på og de ansættelser, der bliver lavet. Derfor mener Trump, at WHO er farvet af kineserne, siger han og tilføjer:

- Der er da heller ingen tvivl om, at Kina og WHO har meget stærke bånd og har haft det i mange år.

Der er gået storpolitik i den

Ayo Walberg mener dog også, at den handelskrig, som har kørt mellem Kina og USA siden første dag, Trump satte sig til rette i Det Hvide Hus, er en vigtig brik i det spil, som den amerikanske præsident spiller.

Ifølge ham er WHO blot den seneste slagmark i Trumps korstog mod Kina.

Hvad er WHO

WHOWorld Health Organization, Verdenssundhedsorganisationen, blev oprettet som FN-særorganisation i 1948.

WHO har hovedkvarter i Genève, seks regionalkontorer, hvoraf det europæiske ligger i København.

WHO bistår regeringer i at styrke nationale sundhedsvæsner, specielt i udviklingslande. Dertil kommer kampen mod smitsomme sygdomme, som for eksempel influenza. 

WHO koordinerer også børnevaccinations-programmer. 

Også Niels Brimnes mener, at der kan være en sammenhæng mellem handelskrigen og Trumps meldinger omkring Verdenssundhedsorganisationen.

- Der er en klar politisk dimension i det, når det gælder den konflikt, der længe har været mellem Kina og USA. Men der er også en sundhedsfaglig dimension i det, siger han og uddyber:

- Hvis man vil være en relevant international organisation i dag, bliver man nødt til at have et tåleligt forhold til Kina, fordi de er så stor en spiller på den internationale bane.

Og dermed kan Trump kan have en pointe i, at WHO måske har lidt for tætte bånd med kineserne, lyder det.

Trump har brug for en syndebuk

Trump og andre republikanere har flere gange under pandemien taget stærkt afstand til Kina. De har blandt andet sået tvivl om nøjagtigheden af de kinesiske statistikker for nye smittetilfælde og dødsfald.

Trump er dog også selv blevet kritiseret for først at nedtone virusset, som han sammenlignede med en almindelig influenza i begyndelsen af året. På nuværende tidspunkt er næsten 26.000 mennesker døde med covid-19 i USA.

Han har tidligere sagt, at situationen var under kontrol, før han erklærede national krisetilstand.

Ifølge både Ayo Walberg og Niels Brimnes har Trump derfor brug for en syndebuk, når det gælder spredningen af coronavirus.

- Hvis man ser det fra et indenrigspolitisk perspektiv, så handler det her om at aflede opmærksomheden fra ham selv og den måde, som sygdommen har udviklet sig i USA. Det er jo ikke ligefrem den bedste reklame for det amerikanske sundhedsvæsen, siger Niels Brimnes, som tilføjer, at mange nok vil sige, at det er dårlig timing af Trump at pege fingre af WHO lige nu.

- Men når coronapandemien er overstået, kan jeg godt forestille mig, at WHO faktisk kan gå hen og få nogle skrammer i lakken for at have været for Kina-venlige.

Lyn-analyse

I konservative kredse har der længe været kritiske ryster over WHO’s angivelige leflen over for Kina. Nu træder præsident Trump i karakter og trækker støtten midlertidig. Trumps timing er tankevækkende: Hvorfor nu, midt i en global sundhedskrise, underminerer det ikke USA's internationale rolle? I realiteten er beslutningen nok i høj grad også en indenrigspolitisk markering. Det er valgår i USA, og Trumps håndtering af coronakrisen er ikke populær. Præsidenten er presset, så det er belejligt at skubbe skylden på eksterne faktorer - særligt når nu Trump også har fat i noget i sin kritik af WHO.