Coronavirus

Nyt dansk corona-projekt skudt i gang - kan de raske redde de allersygeste patienter?

En særlig type behandling blev brugt under Den Spanske Syge for 100 år siden. Spørgsmålet er, om metoden virker mod coronavirus.

Kan man overføre immunitet fra raske personer til syge covid-19-patienter?

Det er det store spørgsmål i et forskningsprojekt, der i denne uge for alvor begyndte på tværs af regionerne, og som Thomas Røjkjær Vestergaard er en af de første deltagere i.

For fire uger siden forsvandt de sidste symptomer, efter at han havde været smittet med coronavirus, og det betyder, at hans krop har skabt antistoffer mod den frygtede virus.

Antistoffer, som gør, at han sandsynligvis er immun, og som samtidig kan vise sig at blive livsvigtige for andre patienter smittet med coronavirus.

- Det vil være fantastisk, hvis det virker, for lige nu har vi ikke nogen behandling af coronavirus, der har en dokumenteret effekt, siger Martin Tolstrup, der som lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet er en af forskerne bag projektet.

Kan antistoffer tage kampen op i en ny krop?

Thomas Røjkjær Vestergaard har igennem længere tid været bloddonor, og derfor var situationen langtfra uvant, da han onsdag morgen tog forbi blodbanken på Aarhus Universitetshospital.

Her blev han tappet for det, der kaldes plasma - en del af blodet, der indeholder antistoffer mod eksempelvis virus.

Normalt gives blodet, han donerer, til eksempelvis kræftpatienter, men i dette tilfælde skal det altså gå specifikt til et klinisk forskningsprojekt, der handler om at overføre det immune plasma til kritisk syge covid-19-patienter.

- Om mit blod går til kræftpatienter eller coronapatienter betyder ikke så meget for mig. Jeg er bare glad for at kunne hjælpe andre, siger Thomas Røjkjær Vestergaard, da TV 2 møder ham i Aarhus.

Martin Tolstrup, lektor på Institut for Klinisk Medicin, Infektionssygdomme, Aarhus Universitet.

Forskningsprojektet, der er støttet af regeringen, består af flere dele, og for Martin Tolstrup bliver opgaven først og fremmest at undersøge kvaliteten af donorernes antistoffer.

- Helt konkret får vi en blodprøve fra patienterne, og så tager vi den ned i laboratoriet og blander antistoffer med virus for at undersøge, hvor godt de hæmmer virusinfektionen, siger han.

Derefter begynder selve behandlingsforsøget.

Håbet er, at antistofferne, ligesom i Thomas Røjkjær Vestergaards krop, også vil bekæmpe virus i en anden patients krop.

Lignende forsøg i hele Europa

En anden af forskerne bag projektet er professor immunologi ved Aarhus Universitet, Christian Erikstrup. Han fortæller, at idéen bag metoden går tilbage fra tiden under Den Spanske Syge, der for over 100 år siden var skyld i millioner af menneskers død.

- Dengang brugte man plasma til behandling, og tilsyneladende havde det en effekt. Man gjorde det også i starten af 00'erne under den første sars-epidemi, men det var ret små studier, og de helt gamle studier var heller ikke designet på den måde, man gør i dag. Derfor er vi ikke helt sikre på, hvor godt det virkede mod Den Spanske Syge eller sars, siger Christian Erikstrup.

For at sikre sig korrekt viden om effekten af behandlingen med plasma udføres studiet ved, at halvdelen af patienterne behandles med saltvand. Hvem der får rigtig plasma, og hvem der får saltvand, afgøres ved lodtrækning, og på den måde håber forskerne på at kunne måle en forskel mellem de to patientgrupper.

Over hele Europa foregår der i øjeblikket lignende forsøg, og for at få de bedste forskningsresultater er der udarbejdet fælles retningslinjer for udførelsen af studierne på tværs af landene.

- De studier, vi kan lave i Danmark, er ikke nær så store, som dem man kan lave i andre lande, og derfor er mit håb også, at vi vil være rigtig gode til at udveksle resultater, så vi hurtigere kan blive klogere på, om det kan bruges i behandlingen af coronavirus-infektion, siger Christian Erikstrup.

Christian Erikstrup, professor ved Institut Klinisk Medicin - Immunologi, Aarhus Universitet.

Behandling kan hurtigt opskaleres

Går alt som planlagt, er forskerne optimistiske omkring, hvornår verden bliver klogere på, om metoden er effektiv.

- I og med at der tappes rigtig meget plasma i øjeblikket, tror jeg allerede, at det er inden for ganske få måneder, siger Christian Erikstrup.

Rundt omkring i verden forskes der i øjeblikket på livet løs i en lang række kendt og ukendt medicin, der måske kan behandle covid-19. Om det bliver immunoverførsels-metoden, der virker, vil Martin Tolstrup ikke spå om, men han er overbevist om, at det på et tidspunkt bliver muligt at behandle coronavirus-infektioner.

- Der er mange ting i gang, så det, er jeg sikker på, kommer. Men spørgsmålet er, hvornår og hvor langt henne i epidemien, vi er, siger han.

Skulle forskerne i Danmark eller et andet sted i verden nå frem til, at immunplasma modvirker coronavirus, er det ifølge Christian Erikstrup en metode, der hurtigt kan tages i brug i større skala.

- I Danmark laver vi omkring 80.000 plasmatapninger årligt, så hvis der ellers er nok personer med overstået coronavirus-infektion, som vil være med til en tapning og opfylder kriterierne til at være bloddonor, så kan vi faktisk rigtig hurtigt skalere op og tappe rigtig mange portioner plasma, siger han.

Thomas Røjkjær Vestergaard skal allerede om 14 dage have tappet plasma igen.

- Jeg er spændt på, om det her kan hjælpe nogen ude i verden.

Forskerne regner med, at de første behandlinger med plasma i Danmark kan begyndes inden for en til to uger.

Også i København er forskerne gået i gang med at tappe plasma til forsøget. Her er det professor Henrik Ullum med de første portioner: