16x9

I sorgens stund måtte den unge dronning sige fra over for statsministeren

Den unge dronning Margrethe måtte sige fra over for statsministeren, da hun i 1972 skulle udråbes som landets nye regent. Traditionerne skulle holdes.

Sådan fejrer TV 2 dronning Margrethe 16. april

Kl. 8.00: ’Margrethe længe leve’ - Go’morgen Danmark og TV 2 fejrer dronningen direkte fra Tivoli med sang, interviews og liveindslag

Kl. 15.10: Gense dokumentaren ’Margrethe’

Kl. 15.15: 'Margrethe længe leve'

Kl. 19.55: 'Alletiders Dronning' - ny dokumentar om dronningen

Kl. 21.00: 'Længe leve Dronningen - tillykke med fødselsdagen' med højdepunkter fra fødselsdagsfesterne i forbindelse med dronningens 70-års og 75-års fødselsdage

I tronsalen på Christiansborg Slot forsøgte den unge dronning Margrethe at nedtone sine forventninger, mens de forgyldte løver og griffer på kongen og dronningens tronstole betragtede hende.

- På en bidende kold januardag i 1972 - med ungdomsoprør og alt det der - vil der ikke være så mange mennesker, sagde den 31-årige dronning Margrethe til sig selv, inden hun skulle træde ud på balkonen. Ud til sit folk.

Tankerne genkaldte hun sig mange år senere i bogen 'M – 40 år på tronen', for hun regnede ikke med et fremmøde, som dengang hendes far arvede tronen i 1947, og folk var stimlet sammen på slotspladsen.

Midt i sorgen over sin fars død havde hun koncentreret sig om at blive klar til sin udråbelse. Hun havde sin tale klar, hun havde klaret de formelle møder med regeringen, og hun havde fundet det særlige smykke, der i sig selv symboliserede båndet mellem den gamle regent og den nye - mellem kongehuset og demokratiet.

Dronning Margrethes første statsråd i 1972 med blandt andet Per Hækkerup, K.B. Andersen og Jens Otto Krag.
Dronning Margrethes første statsråd i 1972 med blandt andet Per Hækkerup, K.B. Andersen og Jens Otto Krag. Foto: Allan Moe / Scanpix Denmark

Men i forberedelserne til tronskiftet havde hun også været nødt til at sætte foden ned over for statsministeren, som flere gange præsenterede nye idéer.

- Nu er det dig, der skal tage fat

Dronningen var i hele forløbet klar i mælet om, at der ikke skulle pilles ved ritualer og traditioner, men da den allermest synlige tradition blev brudt, var det ikke statsministeren, der var den ansvarlige – det var dronningen selv.

To uger forinden havde hendes far, kong Frederik 9., holdt sin nytårstale på tv. Han havde virket svækket, og efter et hjertetilfælde og en lungebetændelse i begyndelsen af det nye år var der overalt i kongeriget en fornemmelse af, at det gik den gale vej. Også hans ældste datter, tronfølgeren prinsesse Margrethe, var klar over, hvad der var under opsejling.

Kong Frederik 9. og tronfølger Prinsesse Margrethe ankommer til Det Ny Teater i januar 1971.
Kong Frederik 9. og tronfølger Prinsesse Margrethe ankommer til Det Ny Teater i januar 1971. Foto: Allan Moe / Scanpix Denmark

- Nu er det dig, der skal tage fat, formanede hendes far fra sit sygeleje ifølge kammertjener Anker Andersens erindringer.

Det royale par fotograferet under en dans på vinterferien, året inden det blev alvor.
Det royale par fotograferet under en dans på vinterferien, året inden det blev alvor. Foto: Jens Lyngby Jepsen / Scanpix Denmark

Alle var bevidste om, hvad der formentlig ventede forude: Dødsfald. Hofsorg. Tronskifte. Bisættelse. Et helt nyt liv for Margrethe såvel som for hendes mand og deres to små sønner. I århundreder var tronen gået i arv fra generation til generation, og selvom det ved prinsesse Margrethes fødsel i 1940 ikke var selvskrevet, at hun skulle være monark, stod hun efter en lovændring i 1953 nu som tronarving. I Statsministeriet var man forberedt.

Prinsesse Margrethe fotograferet på sin 31-årsfødselsdag med Prins Joachim i armene.
Prinsesse Margrethe fotograferet på sin 31-årsfødselsdag med Prins Joachim i armene. Foto: Vagn Hansen / Scanpix Denmark

Allerede seks år før havde man i Statsministeriet – bare for en sikkerheds skyld – fået styr på en køreplan for et tronskifte, fortæller historiemagasinet 'Siden Saxo'. På grund af kongens sygdom fik statsminister Jens Otto Krag (S) ministeriets notat til gennemsyn natten mellem 1. og 2. januar 1972, og få dage inde i det nye år lå første udkast til en mindetale klar.

- Nu gælder det, nu er det virkeligt, nu er jeg på

Den unge tronarving og resten af kongens nærmeste familie var samlet på Kommunehospitalet i København, da Frederik 9. sov ind 14. januar 1972 klokken 19.50 – og i samme øjeblik blev prinsesse Margrethe dronning af Danmark.

Riget kan ikke stå uden overhoved, så fra det ene sekund til det andet blev prinsessen dronning. Senere samme aften bar Livgarden tre indhyllede faner over Amalienborg Slotsplads fra den afdøde konges bolig til den nye dronning. Ved afgangen fra fanegemakket i Frederik XIII’s Palæ kyssede dronning Ingrid fanerne til afsked, og da dronning Margrethe modtog dem i Christian X’s Palæ, gjorde hun det samme.

- Så ved man, at nu gælder det, nu er det virkeligt, nu er jeg på, og nu gælder det resten af mit liv. Rent bortset fra, at det er en sorg, og man mister sin far, er det også indgangen til en stor opgave, forklarede dronningen i en af Kongehusets egne optagelser i 2016.

Danmark havde fået en ny dronning, men som traditionen foreskrev, skulle den nye regent også udråbes for folket. I gammel tid blev en ny konge kronet af rigsrådet, men en kroningsceremoni havde ikke været brugt siden grundlovens indførelse i 1849, og i stedet var traditionen med en højtidelig udråbelse – eller en kongeproklamation, som det også hedder – vokset frem. Men udråbelsen var i 1972 kilde til diskussioner mellem netop de to personer, der skulle stå sammen på balkonen.

Prinsesse Margrethe og statsminister Jens Otto Krag (S) havde talt sammen, mens kong Frederik lå syg, og det viste sig flere gange, at de ikke så helt ens på tingene.

De nye idéer

Krag ville gerne modernisere nogle af traditionerne, mens tronarvingen var meget optaget af at holde fast i dem. For eksempel havde Krag en idé om at gøre seancen på balkonen lidt længere og give den mere indhold, blandt andet fordi der nu var mulighed for at transmittere begivenheden på tv til hele landet.

Statsminister Jens Otto Krag forstod mediernes magt. Her er han fotograferet ved stemmeboksen sammen med sine børn og hustru, skuespiller Helle Virkner.
Statsminister Jens Otto Krag forstod mediernes magt. Her er han fotograferet ved stemmeboksen sammen med sine børn og hustru, skuespiller Helle Virkner. Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix Danmark

Men prinsesse Margrethe havde krævet, at tingene skulle være som ved udråbelsen af hendes forgængere: ”Det var jo ikke af hensyn til TV, man holdt ceremonien", sagde hun ifølge Krags dagbogsnotater.

- Men den vil blive set af 2,5 millioner danskere i deres stuer, tilføjede han for sig selv.

Tronfølgeren var ikke til at rokke.

Kongens død skulle proklameres for folket efter de gamle forskrifter, og hun skulle træde frem som ny regent. Sådan måtte det være. Og alligevel blev det lige her, hun endte med at afvige fra traditionerne, da det senere blev alvor.

Margrethe 1. eller Margrethe 2.?

Dronningen og regeringen mødtes på Amalienborg for at gennemgå dagens begivenheder klokken 10 om formiddagen, og allerede klokken 14 samledes de igen på Christiansborg til det formelle tiltrædelsesstatsråd blot en time før den vigtige udråbelse.

Den nye dronning ønskede blandt andet at gøre det klart, hvordan hun ønskede at blive tituleret.

Statue af dronning Margrethe i dronningeporten på Christiansborg.
Statue af dronning Margrethe i dronningeporten på Christiansborg. Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Historiebøgerne fortæller store historier om den dronning Margrete, som i slutningen af 1300-tallet samlede hele Norden i Kalmarunionen, men ret beset var denne Margrete aldrig blevet udråbt som dronning af Danmark.

Hun havde blot overtaget magten, mens hendes søn kong Oluf var barn, og hun havde ført riget videre, efter kong Oluf døde i en alder af 16 år.

Titlen som Margrethe 1. kunne derfor godt forsvares historisk, men den unge dronning var ikke i tvivl:

- Jeg syntes, det ville have været utilbørligt, fordi hun i den grad altid havde været kendt som "dronning Margrete", selvom hendes dronningetitel stammede fra ægteskabet med Kong Håkon, forklarede dronningen selv til forfatter Jens Andersen i 2011.

- Så kunne jeg ikke komme rendende her og sige, at jeg var den første, når der havde været én som hende - én, som virkelig var noget for sit folk

Statsministeren spurgte journalisten til råds

square to 16x9
Jens Otto Krag var Danmarks statsminister i perioderne 1962-1968 og 1971-1972. Foto: Jesper Stormly Hansen / Ritzau Scanpix

Den nye dronning var dagens absolutte hovedperson, men der hvilede også et pres på statsministeren, for hvis ikke en udråbelse går glat, risikerer man at skrive sig ind på de uheldige sider i historiebøgerne.

Da statsminister Knud Kristensen (V) i 1947 proklamerede Christian 10.’s død og udråbte Frederik 9. som Danmarks nye konge, var han ved at glemme at sige ”Hans Majestæt” og måtte rette sig selv undervejs.

Den slags bliver husket.

Da statsminister Knud Kristensen skulle udråbe Frederik 9. til ny dansk konge, var det nær gået helt galt.
Da statsminister Knud Kristensen skulle udråbe Frederik 9. til ny dansk konge, var det nær gået helt galt. Foto: Nordfoto / Scanpix Denmark

Krag ville derfor sikre sig, at han havde styr på etiketten og ritualerne, men netop traditionen med de tre udråbelser undrede ham.

Om formiddagen mødte han i Vandrehallen på Christiansborg TV-Avisens Poul Jørgensen, som gennem det meste af sit lange liv som journalist beskæftigede sig med både det politiske og det royale stof.

De hilste høfligt, men efter de havde passeret hinanden, kaldte statsministeren på journalisten, erindrer Jørgensen i sin bog 'Transmissioner fra Kongehuset':

- Åh Poul Jørgensen, for resten, øh, det ved De sikkert noget om…

- Ja, svarede Jørgensen, hvad er det, jeg ved noget om?

- Jeg skal udråbe dronningen her i dag, og man siger mig, at jeg skal udråbe hende tre gange. Øh, kan det være rimeligt?

Og dér på en af Christiansborgs åbne gange måtte oplæseren fra tv forklare landets statsminister årsagen til den lidt besynderlige skik, hvor det samme budskab råbes fra balkonen tre gange i træk. Han forklarede, at det stammer fra en fjern fortid, hvor kongerne blev udråbt ”fra tinge”, og at man dengang råbte budskabet ud mod alle fire verdenshjørner.

- Men her på Christiansborg giver den fjerde gang ikke rigtig nogen mening, for hvis De vender Dem om, så råber De ind i tronsalen, som er lige bag ved balkonen. Derfor er man gået over til kun at råbe tre gange. Så hvis De vil følge traditionen, så skal De råbe tre gange, forklarede Poul Jørgensen. Og at følge traditionen var netop det, dronningen havde betonet over for statsministeren.

Omgivet af mænd i uniform

square to 16x9
Amalienborg Slot og Marmorkirken fotograferet fra havnesiden i 1979. Foto: Jette Reinholdt / Scanpix Denmark

Klokken nærmede sig 15.00, da vagterne fra Livgarden og de otte trommeslagere fra tamburkorpset tog plads på Christiansborg Slotsplads lige under balkonen, mens deres nye øverstbefalende for Forsvaret – i hvert fald øverstbefalende på papiret ifølge loven – bevægede sig gennem tronsalen bag balkonens døre.

- Da hun trådte ind, kunne man se i ansigtet på hende, at hun bar sorg. Men hun var rank. Sådan sagde daværende forsvarsminister Kjeld Olesen (S) til Politiken mange år senere.

Der var kun få minutter til udråbelsen, og dronningen, som hele dagen havde nedtonet sine forventninger til fremmødet på Slotsholmen i København, kunne fra tronsalen ikke se den imponerende forsamling på 50.000-75.000 danskere, der trodsede vintervejret for at tage imod deres nye dronning.

Den gerning, som i næsten 25 år var min fars, er nu lagt på mine skuldre, og jeg beder Gud hjælpe mig og give mig styrke til at løfte den tunge arv

Dronning Margrethe

De folk, hun kunne se, var ministre, præsidiemedlemmer fra Folketinget, chefer fra hæren, flåden, luftvåbnet og politiet og andre af landets fineste embeder, som alle var samlet i tronsalen. Men da klokken slog tre, gik balkondøren op.

Ud trådte dronningen og statsministeren. I det øjeblik brød den dronning, som udtrykkeligt havde bedt sin statsminister om at holde på traditionerne, selv med de gamle skikke.

Sørgedragt med hilsen fra far

Tidligere havde regeringsledere proklameret kongens død fra balkonen på egen hånd og først derefter ladet den nye konge træde frem.

Men nu stod hun der. Danmarks nye regent. En kvinde på 31 år, som lige havde mistet sin far, og som stod klædt i en lang, sort kjole, med sørgeslør og Elefantordenens bånd. Øverst på brystet bar hun også en broche, som var nøje udvalgt til denne historiske dag.

Brochen med de røde rubiner i hesteskoform ved halsen var usædvanlig på en sørgedragt, men rummede et budskab fra hendes afdøde far.
Brochen med de røde rubiner i hesteskoform ved halsen var usædvanlig på en sørgedragt, men rummede et budskab fra hendes afdøde far. Foto: Aage Sørensen / Scanpix Danmark

- Normalt bærer man ikke farvede sten på en sørgedragt, men den skulle være med, forklarede dronningen i bogen 'M – 40 år på tronen'.

For det var den rubinhestesko, hun havde fået af sin far, da ændringerne af grundloven og ikke mindst tronfølgeloven blev underskrevet i 1953. Danskerne havde ved en folkeafstemning givet deres opbakning til, at en kvinde kunne overtage tronen, og kong Frederik havde lykønsket sin datter ved at forære hende det særlige smykke, som hun derfor bar, da hun på denne dag i 1972 kunne træde frem som den første kvindelige regent i mere end 500 år.

Længe leve Hendes Majestæt

square to 16x9
Statsminister Jens Otto Krag siger de berømte ord. Foto: Aage Sørensen / Scanpix Danmark

- Det er med oprigtig sorg, nationen har erfaret, at kong Frederik 9. er død.

Sådan indledte statsminister Jens Otto Krag den korte tale, som han havde forberedt nogle dage før kongens død. Der var fuldstændig stille på slotspladsen. Krag talte højt og langsomt, så ekkoet fra hver sætning kunne klinge af, inden han gik videre.

- Idet vi hilser Danmarks nye statsoverhoved og ønsker lykke for hendes liv og gerning - og dermed for Danmark - skal jeg efter dansk statsskik tre gange udråbe: Kong Frederik 9. er død, længe leve hendes majestæt dronning Margrethe 2.

Et nifoldigt hurra afsluttede udråbelsen, og dronningen kunne nu træde et skridt frem. I hånden havde hun et enkelt ark.

Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke

På papiret i hendes hånd havde hun nedfældet de første ord, hun som nationens overhoved skulle sige til sit folk:

- Min elskede far, vor konge, er død, og en stor sorg har ramt os alle. Men størst er sorgen for min mor, dronning Ingrid. Mod hende rettes alle varme tanker.

Mens blikket var rettet skiftevis mod papiret og mod horisonten, blæste det op, og den kolde januarvind tog fat i hendes sorte sørgeslør. Forsigtigt, men fattet bevægede den nye dronning sig igennem sin korte tale:

- Den gerning, som i næsten 25 år var min fars, er nu lagt på mine skuldre, og jeg beder Gud hjælpe mig og give mig styrke til at løfte den tunge arv. Den kærlighed og trofasthed, som det danske folk i alle disse år har vist min far, blev selve grundlaget for hans kongegerning. Måtte den tillid, der vistes min far, også blive mig til del. Det beder jeg om. Det er den støtte, som vil gøre mig det muligt at udføre mit hverv som Danmarks dronning. Det skal være mit livs mål, og deri vil jeg lægge al min flid og al min kraft. Så hjælpe mig Gud.

Et enkelt ark papir var alt, hvad hun havde at holde sig til.
Et enkelt ark papir var alt, hvad hun havde at holde sig til. Foto: Vagn Hansen / Scanpix Danmark

Afrundingen blev de seks ord, som skulle udgøre den nye dronnings valgsprog, som hun selv havde formuleret, mens hendes far lå for døden:

- Guds hjælp. Folkets kærlighed. Danmarks styrke.

Efter nogle få sekunders pause forstod forsamlingen foran Christiansborg Slot, at den nye dronning var færdig med sin tale, og klapsalverne bredte sig over pladsen. Den første gang, hun for alvor havde været i centrum på denne måde, havde været på hendes 18-årsfødselsdag, da hun skulle vinke til folket fra balkonen på Amalienborg, og da havde hendes far hjulpet hende på vej:

- Når du nu går ud, så skal du tage imod folks venlighed. Du skal ikke bare stå der - du skal tage imod, havde hendes far sagt.

Nu stod hun her uden at kunne læne sig op ad sin far, men i stedet trådte manden i hendes liv, prins Henrik, ud på balkonen til hende.

Den nyudnævnte dronning Margrethe 2. af Danmark og prins Henrik vinkede til folkemængden på Amalienborg Slotsplads fra balkonen, kort efter Statsminister Jens Otto Krag havde proklameret tronskiftet.
Den nyudnævnte dronning Margrethe 2. af Danmark og prins Henrik vinkede til folkemængden på Amalienborg Slotsplads fra balkonen, kort efter Statsminister Jens Otto Krag havde proklameret tronskiftet. Foto: Hans Petersen / Scanpix Danmark

Han kyssede sin hustrus hånd.

Han vinkede til folket sammen med hende.

Og han ledsagede hende tilbage i tronsalen med Kræsten Iversens store loftsmaleri af legenden om Dannebrog, der faldt fra himlen under et slag i 1219 for at føre danskerne til sejr.

- Guds hjælp. Folkets kærlighed. Danmarks styrke.

Du kan se dokumentaren 'Alletiders dronning' på TV 2 klokken 19.55 eller nu på TV 2 PLAY