Samfund

I anledningen af dronningens fødselsdag udsender Nationalbanken en særlig 500-kronemønt

Sådan ser mønten ud. Facebook/Kongehuset

Det skete seneste ved Dronning Margrethe og Prins Henriks guldbryllup 10. juni 2017.

Der er tradition for at udgive erindringsmønter ved særlige begivenheder i kongehuset her i landet.

Den tradition holder Nationalbanken i hævd, når den i morgen udgiver en erindringsmønt som en 500-kronemønt i sølv.

Desuden kommer en særlig 20-kronemønt, som bliver sendt i almindelig cirkulation.

Det oplyser Kongehuset på Facebook.

Der er i Danmark tradition for at udgive erindringsmønter i forbindelse med særlige begivenheder i Kongehuset. I...

Posted by Det danske kongehus on Wednesday, April 15, 2020

Nationalbanken skriver på sin hjemmeside , følgende om 500-kronemønten:

  • Den har en legering på 999 ‰Ag.
  • Den er 38 millimeter i diameter.
  • Den vejer 31,1 gram.
  • Den har en glat rand.

På forsiden er der et portræt af dronningen i profil vendt mod højre. Portrættet er lavet af billedhugger Lis Nogel.

Langs randen er der en ring, hvor der står Margrethe II Danmarks Dronning, og der er et hjerte, som er Den Kgl. Mønts mærke.

Bagsidemotivet viser et motiv bygget op af symboler, som afspejler dronningens valgsprog og refererer til dronningens kunstneriske virke. Det er et hjerte omkranset af 12 sakse, som danner en cirkel. Valgsproget gengives i hjertet, der symboliserer 'folkets kærlighed', og i cirklen, der symboliserer 'Danmarks styrke'.

Af saksenes ben kommer der M'er - for Margrethe - til syne, og cirklen leder ifølge Nationalbanken tankerne hen på mennesker, der står sammen.

Bagsiden er designet af grafisk designer Jeanette Skov Jensen.

Sidste gang Nationalbanken udsendte en 500-kronemønt i sølv var i anledning af Dronning Margrethe og Prins Henriks guldbryllup 10. juni 2017.