Derfor kan det hjælpe visse covid-19-patienter at ligge på maven
Patienter, som er i kritisk tilstand og trækker vejret gennem en respirator, vil nemmere kunne optage den livsnødvendige ilt, når de ligger på maven.
Det kan umiddelbart virke en smule ulogisk: at en person, som har problemer med at trække vejret, skal lægges på maven.
Ikke desto mindre er det netop denne position, som nogle af de allermest medtagede covid-19-patienter, har haft glæde af de seneste måneder - både i udlandet og Danmark.
Det fortæller læge Joachim Hoffmann-Petersen, som er formand i Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin.
- Vi har aldrig før brugt det så meget som nu, og det er vores erfaring, at det har en god effekt hos nogle, siger han.
Hvorfor hjælper det at ligge på maven?
Årsagen til, at netop denne behandling har vist positive resultater, skal findes i virussens symptomer.
Når en covid-19-patient ender på intensivafdelingen, er det ofte, fordi de er i en tilstand, som minder om ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Tilstanden, som på dansk betegnes som akut lungesvigt, betyder kort sagt, at lungerne mister deres evne til at optage den ilt, vi har brug for.
Det har længe været kendt, at man ved at vende respiratorpatienter på maven, kan bytte om på de områder af lungerne, der er tryk på, og dermed lette vejrtrækningen.
- Man ændrer simpelthen blodgennemstrømningen og luftens fordeling i lungerne, så de kan optage mere ilt, siger Joachim Hoffmann-Petersen.
Et medicinsk studie fra New England Journal of Medicine fra 2013 pegede direkte på, at dette kan øge chancen for overlevelse.
Dog er det ikke helt så enkelt, som det kan lyde, forklarer lægen.
Kan bruges i "mindre skala" på de lettere patienter
Selvom behandlingen ifølge Joachim Hoffmann-Petersen kan virke "forbavsende godt" på nogle patienter, er det ikke en behandling, som man bruger på alle dem, der er smittet med coronavirus.
For det første kræver det fem sygeplejersker eller læger at vende en patient.
For det andet kan tuben i halsen ved vendingen blive skilt ad, så der kan stå en "coronasky" af smitte ud i lokalet.
Og for det tredje skal patienten ligge i positionen i 18 timer i døgnet for, at det har den ønskede effekt. Det kræver bedøvelse.
- Det er de færreste, der har lyst til at være vågne og ligge i positionen i så lang tid, siger lægen.
Princippet i behandlingen kan dog godt overføres. Ved at sørge for, at de patienter, som er ved bevidsthed, sætter sig op i en lænestol en gang imellem, kan man lette trykket på deres lunger.
Dette har også været til stor gavn for læger og sygeplejerske på landets intensivafdelinger, hvor der lige nu er 96 covid-19 patienter indlagt.
Joachim Hoffmann-Petersen er, på trods af forbeholdene, tilhænger af, at man forsøger at lægge patienter på maven, hvis de kæmper for at trække vejret.