Samfund

Danske børn svindles for flere tusinde kroner i Counter-Strike

Der er ingen formelle regler i forbindelse med at købe og sælge skins. Forældre opfordres til at holde øje med børnenes handler.

Hver dag sætter flere hundredetusinde sig foran tastaturet for at dyste mod hinanden i computerspillet Counter-Strike, og der er tale om danskere i alle aldre.

Hver eneste dag bliver der også sendt tusindvis af kroner frem og tilbage, når der handles med skins til våben i spillet.

Og når pengene skifter hænder, bliver flere danskere franarret flere tusinde kroner af svindlere. Ofrene kan være helt ned til ti år gamle danske børn.

TV 2 har været i kontakt med en håndfuld spillere i aldersgruppen 14 til 23, der alle har oplevet at blive snydt for over 1000 kroner i løbet af de seneste måneder. Typisk foregår det ved, at en køber eller sælger bruger falsk identitet på Facebook. Når pengene er overført, så hører ofrene ikke mere.

Penge for grafik

Helt lavpraktisk går skins ud på, at man i spillet kan købe kosmetisk udstyr, der bruges på ens gevær, kniv eller handsker i spillet.

For eksempel kan en snigskytte-riffel prydes af en grafisk fremstillet drage eller flammer. De dyreste skins kan koste op mod en halv million kroner, men typisk handler den gennemsnitlige bruger for et sted mellem 500-4000 kroner per skin.

Jo mere sjældent et skin er, jo mere er det værd. I grupper på Facebook sidder flere tusinde danskere hver dag og sælger, bytter eller køber de her skins.

Sådan en er 18-årige Gustav Reumert for eksempel. Han går lige nu i 3.g, men bruger også en del tid på at sælge og købe skins.

For nyligt blev han selv svindlet for 4000 kroner af en udenlandsk sælger. Konkret begik Gustav Reumert den fejl, at han ikke tjekkede den udenlandske brugers profil i platformen til Counter-Strike, som viste, at han var udelukket.

Det var dyre lærepenge, men skræmmer ikke Gustav Reumert væk fra markedet. I sit sabbatår har han planer om at investere mere:

- Markedet er som mange andre markeder i forhold til, at penge avler penge. Jo mere du investerer i det, jo højere et udbytte får du også, siger han til TV 2.

Storinvestorer tjener store summer

Counter-Strike hører til på en platform, der hedder Steam. I første led foregår al handel med skins til våben inde hos Steam. Men udfordringen med Steam er for mange af de danske handlende, at man ikke kan få sine pengebeløb ud igen i kontanter.

Derfor sælger brugerne til hinanden på andre platforme, som for eksempel Facebook, hvor der betales med MobilePay, bankoverførsel eller med kryptovaluta. På den måde kan man altså få et virtuelt stykke grafik på et virtuelt våben til at blive helt almindelige danske penge, man kan bruge i forretningerne.

De mest inkarnerede handlende tjener store beløb. TV 2 har været i kontakt med enkelte, der tjener op til 100.000 kroner udbetalt om året. I Danmark findes der også handlende, der tjener langt mere. De fleste handler dog for langt mere beskedne beløb.

Groft sagt kan man dele det op i to kategorier: Dem, der mest køber skins til at bruge i spillet for hyggens skyld. Og dem, der bruger mange timer og ressourcer på at handle med skins for at tjene penge.

Det er dog vigtigt at understrege, at man snildt kan tjene mange penge på handel med skins uden at svindle.

Begynder tidligt i folkeskolen

Organisationen Center for Digital Pædagogik arbejder målrettet med børn og unges færden på digitale platforme. Her har man også lavet feltarbejde i danske folkeskoler for at se på, hvem der egentlig handler med skins i spil som Counter-Strike.

Allerede i 4.-5. klasse begynder det at være populært blandt de ti-årige, siger kommunikationsmedarbejder Lars Esmarch:

- Men der hvor det begynder at blive mange penge er de sidste år i folkeskolen. Der har jeg haft samtaler med nogle, der havde op til 80.000 kroner i inventar. Der er vi jo langt over, hvad man kan kalde helt almindelige lommepenge, siger han.

"Det virkede ægte"

Men handel med skins foregår i alle aldre.

Når man skal have penge ud af systemet, så er det for eksempel populært at sælge skins til knive. Det skete for nyligt for 18-årige Magnus Schroll Kristensen, som har handlet skins siden han var 14 år gammel.

Helt konkret skulle han sende 1600 kroner til en fyr, der kaldte sig “Christian”, som derefter ville sende kniven til Magnus Schroll Kristensen.

Der er så mange snydere derude, at man ikke kan undgå, at det går galt.

Lars Esmarch, kommunikationsmedarbejder

“Christian” viste forskellige former for id-papirer, som formentlig var stjålet fra andre handler. Magnus blev dog overbevist, men da pengene var overført, så sagde sælgeren pludselig, at der var problemer med internettet.

Magnus Schroll Kristensen hørte ikke mere fra ham. Han var blokeret.

- Det virkede ægte, men handlen gik bare så hurtigt, at man ikke tænker sig ordentligt om, siger han.

Et marked uden formelle regler

De handlende er klar over, at der bliver snydt. Hver eneste dag er der nye opslag om, at nogen er blevet narret. Derfor har de selv udviklet forskellige værktøj til at sikre sig, at den anden har gode hensigter.

Det er langt fra aktiemarkedet. Hvis man investerer i aktier for at tjene penge, så foregår det hele på kontrollerede markeder. Her skal du forestille dig, at handel med skins foregår i et virvar af instanser, som ikke er reguleret af andre end de handlende selv.

Så for at styrke ens troværdighed kan man for eksempel lave en tråd på Facebook, hvor man beder andre brugere om at anbefale en. Det hedder en rep-tråd, hvor rep er lånt fra det engelske “reputation”. Nogle gange er der flere hundrede kommentarer i sådan en, hvis man har været en pålidelig køber eller sælger.

Men sådan en rep-tråd kan også misbruges. Hvis svindleren bare tager et foto af nogle vilkårlige anbefalinger og sender videre i en privat besked, for eksempel.

I andre tilfælde, som TV 2 har set, benytter brugerne sig af sygesikringskort eller anden id til at bekræfte, hvem de er. Dog altid med de personfølsomme oplysninger overstreget. Men her er det også let for svindlere bare at gemme fotoet og sende det videre i en privat besked.

Rasmus fik stjålet sin identitet

Det mærkede 26-årige Rasmus Clante for få dage siden på egen krop, da han blev kontaktet af nogle bekendte. Der gik meldinger om, at nogen brugte hans personlige oplysninger til at svindle andre for skins.

Rasmus Clante har tidligere handlet med skins, men gør det ikke så ofte mere. Netop på grund af svindlerne.

Han gik ind i gruppen CS:GO Danmark på Facebook, som klart er det største marked herhjemme for handel med skins på Facebook.

Her skrev han et opslag om, at en anden altså misbrugte hans navn til at svindle med skins.

Kort tid efter kom der en besked i indbakken fra den falske Rasmus Clante, hvor svindleren latterliggjorde den rigtige Rasmus Clante. Den rigtige Rasmus Clante nåede at tage et enkelt screenshot af chatten, hvor svindleren blandt andet skriver:

- Tror du selv, at politiet gør noget? Hahahahaha.

Da den rigtige Rasmus Clante siger, at han har meldt profilen til Facebook, så lyder svaret:

- Laver bare en ny. Det tog mig to minutter at lave denne.

For den rigtige Rasmus Clante var det grænseoverskridende. Også fordi, at han fik beskeder fra alle mulige, der beskyldte ham for at snyde dem:

- Det hele kom pludselig meget tæt på mig, da mange begyndte at sætte spørgsmålstegn ved mig som person på grund af hans identitetstyveri, siger han til TV 2.

Svindlen behøver dog ikke kun at være småbeløb.

Fik besked fra svindleren

Bastian Thorup er administrator på Facebook-siden CS:GO Danmark, som har over 73.600 medlemmer.

Han og en flok andre er blevet snydt af en 18-årig mand for omtrent 200.000 kroner. Selv mangler han betalinger for lige under 32.000 kroner.

Han har ikke hørt fra politiet endnu, selv om han ved, hvem der har snydt, og svindleren selv har indrømmet det over for ham og resten af gruppen. TV 2 har set en kvittering for politianmeldelsen, som blev indleveret i begyndelsen af marts.

I en besked, som TV 2 har set, skriver svindleren til Bastian Thorup, at han har udviklet ludomani, hvilket har fået ham til at sælge flere af de samme skins billigt til flere personer for at finansiere sit “misbrug”.

- Rigtig ked af, at dette skulle gå ud over dig, står der i beskeden.

Dagligt støder Bastian Thorup i rollen som administrator for Facebook-gruppen på lignende eksempler.

- Jeg bruger selv meget tid med nogle af de andre administratorer på at undersøge de her sager, og det er ikke sjældent, at det har noget med ludomani at gøre, siger han til TV 2.

I Facebook-gruppen forsøger ejerne målrettet at bekæmpe, at der bliver svindlet. For eksempel er der blevet taget initiativ til, at troværdige handlere kan agere “mellemmænd” i handler mod et kommissionsbeløb på 10 kroner.

Bastian Thorup vurderer selv, at der er børn helt ned til 10-års-alderen, der bliver snydt i forbindelse med handel, men det kan lige så vel være en mand på 35 år.

- Svindlerne har mange profiler, og vi kan ikke gøre noget ved det, for hver gang laver de en ny profil. De har typisk også en profil i gruppen, som de ikke svindler med, og så bruger de den til at finde nye ofre, siger han.

Forældre bør holde øje

Det er dog endnu ikke kommet på tale at udelukke de helt unge brugere fra Facebook-gruppen.

- Selvfølgelig har vi overvejelser om det, men hvis du kan finde ud af det og har lov af din mor og far, så synes jeg, at det er ok. Men selvfølgelig er der også børn herinde, der ikke burde være herinde, siger Bastian Thorup.

Han opfordrer alle forældre til at hjælpe og være opmærksomme, hvis børnene handler med skins.

Den opfordring bakker Lars Esmarch fra Center for Digital Pædagogik gerne op om. Centeret har også udviklet en hjemmeside, der vil prøve at forhindre, at de helt unge bliver svindlet.

Han vil gerne have, at forældrene kommer på banen, og forholder sig kritisk til deres børns handel med skins:

- Der er så mange snydere derude, at man ikke kan undgå, at det går galt. Og det synes jeg er et problem, siger han.

Counter-Strike og Steam drives af den amerikanske virksomhed Valve. TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Valve om handel mellem de helt unge børn, men virksomheden har ikke svaret på vores henvendelse.