I morgen skal børnene tilbage til hverdagen - derfor siger lægerne, at det er forsvarligt

Der er to centrale grunde til, at børnene skal sendes afsted i institution som de første. Det fortæller en overlæge og en praktiserende læge.

Onsdag åbner de danske vuggestuer, børnehaver og skoletrin fra 0.-5. klasse.

Men mange forældre spørger sig selv om, hvorfor det er en god idé at sende de yngste afsted først?

Foruden de økonomiske fordele skal svaret findes to steder. I børns immunforsvar og i deres kroppes kompetence til at bekæmpe virus. Det forklarer Carsten Heilmann, der er overlæge hos BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet, samt praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen

Godt immunforsvar

- Vi har set, at børn ikke bliver smittet af coronavirus i så høj grad som voksne. Præcis hvorfor det forholder sig sådan, det er vi ikke helt sikre på. Men en ting er sikkert: Generelt har børn et rigtig godt immunforsvar. Så jeg tror - med stort tryk på tror, at regeringen åbner op for de yngste først, fordi vi med al sandsynlighed ikke vil se grelle tilfælde i den aldersgruppe, siger Carsten Heilmann.

Praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen, der har over 20 års erfaring, fortæller ligesom Carsten Heilmann, at det meste af det, man ved om immunforsvaret, er baseret på observationer og erfaring - og altså ikke lægefaglig evidens.

Børns kroppe er stærkere

Udover at børns immunforsvar oftere holder covid-19 fra døren, så kan han ud fra generelle teoretiske betragtninger sige, at børn og unge også er langt stærkere, når det kommer til at klare en virus som coronavirus. For skulle virussen komme forbi barnets immunforsvar, så står barnet stadig stærkere end deres aldrende bedsteforældre.

- Man kan sammenligne det med at brække benet. Hvis et skolebarn brækker sit ben, tager det i de fleste tilfælde kun få uger, før barnet løber rundt igen. Brækker barnets bedstefar benet, vil det ofte tage måneder eller halve år, siger han og fortsætter:

- Så selvom et toårigt barns immunsystem ikke er lige så veludviklet som et femårigt barns eller en voksens, så vil det unge barn - af grunde som vi kun kender ganske lidt til - være rigtig god til at blive hurtigt rask i forhold til en ældre person.

Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut har tidligere fortalt, at 1924 danske børn i alderen 0-9 år er blevet testet for coronavirus. 34 af dem - altså 1,8 procent - er blevet testet positive. Blandt de voksne, der er testet, ligger andelen af smittede markant højere, nemlig på cirka 10 procent.

**

Perspektiv: Barnets immunforsvar i faser

Spædbarnet 0-1 år: Spædbarnet er født med et godt immunforsvar. Men efter mellem seks måneder og et år aftager mængden af antistoffer i blodet, som barnet blev født med og 'lånte' af sin mor i den første levetid.

Vuggestuebarnet 1-2 år: Når det lille barn begynder i vuggestue, sker der noget radikalt. For vuggestuer er en barsk affære, fortæller Carsten Heilmann. Det betyder, at det medfødte immunsystem skal suppleres af et tillært immunsystem, og det tager tid at opbygge en 'hukommelse' i kroppen. Det betyder, at vuggestuebørn bliver meget ofte syge i de første par år. Præcis hvor lang tid den stejle læringskurve for immunsystemet tager, kan Carsten Heilmann ikke sige, da det også er individuelt. Men man ser en ændring i antallet af sygdomsudbrud, når barnet kommer i børnehavealderen.

Børnehavebarnet/skolebarnet 3-17 år: Et børnehavebarns immunforsvar har igennem vuggestuealderen været udsat for et konstant bombardement af virus. Derfor har barnet i børnehavealderen generelt færre sygedage end vuggestuebarnet. Når barnet starter i skole, har dets immunforsvar udviklet en god hukommelse i forhold til virus. Op igennem skolealderen begynder skolebarnets immunforsvar derfor at ligne den voksnes. Samtidig er børn generelt stærke, da de er unge og derfor er gode til at bekæmpe en virus.

***