Danske forskere kigger på 100 år gammel vaccine: Kan måske styrke kroppens forsvar mod covid-19
Calmette-vaccinen styrker immunforsvaret mod en række sygdomme - ét studie kæder den ligefrem sammen med færre coronatilfælde i for eksempel Indien.
Mens forskere over hele verden arbejder i døgndrift på at finde en vaccine mod covid-19, arbejder andre med at undersøge, om en allerede eksisterende vaccine kan styrke kroppens immunforsvar til i højere grad at modstå den nye virus.
Der er tale om Calmette-vaccinen mod tuberkulose. Det er en vaccine, som de fleste danskere født før 1977 formentlig har et minde om i form af et karakteristisk ar på venstre skulder.
Og en dansk forskergruppes 25 år lange arbejde vækker interesse. Forskerne har nemlig efter flere studier i Afrika fundet ud af, at den 100 år gamle vaccine gør noget ved kroppens medfødte immunsystem.
Hvad det ”noget” præcis er, har man endnu ikke helt præcis fundet svaret på, men vaccinen påvirker kroppens immunsystem og har en positiv effekt i forhold til andre sygdomme end den, vaccinen blev udviklet for at beskytte mod. Den har dét, man blandt videnskabsfolk kalder ”uspecifikke effekter.”
Især et studie fra USA får lige nu stigende opmærksomhed i medier over hele verden, fordi det mener at kunne konkludere, at de uspecifikke effekter er så stærke, at lande, som fortsat vaccinerer mod tuberkulose, slipper lettere gennem coronapandemien. Dét studie har dog intet med den danske forskergruppe at gøre.
Vil vaccinere danske sundhedsansatte
Christine Stabell Benn, klinisk professor og forsker i vacciner ved Syddansk Universitet, står bag studierne i Afrika. Hun er blandt de forskere, der har vendt blikket mod den gamle vaccine. Det er nemlig forskernes håb, at Calmette-vaccinen også vil have en effekt i forhold til coronavirus.
Det danske forskerhold samarbejder med forskere i Holland, hvor man for 14 dage siden begyndte at vaccinere over 1000 sundhedsansatte – forskernes hypotese er nemlig, at vaccinen muligvis kan mindske symptomer og endda måske reducere risikoen for at blive smittet med coronavirus.
Christine Stabell Benn håber at kunne gøre det samme i et klinisk forsøg på danske hospitaler i slutningen af april.
Udstyrer kroppens fodsoldater med kniv og gevær
Baggrunden for hypotesen er, at forskerne i kraft af et studie fra Holland er kommet vaccinens ”uspecifikke effekter” lidt nærmere. I studiet kunne forskerne nemlig vise, at frivillige, der først fik Calmette-vaccinen og fire uger senere fik vaccinen mod gul feber, fik mindre gul feber i blodet efterfølgende.
Christine Stabell Benn forklarer effekten ved hjælp af et billede af kroppens medfødte immunsystem som fodsoldater, der bliver sat i forreste række ved et angreb mod kroppen. Når fodsoldaterne falder, bliver nye fodsoldater sat ind i kampen – og ingen af dem er blevet klogere under hvert enkelt angreb.
- Men vi forskere har fundet ud af, at fodsoldaterne kan trænes, og at de bliver trænet bedre – de bliver udstyret med en kniv og et gevær – hvis vi giver kroppen Calmette-vaccinen, inden kampen starter, siger Christine Stabell Benn.
Men hvordan forholder det sig så i forhold til covid-19?
- Hvis vi skulle se en effekt, så ville min hypotese være, at den ville have en stærkere effekt på dem, der har fået vaccinen tidligere, men at der også vil være en effekt, når man kun har fået vaccinen én gang. Vi føler os ret sikre på, at vi er på sporet af noget spændende.
"Noget optimistisk"
I Schweiz sidder en anden dansk forsker, Morten Ruhwald. Han har som tidligere afdelingslæge på Statens Serum Institut været med til at forske i udviklingen af en ny generation af vacciner mod tuberkulose.
Han er i dag leder af tuberkuloseafdelingen ved FIND, der har hovedkontor i Genève.
Morten Ruhwald er ikke helt så sikker på Calmette-vaccinens effekt i forhold til covid-19.
- Jeg er videnskabsmand nok til at synes, at man i fraværet af gode alternativer kan undersøge Calmette-vaccinen. Men som videnskabsmand er der langt fra tro til evidens – det kræver gode studier, som for eksempel dét, man har lavet i Holland, siger Morten Ruhwald.
Han kalder det desuden ”noget optimistisk” at tro, at Calmette-vaccinen kan beskytte effektivt mod corona-infektion.
- Man kan måske nedsætte risikoen for, at man bliver alvorligt syg, og hvor mange dage, man er syg. Måske. Men jeg ville nok satse på en mere moderne vaccine, der er lavet specifikt mod covid-19.
Studie kæder vaccine sammen med antallet af smittede og døde
Et studie lavet af den amerikanske forsker og assisterende professor ved New York Institute of Technology, Gonzalo Otazu, mener derimod, at Calmette-vaccinen er svaret på, hvorfor nogle lande tilsyneladende bliver mindre hårdt ramt af smitte og efterfølgende dødsfald, når det gælder covid-19.
Studiet er er gjort tilgængelig på Medrxiv – en side for endnu ikke offentliggjort medicinsk forskning - og mangler endnu at blive videnskabeligt blåstemplet af fagfæller.
Argumentet i studiet er kort fortalt, at antallet af smittede og døde i lande som for eksempel Indien og Sydafrika er markant lavere end i lande som USA og Italien, fordi man længe har vaccineret alle i Indien og Sydafrika mod tuberkulose - og fortsat gør det. I USA og Italien har man derimod aldrig vaccineret hele befolkningen fra fødslen.
Hvis man kigger på et kort over de lande i verden, der fortsat vaccinerer mod tuberkulose, og sammenholder det med tal fra Johns Hopkins Universitet eller Worldometers over antallet af coronasmittede og -døde i de enkelte lande, ser det unægteligt ud til, at der er en sammenhæng.
Men det er en fejlslutning, lyder det ifølge flere forskere fra det internationale tuberkulose-center McGill i Canada.
- Korrelation indebærer ikke årsagssammenhæng, skriver de blandt andet i deres kritik af studiet.
Den kritik er de to danske forskere enige i.
- Det er et ekstremt ringe eksempel på et videnskabeligt studie, siger Morten Ruhwald.
Han kalder det en meget misvisende konklusion ud fra et øjebliksbillede under en ekspotentielt udviklende pandemi.
Eller som Christine Stabell Benn formulerer det:
- Det er lidt som at slutte, at når der er flere børnefødsler i områder med mange storke, så har man vist, at storken kommer med børnene.
Spørgsmål om tid
Ifølge Morten Ruhwald er årsagen til, at der lige nu er færre smittetilfælde og -dødsfald i Indien og på det afrikanske kontinent, at smittespredningen er startet senere end i den vestlige del af verden.
- Det er et spørgsmål om uger, før det går galt i udviklingslandene, siger han.
Christine Stabell Benn siger, at hun er glad for, at der nu er så meget fokus på Calmette-vaccinens gavnlige effekter på kroppens immunsystem, men at hun også bliver nødt til at være kritisk i forhold til blandt andet studiet om vaccinen og antallet af smittede og døde i de enkelte lande.
- Et langt stærkere argument er de epidemiologiske studier – det er det store, lange og seje træk, der gennem 25 år har opbygget mere og mere evidens for Calmette-vaccinens uspecifikke effekter.
Adspurgt om det alligevel ikke bliver interessant at følge smittespredningen i de lande, som bruger Calmette-vaccinen, lyder svaret fra forskerne:
-Vi synes bestemt, det er et interessant studie – et spændende sted at se hen bliver for eksempel Spanien, hvor man har brugt vaccinen i Baskerlandet, men ikke i resten af landet, siger Christine Stabell Benn.