Coronavirus

Brandmand døde med corona: To dage før han blev testet positiv, kørte han med på udrykning

Carsten Henriksen er et tal i corona-statistikkerne. Men han var også en kærlig far, festens filterløse midtpunkt og frem for alt brandmand.

Skabet på Haslev Brandstation, hvor Carsten Henriksens hjelm og brandmandsdragt har hængt i fire årtier, er tomt.

- Det er et stort savn. Man skal vænne sig til tanken om, at en mand, der har været her altid og er en institution i brandvæsenet, er væk, siger Daniel Fussing, der er formand for Haslev Brandmandsforening.

Han arbejdede sammen med Carsten Henriksen i 22 år.

Carsten Henriksen, der sidste år fejrede sit 40-års-jubilæum i branduniformen, døde sidste uge efter kort tids sygdom med covid-19. Han blev 72 år gammel.

Altid i første række

Interessen for brandmandsfaget begyndte, da den uddannede tømrer byggede inventar til brandbiler.

Siden kom han i korpset hos Falck og var deltidsbrandmand. Og da han gik på pension for et par år siden, dedikerede han al sin tid til brandmandsarbejdet.

Der manglede bare kanonerne - så havde det været en statsmandsbegravelse

Lars G. Henriksen, søn

I sit 37-årige liv har Carsten Henriksens søn først og fremmest kendt sin far som brandmand.

- Det kom altid i første række at være brandmand. Men han var også en kærlig far, siger Lars G. Henriksen.

Tingene blev dog ikke pakket ind, når de kom fra Carsten Henriksens mund. Både kollegaer og familie oplevede at få "en skideballe med et smil på læben".

- Når først man var accepteret, så var der ikke noget, han ikke ville gøre for en, siger Daniel Fussing.

Carsten Henriksen blev født i Benløse, men flyttede så til Haslev, hvor han mødte sin kommende hustru og mor til sine to sønner.

Han fortæller, at hans mangeårige kollega altid mødte op på brandstationen, om det så krævede at han gik fra bordet til juleaftener eller fødselsdage.

Og så var Carsten Henriksen "en vellidt gammel ræv", der altid var garant for en god historie.

Filterløst midtpunkt

Fællesskaberne fyldte meget i Carsten Henriksens liv, om det så var på brandstationen eller med resten af det hold, som han og hans kone gik til standard- og latindans med hver tirsdag i 15 år.

Han var mand uden filter, der elskede at være festens midtpunkt.

- Han kunne sagtens afbryde midt i en tale til en familiefest for at bryde ind med et sjovt input, siger Lars G. Henriksen.

Det skete en gang imellem, at en stor brand kom i avisen. Når det var tilfældet, var Carsten Henriksen stolt af indsatsen og den første til at finde et eksemplar, bladre frem til artiklen og vise det til venner og familie. Især hvis han havde sneget sig med på et af billederne.

På udrykning to dage før

Selv om Carsten Henriksen var lidt oppe i årene og døjede med KOL, var han frisk og trænede to-tre gange om ugen i det lokale træningscenter.

I slutningen af marts blev han testet positiv for covid-19. To dage før han blev testet, kørte han med på en udrykning.

Så kom feberen. Carsten Henriksen blev først indlagt på sygehuset i Køge, senere i Roskilde.

- Jeg talte i telefon med ham og sagde med et glimt i øjet, at han måtte tage sig lidt sammen, for det havde vi altid selv fået at vide, siger Lars G. Henriksen.

Men feberen tog til, Carsten Henriksen blev dårligere, og efter 12 dages indlæggelse stoppede hans hjerte med at slå.

Et fly i Dannebrogsfarver

Carsten Henriksen blev bisat 11. april i Haslev Kirke. Han blev begravet i sin brandmandsdragt.

Efter ceremonien havde brandfolkene taget opstilling ude foran kirken, og rustvognen kørte afsted med en kortege af brandbiler.

- Der manglede bare kanonerne - så havde det været en statsmandsbegravelse, siger Lars G. Henriksen.

I det øjeblik, hvor kisten blev sat i bilen, fløj et særligt Dannebrogsmalet F16-fly over kirken.

Måske nok tilfældigt, men ikke helt upassende.

- Det var en sørgelig dag. Men også meget fin, og lige som min far ville have haft det, siger Lars G. Henriksen.