Coronavirus

19 døde med coronavirus i Danmark det seneste døgn

Der er 19 flere døde som følge af coronavirus i Danmark end i går. Grafik / Christoffer Laursen Hald

237 personer i Danmark er nu døde efter at være smittet med coronavirus.

Yderligere 19 personer er døde, mens de havde coronavirus. Nu er 237 coronasmittede døde, oplyser Statens Serum Institut.

Det kan ikke med sikkerhed siges, om det er coronavirusset, der har været dødsårsagen. Mange af de døde har således i forvejen lidt af andre sygdomme.

På den positive side sker der et fortsat fald i antallet af indlagte. Torsdag er 433 personer indlagt med coronavirus. Det er 20 færre end onsdag.

Nu er det ottende dag i streg med et fald i antallet af indlagte.

Torsdag er 5635 personer testet positiv for coronavirus. Det er 233 flere end i sundhedsmyndighedernes seneste opgørelse.