Samfund

Milliarder på spil: Så dyr kan en ny coronabølge blive for Danmark

Der er allerede udsigt til det dyreste år for den danske statskasse siden 1980’erne. Og en ny smittebølge vil kunne medføre flere store regninger.

Efter planen skal den gradvise genåbning af Danmark begynde i næste uge. Til den tid vil det danske samfund have kørt på nedsat kraft i mere end en måned.

Resultatet har været en pludselig og voldsom økonomisk krise, der har skrevet sig ind i historiebøgerne. Omkostningerne for økonomien kan allerede nu opgøres i milliarder. Antallet af ledige skal tælles i tusinder.

Men i en ny rapport fra De Økonomiske Råd – der i dag daglig tale blot kaldes for de økonomiske vismænd – advares der nu mod, at en ny smittebølge til efteråret vil være endnu et hårdt slag mod Danmarks økonomi.

Sker det, vil omkostningerne vokse, ledigheden forværres, og den finansielle sektor kan ende med få brug for hjælp.

Hvad er De Økonomiske Råd?

  • De Økonomiske Råd er en samlet betegnelse for Det Økonomiske Råd og det Det Miljøøkonomiske Råd.
  • De har til opgave at "følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver" og at være "finanspolitisk vagthund".
  • I spidsen står fire uafhængige økonomer. De kaldes formandsskabet eller "de økonomiske vismænd".
  • Carl-Johan Dalgaard fra Københavns Universitet er formand  - i populær tale overvismand. 
  • Udover de fire uafhængige økonomer, består De Økonomiske Råd af 22 andre personer, bl.a. repræsentaner fra regeringen, Nationalbanken og arbejdsmarkedet.

To scenarier

I rapporten, som vismændene udkom med mandag, omtales to scenarier: Det ene er optimistisk. Det andet er pessimistisk.

Forskellen på de scenarier er, om der kommer en ny smittebølge af coronavirus til efteråret eller ej.

  • I det optimistiske scenarie, hvor der ikke kommer nogen ny smittebølge, forventer vismændene, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) vil falde med cirka 3,5 procent i 2020. Derudover vil den offentlige sektor bruge 141 milliarder kroner mere, end der kommer ind i statskassen i år.
  • I det pessimistiske scenarie - hvor der kommer en ny smittebølge til efteråret, der medfører en ny, delvis nedlukning af landet - er slaget på økonomien endnu større. Sker det, vil Danmarks BNP i år falde med cirka 5,5 procent, og statskassen vil komme ud af året med godt 190 milliarder kroner mindre end ellers.

Udover det øgede sygefravær, som coronavirussen forårsager, er det særligt tiltagene for at mindske smitten, der koster dyrt for den danske økonomi. Samtidig stiger antallet af ledige med rekordfart.

Vismændene forventer således, at der i gennemsnit vil være cirka 140.000 ledige på det danske arbejdsmarked i hele 2020. Kommer der en ny smittebølge, vil det tal stige til 160.000 i gennemsnit for året. Inden coronakrisen forventede vismændene godt 89.000 ledige i år.

For staten kommer udgifterne til hjælpepakkerne oveni. Samtidig vil en ringere dansk økonomi betyde færre indtægter på eksempelvis skatter. Nedenfor kan du se en række af de nøgletal, vismændene forventer, vil blive påvirket som følge af coronakrisen.

Beløbene er opgjort i milliarder kroner og sammenligner vismændenes forventninger fra efteråret med omkostningerne ved henholdsvis det optimistiske og det pessimistiske scenarie.

Bundlinjen er, at en ny smittebølge til efteråret vil koste statskassen næsten 50 milliarder kroner oveni de udgifter, der allerede er oparbejdet i første omgang.

Største offentlige underskud i årtier

I rapporten skriver vismændene, at det offentlige underskud vil være det største siden starten af 1980’erne - uanset, om underskuddet ender på cirka 140 eller 190 milliarder kroner.

- Hvis Danmark kun bliver ramt af en enkelt nedlukning som følge af epidemien, vil det medføre en markant svækkelse af de offentlige finanser, skriver de i rapporten.

- I tilfælde af, at der kommer to nedlukninger af dansk økonomi, er der udsigt til en endnu større svækkelse af de offentlige finanser, står der videre.

Vismænd advarer om behov for bankpakke

Samtidig advarer vismændene om, at en række ting kan ende med at fordyre krisen - ikke mindst til næste år. Blandt andet lyder det , at det må formodes, at staten får større udgifter til hjælpepakker og vil miste flere penge på tab af garantier, hvis der kommer en ny smittebølge.

Samtidig vil en ny smittebølge kunne forøge antallet af konkurser, da udgangspunktet ved starten af den nye nedlukning er værre på grund af den første nedlukning. Der skal så at sige mindre blæst til at vælte korthuset omkuld.

Dertil kommer risikoen for, at den danske stat er nødt til at betale mere for at låne penge, og at et eller flere af landets største pengeinstitutter vil få brug for statslige støtte, hvis de skal klare sig. Vismændene har konkret kaldt dette punkt i deres rapport for ”bankpakker”.

- Det er umuligt at opgøre de præcise størrelser af de ovennævnte forhold. Men det forekommer sandsynligt, at de tilsammen kan udgøre et trecifret milliardbeløb, hvilket kan svække de offentlige finanser markant ud over det, der er præsenteret i denne prognose, lyder den samlede vurdering fra vismændene.

Alligevel vurderer overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse, at ”udfordringerne er håndterbare”, og at det fortsat vil være muligt at gennemføre for eksempel den grønne omstilling.