Coronavirus

Kunstig intelligens, B-vitamin og ultralyd - staten støtter forskning i coronavirus med stort millionbeløb

. Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Danmark

En række af landets fremmeste forskere har nu fået støtte til at bekæmpe coronavirussen.

Inden længe kan blodet fra raske coronapatienter måske mildne sygdomsforløbet hos syge patienter. Eller måske vil kunstig intelligens kunne forudsige patienters sygdomsforløb.

Det er to af de ti coronaforskningsprojekter, der har fået økonomisk støtte af staten på i alt 100 millioner.

På anbefaling fra sundhedsmyndighederne har Uddannelses- og Forskningsministeriet udvalgt en række danske projekter, der skal medvirke til, at man hurtigt kan skaffe ny viden og nye løsninger i kampen mod covid-19.

Det er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der har bedt Finansudvalget om at afsætte de 100 millioner kroner til corona-relateret forskning og udvikling.

Allerede 25. marts fik ni forskningsprojekter del i en pulje på 50 millioner kroner til forskning i coronaens tegn.

Læs, hvad de ti forskellige projekter vil gøre for at bekæmpe corona herunder.

De ti forskningsprojekter mod coronavirus

  1. Hvorfor rammes ældre hårdest?

    Dødeligheden hos 80-årige covid-19-patienter er omkring 100 gange større end hos 30-årige patienter. 

    Dette projekt går ud på at behandle ældre patienter med et stof, der minder om B-vitamin. 

    Forskerne bag projektet håber, at det kan svare på, hvorfor ældre er særligt sårbare. 

  2. Hvem rammes af lungesvigt?

    Projektet vil undersøge, om man ved brug af en ultralydskanning af lungerne tidligt i indlæggelsesforløbet kan finde de patienter med infektion, som udvikler svært lungesvigt med behov for respiratorbehandling.

    Projektet vil kunne hjælpe til, at det bliver muligt tidligt at kunne målrette behandlingen af de patienter, som er i høj risiko for at få livstruende lungepåvirkning. 

  3. Kan ilt have skadelige virkninger?

    Covid-19-patienter er i risiko for at udvikle et akut og livstruende lungesvigt. Tilkobling til en respirator og behandling med ilt er livreddende. Ilt er et lægemiddel og har dermed såvel gavnlige som skadelige virkninger.

    Projektet vil undersøge, hvad den rette dosering af ilt til de mest syge covid-19-patienter er.

  4. Kan rask blod hjælpe de syge?

    Projektet vil undersøge, om patienters immunforsvar er afgørende for infektionens alvorlighed og patientens chance for at overleve. 

    Hvis dette er tilfældet, vil blod med meget antistof fra raskblevne patienter kunne bruges til at mildne sygdomsforløbet hos nye patienter ved en blodtransfusion. 

     

  5. Kan vi teste flere på kortere tid?

    Her vil forskerne udvikle tre måder at teste på. Det vil kunne forbedre antallet af test samt hastigheden, som man i dag kan teste med. 

    Målet er kort og godt at skabe en langt mere aggressiv teststrategi. 

  6. Vil man kunne teste sig selv derhjemme?

    Projektets mål er at udvikle en simpel og billig test, så patienter under mistanke for virusinfektion kan blive testet, før de kommer i kontakt med hospitalet. 

    Testen måler en kombination af blod og spyt, og den skal udvikles uden behov for at producere nye apparater. 

  7. Kan kunstig intelligens forbedre behandlingen?

    Projektet bruger kunstig intelligens til at forudsige sygdomsforløbet for covid-19-patienter. På baggrund af en række af patienters oplysninger vil man udvikle en model, der kan forudsige, hvilke patienter der får behov for intensiv behandling.

    Dette kan give en hurtig risikovurdering, som vil kunne give en bedre og mere præcis behandling. 

  8. Skal cancerpatienter hjælpes på afstand?

    I dette projekt vil man identificere cancerpatienter, der er i høj risiko for at få et kompliceret kirurgisk behandlingsforløb.

    Under coronapandemien vil man forberede denne gruppe patienter udenfor hospitaler, så deres behandling bliver optimal. 

  9. Kan SARS-smittede hjælpe?

    Projektet vil undersøge udviklingen af gode antistoffer hos SARS-smittede.

    Her skal de undersøge, om det både er personer, der har haft svære symptomer, og personer der har haft ingen eller lette sygdomstegn, der danner disse antistoffer. 

    Forskerne håber, at antistofferne kan bruges til at behandle covid-19-patienter. 

  10. Hvor kommer smitten fra?

    I dette projekt vil man udvikle metoder, der kan forbedre forståelsen af, hvordan coronavirus smitter. 

    Det skal ske ved at forske i, hvordan virussen genetisk påvirker patienterne forskelligt.  

    Det skal forstærke grundlaget for de beslutninger, som myndighederne tager. 

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet