Coronavirus

Hospitaler udfordret af forkerte svar på coronaprøver

Der er 15 procents usikkerhed på prøver for covid-19, vurderer overlæge Thomas Benfield.

De danske sundhedsmyndigheder har skruet op for testkapaciteten igen og igen, og i næste uge forventer Sundhedsstyrelsen at kunne teste 10.000 personer om dagen.

Men ikke alle tests giver det sande svar.

Indimellem viser testene negative resultater, selvom patienten faktisk er smittet. Og det er en stor udfordring for hospitalerne, lyder det i Jyllands-Posten fra Nikolai Hoffman-Petersen, der er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland.

Ifølge Jyllands-Posten har Hospitalsenheden Vest på nyremedicinsk sengeafsnit M3 i Holstebro haft en patient, der testede negativ for covid-19, men senere viste sig at være smittet. Nu er mere end halvdelen af plejepersonalet på sengeafsnittet sygemeldt med symptomer på coronasmitte eller bekræftet smittet, fortæller flere kilder til avisen.

Nikolai Hoffmann-Petersen kan ikke kommentere den konkrete sag, men han bekræfter, at flere afdelinger er ramt af voldsomt meget sygdom blandt personalet, heriblandt sengeafsnit M3.

Usikkerhed ved alle tests

På Hvidovre Hospital har man også oplevet, at tests for covid-19 har givet forkerte svar.

Men ifølge Thomas Benfield, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, er det helt normalt, at testresultater rummer en usikkerhed.

Det gælder for alle tests, ikke bare coronatests.

- Det ved vi jo godt som læger, så vi tager højde for det, tager forskellige prøver, vurderer patientens symptomer, og om det nu kan passe sammen. Og det er nøjagtigt det samme med den her test, siger han til TV 2.

Thomas Benfield vurderer, at der er 15 procents usikkerhed på prøverne for covid-19. Derfor tester man også nogle patienter flere gange.

- Selve metoden er sådan set god nok. Men man skal pode eller have en prøve et sted fra, og det er teknisk vanskeligt. Hvis man har typiske symptomer på lungebetændelse med covid-19 og tester negativ, så tager vi en prøve til - og en prøve til. Vi plejer at fange den anden gang, hvis vi ikke har fanget den første gang, siger han.

Forkerte svar i én procent

Aarhus Universitetshospital har gennemgået resultaterne af covid 19-tests udført i Region Midtjylland. Man har gennemgået 5307 prøver fra 4726 personer, hvoraf 452 er undersøgt med to eller flere prøver.

Undersøgelsen viste, at fem personer var testet negative ved en svælgpodning, men testet positive med samme metode flere dage senere. Det er altså cirka én procent af prøverne, der gav forkerte svar.

Ifølge Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologi på Aarhus Universitetshospital, kan de forkerte svar skyldes, at testen ikke "kan spore virus meget kort tid efter smitte".

- Testen afgør med stor sikkerhed, om der er coronavirus i prøven. Men en mulig forklaring kan være, at de første tests er taget kort efter formodet smitte, hvilket formodentligt er for tidligt i forhold til sygdomsudvikling, siger han.

Usikkerheden ligger i podningen

Marianne Skov er ledende molekylærbiolog ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og ekspert i PCR-test, som er de test, sygehusene bruger ved mistanke om coronavirus.

Hun fortæller til TV 2, at alle diagnostiske tests har en vis usikkerhed. Derfor er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem laboratorier og læger, så man hele tiden holder testresultaterne op imod de symptomer, lægerne kan konstatere.

- Hvis prøven er negativ, og man som læge er sikker på, at patienten har en infektion, så skal man tage en prøve igen. Det er også vores anbefaling, siger Marianne Skov til TV 2.

På Rigshospitalets hjemmeside kan du se en video af, hvordan man poder for covid-19. Der skal to ting til, for at prøven giver det rigtige resultat:

  • Personalet skal tage det helt rigtige prøvemateriale på den helt rigtige måde.
  • Der skal være nok viruspartikler til stede.

Hvis et af de to kriterier ikke er opfyldt, kan testen give et negativt resultat, selvom patienten er smittet.

Derfor er det specielt patienter, der bliver testet meget tidligt i sygdomsforløbet, der risikerer at få en falsk negativ prøve, fordi der ikke er så mange viruspartikler til stede.

Usikkerheden ligger altså i podningen og sjældent i selve testen, er vurderingen fra Marianne Skov.

- Alle de mikrobiologiske afdelinger i Danmark bruger de allerbedste og allermest følsomme metoder til lige præcis det trin, siger hun.

Ekstra forsigtighedsprincip

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at der er en udfordring med falske negative tests.

- Det har vi prøvet at adressere i vores retningslinjer, men der er ingen tvivl om, at det kan gøres endnu mere præcist, sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fredag på et pressemøde.

Han påpeger, at tilfældet er det samme for alle de tests, man bruger i sundhedsvæsenet. Men samtidig opfordrer han til et ekstra forsigtighedsprincip ved mistanke om coronasmitte.

- Hvis man har en patient, der ligger og er luftvejssyg og hoster, så skal man stadigvæk tage sine forholdsregler i disse coronatider og måske ikke have den falske tryghed ved den negative test, sagde han.

Danmark har ifølge de seneste tal fra sundhedsmyndighederne testet 34.388 personer for coronavirus. Heraf er 3672 testet positive.

Sundhedsstyrelsen har løbende skruet op for antallet af tests, så regionerne i dag kan teste 5000 danskere om dagen. Det forventer Sundhedsstyrelsen kan stige til 10.000 i næste uge og 15.000 efter påske.