Coronavirus

Donorer kan måske overføre corona-immunitet til kritisk syge

I Kina blev blodplasma fra 17 tidligere coronasmittede i februar brugt til behandling af fem kritisk syge patienter. Str / Ritzau Scanpix

Selvom metoden har været brugt i mere end hundrede år, er det usikkert, hvor godt den virker mod covid-19, siger forsker.

Snart bliver det måske muligt at overføre immunitet over for coronavirus fra én person til en anden.

Fredag annoncerede regeringen, at man med en pengeindsprøjtning på 100 millioner kroner vil hjælpe ti danske corona-forskningsprojekter og innovation på vej - og et af dem vil undersøge, om kritisk syge patienter kan behandles med transfusioner af blodplasma fra en immun donor.

Allerede nu er fem mennesker blevet behandlet med metoden i Kina, men ifølge Martin Tolstrup, lektor på Aarhus Universitetshospital og en af forskerne bag studiet, er vi nødt til at vide mere, før vi kan bruge den herhjemme.

- Problemet er, at vi i øjeblikket ikke har en behandling, som med sikkerhed virker på kritisk syge. Man er endnu ikke sikker på, hvor effektiv den her behandling er, men det er det, vi er ved at undersøge, siger han.

Behandlingen foregår, ved at den del af blodet, der kaldes blodplasma, tappes fra en tidligere coronasmittet donor, som er blevet immun over for sygdommen.

Skulle behandlingen vise sig at være effektiv, kan immune danskere måske komme til at donere plasma med antistoffer til kritisk syge coronapatienter. (Arkiv)

Det er blodplasmaet, som indeholder de antistoffer, kroppen bruger til at bekæmpe blandt andet virusser - og håbet er derfor, at overføres det til en kritisk syg patient, kan det hjælpe kroppen med at bekæmpe coronavirussen, fortæller Martin Tolstrup:

- Vi tror på, at det vil kunne gøre gavn. Men spørgsmålet, vi med studiet er ved at finde svar på, er, om vi har ret.

Hvad er blodplasma?

55 procent af blodet består af en gullig væske kaldet plasma. Plasmaets funktion er blandt andet at transportere blodets celler, antistoffer og nærings- og affaldsstoffer til og fra kroppens organer.

En lavteknologisk metode

At overføre blod og plasma fra raske personer til syge har været brugt som behandling i mere end hundrede år.

Alligevel er det svært at sige, præcis hvor godt metoden vil virke på en sygdom som covid-19, for der er store forskelle på, hvor stor effekt den ser ud til at have på lignende sygdomme, forklarer Martin Tolstrup.

- Det her er en meget lavteknologisk metode, men der er data fra det tidligere SARS-udbrud, som viser, at det godt kunne virke. Dog viste det sig under lignende forsøg med influenza, at det ikke havde den store effekt.

Selvom behandlingen med tidligere smittedes blodplasma tilsyneladende var en succes i Kina, er man endnu ikke sikker på, hvor godt metoden virker.

Samtidig er der ved en transfusion af blod altid en risiko for bivirkninger, og det er Martin Tolstrup og hans forskningskolleger i hele landet enormt opmærksomme på, fortæller han:

- Immunsystemet er designet til at opdage noget fremmed og angribe det. Derfor kan immunforsvaret godt reagere på en transfusion som den her, og det kan give nogle ret voldsomme bivirkninger.

Donorkorps kan redde menneskeliv

På nuværende tidspunkt befinder undersøgelserne af blodtransfusioner sig stadig i sine tidlige stadier, og man er på nuværende tidspunkt ved at finde immune donorer, så man i et laboratorie kan undersøge antistoffernes effekt på coronavirussen.

Viser det sig, at behandlingen er effektiv og ikke har for alvorlige bivirkninger, vil det blive muligt at oprette et donorkorps af tidligere smittede.

- Det vil nok foregå ligesom en almindelig bloddonation i en blodbank, men donorerne skal bare her have været tidligere smittet med SARS-covid-19, siger Martin Tolstrup.

Ifølge Martin Tolstrup er det endnu for tidligt at sige noget om, hvornår behandlingen vil være klar til almen brug.