Samfund

Danskernes opsparinger bugner under coronakrisen – og det er skidt for økonomien, advarer eksperter

Coronakrise og overskydende skat fylder i disse dage danskernes bankkonti op. Men hvis ikke pengene bliver brugt, er det skidt for økonomien, lyder advarslen. Katrine Stub Rimer / TV 2 Grafik

På kort tid stiger det samlede beløb af danskernes opsparinger med flere milliarder. Alligevel er der ikke lagt op til forbrugsfest, vurderer økonom.

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede en delvis nedlukning af Danmark i kampen mod coronavirussen for tre uger siden, er danskernes opsparinger samlet set vokset med cirka 13 milliarder kroner.

Det viser en beregning, Nykredit har foretaget for TV 2.

Ifølge Nykredits cheføkonom, Troels Kromand Danielsen, er der tale om en ”bemærkelsesværdig” udvikling, der skyldes, at vi ikke har kunnet gå ud og bruge penge på samme måde, som vi normalt gør.

Ifølge cheføkonomens beregninger brugte vi i samme periode sidste år mere end ti milliarder kroner på fornøjelser som koncerter, restaurantbesøg og forlystelsesparker. Men i år er det beløb halveret, ligesom vores forbrug er skrumpet på en række andre områder.

I kategorien for bilkøb, udgifter til benzin og luftfart er der eksempelvis skåret 3,5 milliarder kroner af danskernes forbrug som følge af coronakrisen, lyder vurderingen.

Samlet set anslår Troels Kromand Danielsen, at de sparede fornøjelser og udgifter har frigjort 13 milliarder kroner, der er blevet sat ind på danskernes bankkonti – men det er ikke problemfrit, advarer han.

- Det er skægt, at der står mange penge på danskernes bankkonti, men de penge mangler på butikkernes konti. Der er ingen tvivl om, at det gør ondt på dansk økonomi og ikke mindst på de butikker og forretninger, der mangler den indkomst. Det gør rigtig ondt på dem, siger Troels Kromand Danielsen.

Ingen forbrugsfest

Beregningen fra Nykredit kommer samme dag, som Skattestyrelsen begynder at betale penge tilbage til de borgere, der betalte for meget i skat sidste år. I alt skal danskerne have 17,4 milliarder kroner tilbage i skat.

Dermed vil den overskydende skat og den ekstra opsparing som følge af coronakrisen øge danskernes opsparing med cirka 30 milliarder kroner på kort tid. Alligevel er der ikke lagt op til en forbrugsfest, vurderer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

- Lige før påske har vi normalt nogle af de største handelsdage på hele året. Vi kunne bruge pengene på nogle rare ting til hjemmet, til køkkenet eller til at købe noget til haven. Når vi så er hjemme, kunne vi bestille en rejse. Men det gør vi ikke i øjeblikket. Alt er sat på pause, og forbrugerne holder vejret i øjeblikket, siger Ann Lehmann Erichsen.

Efter finanskrisen steg danskernes opsparing betydeligt, fordi man frygtede at blive fyret eller at ende uden penge på kontoen. Forbrugerøkonomen forventer, at noget lignende vil ske denne gang, men det er ikke en god ting, hvis man kigger på økonomien i hele samfundet.

- Forbrugerne står for halvdelen af Danmarks samlede forbrug. Så hvis vi skruer kraftigt ned, vil det kunne mærkes overalt i samfundet. Vi er alle sammen en del af det maskineri, der får samfundets hjul til at køre rundt. Derfor har vi brug for, at forbruget er så tæt på normalt, som det kan lade sig gøre i disse tider, siger Ann Lehmann Erichsen.

- Hvis ikke folk forbruger, kommer det til at gå i stå i Danmark.

Også Troels Kromand Danielsen fra Nykredit anser det som centralt, at danskernes forbrug stiger igen, når det er muligt. Han betegner privatforbruget som ”en af de store vækstmotorer i dansk økonomi”.

- Hvis ikke folk forbruger, kommer det til at gå i stå i Danmark. Mange forretninger, butikker og erhvervsdrivende er afhængige af at få de penge fra forbrugerne. Men køber forbrugerne ikke nogle varer, så kommer der ingen penge ind i kassen, og så har man ikke råd til at betale lønninger, husleje eller andre udgifter, siger Troels Kromand Danielsen.

Tirsdag offentliggjorde Danske Bank en ny analyse, hvor de på baggrund af statistik fra deres kunders kort- og MobilePay-betalinger anslog, hvor meget forbruget var faldet i marts sammenlignet med samme måned sidste år.

Her kunne man blandt andet se, at frisører, biografer og forskellige turistattraktioner nærmede sig et absolut nulpunkt i omsætning, og at cirka en femtedel af danskernes samlede forbrug var forsvundet sammenlignet med samme periode sidste år.

Afstemning

Hvordan er dit forbrugsmønster blevet påvirket af coronakrisen