Coronavirus

Overvismand optimistisk trods coronakrise: Penge til både klima og tidlig pension

Hvis situationen ikke forværres markant, så mener overvismand, at der vil være plads til større tiltag allerede til efteråret.

Genåbningen af Danmark kan gradvist sættes i gang efter påske, hvis smittekurven for coronavirus fortsætter som nu.

Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), men udmeldingen har sat gang i debatten om, hvor landet står, når det åbnes igen.

Nationalbanken kom 1. april med sit bud på de økonomiske konsekvenser af coronakrisen i Danmark. I værste fald vil krisen skære ti procent af landets BNP og påvirke økonomien i mange år, lød konklusionen.

På trods af de negative udsigter bevarer økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard dog optimismen.

I talkshowet 'Lippert' på TV 2 NEWS giver han sin vurdering af, hvordan den økonomiske situation vil påvirke varslede politiske tiltag som klimalovgivning og forhandlinger om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

- Hvis det ikke er værre, end det ser ud nu, så kan jeg ikke se, at det vil have konsekvenser for de typer af tiltag og initiativer, der er sat i gang. Vi har en klimalov, som er en bunden opgave, så det skal sættes i søen. Og noget af det, der er den mest effektive måde at nå den målsætning på, handler om afgifter, siger Carl-Johan Dalgaard.

Hvor kom milliarderne fra?

Overvismanden mener, at man ofte glemmer, at de penge, staten eksempelvis bruger på klimaet, bliver lånt og afdraget over mange år.

- Man er vant til at høre politikerne slås om nogle hundrede millioner, og så pludselig deler man 43 milliarder ud. Og så siger man: "hvad skete der?", og man glemmer, at det reelle udgiftstryk, som vi pådrager os år til år, ikke er 43 milliarder. Det er forrentet og afdraget over 20 år, og staten betaler ikke særlig meget i rente, forklarer Carl-Johan Dalgaard.

Selvom Carl-Johan Dalgaard mener, at Danmark kommer igennem coronakrisen med skindet på næsen, så understreger han, at det i sidste ende afhænger af, hvad der sker i resten af verden.

Tidligst tilbage på sporet i 2021

Men det er ikke alle, der deler overvismandens optimisme. Bo Sandemann Rasmussen er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han mener ikke, at der bliver plads til større politiske tiltag i år.

- Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om det er noget, der kommer på dagsordenen i år. På længere sigt mener jeg ikke, at det nødvendigvis vil have nogen betydning. Slet ikke mod den klimalov, der er sat frem mod 2030, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Professoren argumenterer for, at et presset budget vil gøre, at man vil se bort fra tiltag, der kræver udgifter i 2020.

- Jeg tror simpelthen ikke, at der er kapacitet i embedsværket til, at man også kan tage fat i andre større emner her i løbet af efteråret, siger professoren.

Og effekterne af den krise, som coronavirussen har affødt, kommer vi til at kunne mærke noget tid endnu.

- Resten af 2020 kommer formentlig til at køre på et lavt niveau. Jeg ser ikke, at effekterne af corona vil være væk før tidligst 2021. Men det afhænger jo i høj grad af situationen i udlandet, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.