Coronavirus

Ny prognose for dansk økonomi viser tre scenarier for coronakrisen - ingen af dem er gode

af Mikkel Walentin Mortensen

I værste fald kan coronakrisen skære ti procent af Danmarks BNP, og konsekvenserne vil række ind i næste års økonomi.

Det kan blive grimt, rigtig grimt eller rigtig, rigtig grimt. Det fremgår af en ny analyse - her kigger Nationalbanken for første gang på de økonomiske konsekvenser af coronakrisen i Danmark.

I forsøget på at komme med et bud på, hvordan Danmarks økonomi bliver påvirket af krisen, har Nationalbanken opstillet tre scenarier. Du kan læse mere om dem herunder.

Uanset om det bliver det ene, andet eller tredje, spår Nationalbanken dog et betydeligt fald i Danmarks økonomi som følge af krisen. Samtidig advarer de om, at bare få ugers forlængelse af den nuværende situation kan gøre endnu mere skade på den danske økonomi.

Nationalbankens tre coronascenarier

  1. Det milde scenarie

    I dette scenarie antager Nationalbanken, at den delvise nedlukning af Danmark fortsætter til efter påske – sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt – og at der derefter sker en gradvis genåbning relativt hurtigt.

    I dette scenarie vil anden halvdel af 2020 kun blive påvirket af coronakrisen i mindre grad, og i 2021 vil Danmarks økonomi være tilbage på omgangshøjde. Det kan eksempelvis være, hvis der hurtigt udvikles en effektiv vaccine eller behandling, skriver Nationalbanken.

    Bundlinjen: Et fald i Danmarks samlede økonomisk output – bruttonationalproduktet eller BNP – på tre procent.

    Her vil krisen være en smule mildere end finanskrisen i 2009, men stadig blandt de værste økonomiske kriser i Danmark de sidste 50 år.

  2. Det centrale scenarie

    I dette scenarie fortsætter den delvise nedlukning af Danmark frem til efter påske, hvorefter der vil blive åbnet gradvist op.

    Restriktioner for at bekæmpe virussen vil dog fortsat skabe problemer i andre dele af verden, og da Danmarks økonomi i høj grad er filtret sammen med udlandets, vil vi blive påvirket i nogen grad indtil september.

    Derefter vil der ske en langsom tilbagevenden til normalen, spår Nationalbanken, men coronakrisen vil ikke desto mindre få betydning for hele 2020, og helt ind i 2021 vil den fortsat kaste skygger over Danmarks økonomi.

    Bundlinje: Et fald i Danmarks samlede økonomisk output – bruttonationalproduktet eller BNP – på fem procent.

    Her vil krisen være på højde med finanskrisen i 2009.

  3. Det hårde scenarie

    I dette scenarie tror Nationalbanken ikke på, at der sker en gradvis genåbning efter påsken, som der ellers er lagt op til lige nu.

    Her spår de i stedet, at de nuværende foranstaltninger mod smittespredning skal fortsætte helt indtil udgangen af juni, hvorefter der i anden halvdel vil ske en gradvis genåbning i såvel Danmark som udlandet. Det kan særligt blive aktuelt, hvis krisen sætter sig dybt i udlandet, skriver Nationalbanken. Sker det, vil det også være skidt nyt for dansk økonomi næste år.

    Bundlinje: Et fald i Danmarks samlede økonomisk output – bruttonationalproduktet eller BNP – på ti procent.

    Her vil den økonomiske krise, målt i BNP-fald, være dobbelt så slem som finanskrisen i 2009.

I den nye analyse fra Nationalbanken bliver det flere gange understreget, at prognoserne er forbundet med ”exceptionelt stor usikkerhed”. Årsagen er, skriver Nationalbanken, at det ikke er normale makroøkonomiske regler og forskrifter, der bestemmer, hvordan den danske økonomi vil udvikle sig.

- Aktuelt styres den økonomiske udvikling derimod af virusudbruddet, de inddæmmende foranstaltninger og afledte reaktioner fra husholdninger og virksomheder, skriver Nationalbanken.

Danmarks gæld vil vokse

Samtidig har Nationalbanken lavet et ”groft skøn” af, hvor meget Danmarks gæld vil vokse som følge af de hjælpepakker, Folketinget har vedtaget for at holde hånden under det danske erhvervsliv.

- Omkostningerne ved hjælpepakkerne er store, skriver Nationalbanken og anslår, at den offentlige gæld kan vokse fra cirka 33 procent af Danmarks BNP sidste år til over 40 procent af BNP’en i år.

Danmarks BNP var i 2019 på 2.321.488.000.000 kroner. En stigning på omtrent syv procent vil således betyde, at det offentliges gæld stiger med mere end 162,5 milliarder kroner. Alligevel ser Nationalbanken ikke grund til bekymring.

- Bliver udbruddet længerevarende, eller benyttes hjælpepakkerne i større omfang end ventet, bliver omkostningerne betydeligt større. Det er der også plads til, står der i analysen.