Coronavirus

Opfordring fra eksperter: Hold igen med hjemmelavede corona-tal

Fire eksperter fraråder privatpersoner at lave for mange hjemmelavede regnestykker. Det er meget kompliceret matematik, lyder det. Illustration: Christoffer Laursen Hald

Selv hvis du laver en korrekt udregning, er det ikke ensbetydende med, at den er retvisende, siger ekspert.

Der findes næppe et sted i Danmark, hvor der ikke har været mindst en samtale om tal de seneste mange dage.

Om dødstal fra italienske sygehuse, antallet af indlagte i Danmark eller procentdelen af de indlagte, der ligger i respirator.

Det sker også på sociale medier, hvor der livligt deles grafer, screenshots og betragtninger i større grupper. Enkelte tager data fra diverse myndigheder, som de så laver til hjemmelavede grafer, der spår om fremtiden.

Men med de mange tal kommer der også betydelige udfordringer, og hjemmelavede regnestykker kan i værste fald gøre mere skade end gavn, lyder budskabet fra fire eksperter, som TV 2 har talt med.

Hjemmelavede grafer på Facebook

En populær gruppe på Facebook hedder Coronavirus Danmark - Covid 19. Her er der lige over 37.000 medlemmer, og der bliver hver dag delt links til artikler, hjemmelavede grafer og tabeller eller bare diskuteret.

Et af opslagene i Facebook-gruppen Coronavirus Danmark - Covid 19.

For eksempel skrev en bruger forleden: "Hurra - måske er kurven ved at flade ud i Danmark", hvorefter han skrev, at der onsdag var 49 nye indlagte patienter med corona, mens der var 36 nye om torsdagen. "TAL MINDSKES", afsluttes indlægget.

Men sådan fungerer det ikke, når landets førende forskere skal kigge på, hvordan coronavirus spreder sig i samfundet. I virkeligheden er det et ekstremt kompliceret regnestykke, hvor man opsætter komplicerede modeller for at kigge frem i tiden.

Professor tæppebombes af grafer

På sociale medier er Claus Thorn Ekstrøm selv blevet tæppebombet med forskellige kurver fra mennesker, der ser sammenhænge i deres egne tal. Han er professor på Biostatistisk Afdeling på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og har i mange år undervist i den form for statistik.

Som udgangspunkt kan man ikke statistisk drage konklusioner ud af, at det den ene dag går lidt op, eller at det den anden dag går lidt ned:

- De små fluktuationer får lov til at spille en kæmpe rolle, men i statistik kigger vi normalt sjældent på dag-til-dag, men på overordnede tendenser, der udspiller sig over uger og måneder, siger han.

Jeg forstår ikke helt behovet for at lave flere grafer end det. Jeg er ikke stødt på noget, hvor jeg tænker, at det ville jeg da ønske, at de havde oplyst om

Christian Wejse, epidemiolog

Det er altså ikke unormalt, at udviklingen for indlagte eller personer i respirator vil ændre sig fra dag til dag. Oplysninger fra en enkelt dag kan ikke sige noget om, hvordan det går med at bekæmpe coronavirussen i det hele taget, forklarer han.

I al sin komplicerede enkelthed handler det om, at der inden for statistik er en hel masse faldgruber. Det gælder især, når man bruger matematisk modellering til at kigge frem i tiden.

Mikkel Willum Johansen er lektor i videnskabsteori på Københavns Universitet, hvor han særligt har fokus på matematik og de studerendes arbejde med statistik. Hans opfordring lyder, at man skal overlade det her komplicerede arbejde med at kigge frem i tiden til epidemiologer og andre, der kender de mange faldgruber:

- Det er et område af matematikken, hvor du virkelig kan komme galt af sted, hvis du ikke ved, hvad du gør, siger han.

Tal fra udlandet forvirrer

Coronavirussens globale omfang har også betydning for den måde, vi kigger på tallene.

Danske medier er fyldt med historier fra Sydkorea, USA, Storbritannien, Italien, Spanien og Frankrig. Der kommer også meldinger om, at virussen er ved at få fodfæste i Rusland og dele af Afrika.

Derfor er det også nærliggende at tro, at man direkte overført kan bruge tallene fra de andre lande til noget. Sådan et eksempel finder vi i Facebook-gruppen fra før. Her skriver en bruger: “Bare nogle tal, så hvert land kan se, hvor meget de skal gøre for at bekæmpe dette”.

Endnu et opslag fra Facebook-gruppen Coronavirus Danmark - Covid 19.

Men sådan en graf illustrerer netop, at hjemmelavet statistik er svær at bruge i en sammenligning.

For selvom tallene i tabellen nok er rigtige, så er landenes strategier for at teste for coronavirus vidt forskellige, og udbredelsen af coronavirus er startet på forskellige tidspunkter i de enkelte lande.

Derudover har teststrategien i flere lande også ændret sig over tid. Og så er lande grundlæggende forskellige - både i forhold til styreform og befolkningernes alder og sammensætning:

- Så selvom man laver udregninger, der er korrekte, så er de ikke sammenlignelige på nogen måde, siger Claus Thorn Ekstrøm.

Kan ikke sammenligne Sydkorea og Danmark

Det gør sig også gældende i et andet eksempel fra samme Facebook-gruppe, hvor landenes corona-udfordringer sammenlignes på en række parametre som dødsrate, indlæggelser, antal helbredte med mere.

Sammenligninger på tværs af lande er også populære på sociale medier. Men det giver ikke meget mening at lave en direkte sammenligning.

Epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital Christian Wejse beskæftiger sig helt konkret med infektionssygdomme og folkesundhed. Han kigger også selv med interesse på tal fra udlandet, men understreger, at der også her er en lang række faldgruber.

Sydkorea har for eksempel nylige erfaringer med epidemier som SARS og MERS, og i Italien har man en højere andel af befolkningen, der er over 80 år.

Kan skabe frygt og bekymring

Så er der også de ubekendte faktorer, som enkelte også kan finde interessante at spekulere i. Men man kan for eksempel ikke direkte sammenligne dødeligheden blandt ældre i Italien og Kina:

- Dødeligheden er den samme for unge, men højere i Italien for dem over 70 år. Vi ved ikke hvorfor, og det kan man have teorier om, men det siger os også, at landene ikke er sammenlignelige, siger Christian Wejse.

Overordnet set er de fire eksperter ikke ude på at afholde privatpersoner fra selv at finde information. De vil bare gerne have, at man tænker sig om.

Claus Thorn Ekstrøm er ikke i tvivl om, at folk gør det i bedste mening, men han advarer mod at dele hjemmelavede udregninger som sandheder. I værste fald kan det være med til at skabe frygt og bekymring hos andre.

- Folkene fra Statens Serum Institut, som laver de her modelleringer og analyser, ved, hvad de foretager sig. Det er måske en smule håbefuldt, naivt og misvisende, hvis man tror, at man med en simpel model, man har lært på otte timer på et statistikkursus, kan hamle op med de modeller, data og den viden, som eksperterne sidder inde med, siger Claus Thorn Ekstrøm.

Hav respekt for fagligheden

Trods omtrent tre årtiers erfaring inden for det statistiske område vil Per Brockhoff for eksempel ikke kloge sig for meget på det. Han er professor i statistik, men også institutdirektør på DTU Compute i Lyngby.

Flere matematikere og statistikere fra DTU Compute sidder med i den forskningsgruppe, der blandt andet rådgiver Statens Serum Institut i disse tider.

- Hav tillid til, at der faktisk er nogle, der har studeret den her slags tal og de her modeller for sygdomsspredning i årtier og dermed har stor indsigt i, hvordan sådan noget opfører sig. Og at det som oftest er komplekst med mange ting, der hænger sammen. Enkeltstående grafer vil stort set altid kun give en del af historien, siger han.

Disse tal kan du holde øje med

Selvom eksperterne samlet set råder folk til at være påpasselige, så er der dog også tal, man med fordel kan holde øje med. Her anbefaler de, at man holder øje med det daglige antal af indlagte på intensive afsnit på sygehusene:

Megafon søger respondenter

Politiken og TV2 Nyhederne har i mange år samarbejdet med analyseinstituttet Megafon om at afdække danskernes holdninger til politiske og samfundsrelevante emner.

Kunne du tænke dig at være medlem af Megafon’s Danmarkspanel? Det er et repræsentativt sammensat ”mini-Danmark”, hvor medlemmerne løbende får tilsendt spørgsmål.

Panelets besvarelser bliver blandt andet brugt som baggrund til aktuelle artikler og indslag i Politiken og TV 2 Nyhederne.

Hvis du vil have din stemme hørt i debatten, så tryk her og tilmeld dig.

- Det er det tal, som, jeg tror, er mest præcist til at udtrykke, hvor vi er henne i epidemien. Det udtrykker også, hvor stor belastningen er for sundhedsvæsenet, siger Christian Wejse.

Netop det tal har mandag medvirket til, at Statens Serum Institut vurderer, at man kan ophæve dele af restriktionerne i Danmark, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Antallet af døde i de forskellige lande er også brugbart til at vurdere alvoren af sygdommen i landene.

Overordnet set er Christian Wejse glad for informationsniveauet under coronakrisen herhjemme og mener også, at medierne har været gode til at undgå at sprede for mange falske historier.

Han anbefaler, at privatpersoner bruger den daglige opdatering, der sendes ud fra Statens Serum Institut:

- Jeg forstår ikke helt behovet for at lave flere grafer end det. Jeg er ikke stødt på noget, hvor jeg tænker, at det ville jeg da ønske, at de havde oplyst om, siger han.